Løkke manipulerer om ægtepar på kontanthjælp

Det er direkte forkert, når Venstre hævder, at et kontanthjælpsægtepar skal ud at finde et job til 35.000 kroner, hvis familien skal have 1.000 kroner ekstra om måneden. Endnu engang manipulerer Venstre med tallene i kontanthjælpsdebatten.
”Er man et kontanthjælpsægtepar over 30 år med et par børn, skal den ene finde et job til 35.000 kroner, hvis familien skal have bare 1.000 kroner mere til rådighed om måneden. Det svarer til, at man skal gå direkte fra kontanthjælp til et job, som eksempelvis apoteker, gymnasielærer eller journalist”.

Endnu engang er der tale om en påstand, som Lars Løkkes tale til Venstres landsmøde i efteråret 2014. Og er siden blevet et af de tal, som venstrefolk slynger afsted i debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Men som vi tidligere har set med andre af Venstres tal i debatten, så er der lige ét problem: Det passer ikke.

Finansministeriet: Gevinst allerede ved 16.200 kroner
Løkkes påstand bliver nemlig skudt ned af Finansministeriet. I et svar skriver Finansministeriet, at et ægtepar på kontanthjælp med to børn vil opleve en gevinst på 1.000 kroner, ved at den ene af de to kommer i arbejde, allerede ved en månedsløn på 16.200 kroner.

Det er altså under halvdelen af, hvad Lars Løkke hævder! Og faktisk også under en typisk mindstløn. Finansministeriet skriver endvidere, at det i 2015 er blevet mere attraktivt at arbejde som følge af regeringens skattereform fra 2012, hvor beskæftigelsesfradraget blev øget markant. Alligevel fortsætter Venstrefolk ufortrødent med at bruge tallet.

Gensidig forsørgerpligt årsag til beskeden gevinst
Det er imidlertid rigtigt, at ægtepar, hvor den ene er på kontanthjælp, kun vil opleve en meget beskeden stigning i deres rådighedsbeløb, så længe den anden tjener under ca. 35.000 kroner. Det skyldes, at der for ægtepar er gensidig forsørgerpligt. Så hvis den ene ægtefælde oplever en stigning i indkomsten, vil den anden ægtefældens kontanthjælp blive aftrappet tilsvarende.

Det interessante her er altså ikke størrelsen på kontanthjælpen, men hvordan den modregnes i ægtefældens indkomst. For selvom Venstre sætter et loft over kontanthjælpen, vil det stadig være sådan, at en indkomstfremgang til den ene ægtefælde vil blive modsvaret af, at den anden ægtefælde får sin kontanthjælp aftrappet. Med mindre at Venstres ”moderne kontanthjælpsloft” da vil indebære, at den gensidige forsørgerpligt sættes ud af kraft?

Venstre vil udvide forsørgerpligten
Det er der imidlertid ikke meget der tyder på. Står det til Venstre, så skal den gensidige forsørgerpligt faktisk udvides så den ikke kun gælder gifte, men også samboende. Venstre var stærkt kritisk, da regeringen sammen med SF og Enhedslisten afskaffede den gensidige forsørgelsespligt for samboende i forbindelse med finansloven for 2015.

Hvis det lykkedes Venstre at genindføre den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere, vil endnu flere i fremtiden opleve en beskeden gevinst ved at komme i arbejde, frem for at være på kontanthjælp.

Udfordringerne er altså langt mere komplekse, end hvad der kan løses med et kontanthjælpsloft. Uanset hvor moderne det så end måtte være. Endnu engang må det konstateres, at Venstre skyder langt forbi målet.

Netavisen Pio har i denne uge set nærmere på tallene i kontanthjælpsdebatten. Mandag blev tallet 454.215 undersøgt, og tirsdag blev der set nærmere på tallet 17.700.


Flere artikler om emnet

Annonce