Venstre imod ”ret normal” finansiering af terrorpakke

Venstre stiller sig på bagbenene over regeringens forslag til finansiering af terrorpakke. Professor kalder ellers fremgangsmåden for ret normal. Er der gået valgkamp i danskernes sikkerhed?
Siden terrorpakken blev præsenteret, har oppositionen imidlertid stillet sig på bagbenene og nægtet at stemme for terrorpakken.

Regeringen præsenterede i februar udspillet Et stærkt værn mod terror, der indeholder 12 nye tiltag mod terror. Initiativerne vil frem til og med 2018 koste i alt 971 millioner kroner.

Siden terrorpakken blev præsenteret, har oppositionen imidlertid stillet sig på bagbenene og nægtet at stemme for terrorpakken. Tilsyneladende ikke fordi de er uenige med regeringen om selve indholdet, men fordi oppositionen er utilfreds med regeringens forslag til finansiering.

Men hvad er egentlig op og ned i diskussionen om finansiering af ny terrorpakke? Netavisen Pio giver dig her et kort overblik.

Behovet for finansiering deles op i to faser. Første del handler at finde penge til ekstra tiltag i 2015, herunder 50 millioner ekstra til de ekstraordinære foranstaltninger for at opretholde det nuværende høje beredskab, blandt andet den øgede sikkerhed omkring jødiske institutioner såsom synagogen i Krystalgade. Anden del handler om at finde finansiering for årene efter 2015.

Det er helt normal procedure, at Folketinget vedtager ekstraordinære udgifter som aktstykker i Finansudvalget.

Bevilling gennem aktstykker er normal procedure

Justitsminister Mette Frederiksen vil bevilge pengene for 2015 gennem såkaldte aktstykker. Et aktstykke er en ansøgning som en minister, i dette tilfælde justitsministeren, sender til Folketingets Finansudvalg, for at få bevilget penge, der ligger ud over hvad der er afsat på finansloven. Udvalget beslutter herefter, om ministeren skal have bevilget pengene.

Det er helt normal procedure, at Folketinget vedtager ekstraordinære udgifter som aktstykker i Finansudvalget. Alene siden Folketingets åbning i oktober 2014 er der behandlet 94 aktstykker i Finansudvalget, hvoraf de 88 er tiltrådt.  Det er derfor noget mystisk, at oppositionen nu pludselig mener, endda i så alvorlig en sag som danske statsborgeres sikkerhed, at det er et stort problem at bevilge penge gennem aktstykker.

Samtidig var Lars Løkke ude med en besynderlig Facebookopdatering om, at regeringens 50 millioner kroner måske i virkeligheden er alt for lidt. Løkke kritiserer altså på en og samme tid regeringen for ikke at anvise finansiering, samtidig med at han mener regeringen bruger alt for få penge. Uden at Løkke på noget tidspunkt gør rede for, hvor han selv vil finde pengene, eller fortæller hvordan han har regnet sig frem til, at regeringen bruger for få penge!

Det er også en besynderlig argumentation for at ville blokere for et aktstykke. For såfremt det skulle vise sig, at regningen løber op i mere end 50 millioner kroner, er der jo intet til hinder for, at Finansudvalget vedtager et nyt aktstykke.

Professor Peter Munk Christiansen udtalte for nylig til Politiken, at ”Det er ret normalt”, at nye tiltag finansieres på den måde, regeringen lægger op til.

Finansiering af terrorpakke er ”ret normal”
Langt størstedelen af midlerne i regeringens terrorpakke ligger dog i perioden 2016-2018. Her skal der blandt andet findes 400 millioner kroner ekstra til politiet. Her lægger regeringen op til, at de ekstra midler skal findes i forbindelse med, at der til efteråret laves ny flerårig aftale om politiets økonomi. Der vil altså være fundet finansiering i god tid inden pengene skal bruges.

Ud over de 400 millioner ekstra til politiet, skal der i forbindelse med terrorpakken gennemføres nye tiltag inden for forsvarsområdet på 415 millioner kroner og på udenrigsområdet på 59 millioner kroner. Inden for forsvarsområdet lægger regeringen op til, at pengene findes i forbindelse med nye økonomiaftaler, mens midlerne inden for Udenrigsministeriet skal findes gennem omprioriteringer.

Professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, Peter Munk Christiansen, udtalte for nylig til Politiken, at ”Det er ret normalt”, at nye tiltag finansieres på den måde, regeringen lægger op til.

Venstre skylder derfor stadig at fortælle, hvad det helt præcist er, partiet har imod regeringens forslag til finansiering. Måske er forklaringen den, at der snart er valgkamp. Men var det ikke på tide at lægge Christiansborg-fnidderet til sidde og i stedet fokusere på indholdet af den terrorpakke, der skal skabe sikkerhed og tryghed for danskerne?


Kommentarer fra Facebook