137.000 unge har ikke nogen uddannelse ud over folkeskolen, og er heller ikke i gang med en uddannelse. Det svarer til hver syvende ung mellem 15 og 29 år, viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet. Men tallet dækker over store geografiske forskelle.

Vest- og Sydsjælland indtager en kedelig førsteplads, idet andelen af unge, der hverken har eller er i gang med en uddannelse, er mere end 20 procent. Helt i top ligger kommuner som Odsherred, Lolland, Halsnæs og Kalundborg, hvor mere end hver fjerde hverken har eller er i gang med en uddannelse.

Mens tallene altså tegner et dystert billede af Vest- og Sydsjælland, tegnes de et anderledes positivt billede af et andet område, som ofte beskrives om ”udkant”, nemlig Vestjylland. Her ligger er andelen på niveau med landsgennemsnittet, og kommuner som Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern hører til blandt den fjerdedel af kommunerne, som klarer sig bedst.

Vest- og Sydsjælland har ikke noget stort udbud af faglært arbejdskraft, ikke ret meget industri og oplever derfor også mangel på praktikpladser.

Syd- og Vestsjælland er inde i ond spiral
Men hvorfor er der så stor forskel mellem de to områder, der ellers i slutningen af 00’erne begge blev udråbt som en del af ”Den Rådne Banan”? Netavisen Pio har kontaktet direktør i AE-Rådet, Lars Andersen, for at høre mere om forklaringen på de store geografiske forskelle.

Pio: Hvorfor ser vi den store forskel på uddannelsesgraden i Vestjylland og på Sjælland?

LA: ”Helt grundlæggende kan man sige, at mens Vestjylland er inde i en god spiral, så er Vest- og Sydsjælland inde i en ond spiral. I Vestjylland er der et højt udbud af faglært arbejdskraft, mange små og mellemstore virksomheder og derfor også mange praktikpladser. Der er desuden et rigtig godt samarbejde mellem virksomheder, erhvervsskoler og kommunerne. Omvendt har Vest- og Sydsjælland ikke noget stort udbud af faglært arbejdskraft, ikke ret meget industri og oplever derfor også mangel på praktikpladser. Der er heller ikke tradition for et stærkt samarbejde mellem virksomheder, erhvervsskoler og kommunerne. Det betyder, at markant færre får en erhvervsuddannelse”.

Pio: Hvad er baggrunden for, at det ser sådan ud?

LA: ”Historisk har man i Vestjylland haft tradition for små og mellemstore virksomheder, med mange faglærte. Omvendt har man på Vest- og Sydsjælland haft tradition for større virksomheder med ufaglært arbejdskraft. I de senere år er der sket det, at ”Produktionsdanmark” er rykket mod vest, fordi virksomhederne vil derhen, hvor udbuddet af faglært arbejdskraft er højt. Omvendt er mange ufaglærte arbejdspladser er blevet nedlagt. Den udvikling har helt sikkert gavnet Vestjylland, mens den Vest- og Sydsjælland er blevet hårdt ramt”.

Brug for reindustrialisering af Sjælland
Pio: Hvordan kan vi rette op på den udvikling?

LA: ”Det korte svar er, at der er brug for en reindustrialisering af Sjælland. Det er selvfølgelig ikke noget, der lige ordnes med et fingerknips. Men det handler blandt andet om at øge udbuddet af faglært arbejdskraft. Både fordi det så bliver mere attraktivt for virksomhederne at placere sig på Sjælland, og fordi mange faglærte starter op som selvstændige. Det kræver at der etableres stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommunerne, blandt andet med fokus på at skabe flere praktikpladser. For der er brug for, at flere får en erhvervsuddannelse”.

Pio: Martin D. Munk, professor ved Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet, udtalte forleden til Berlingske, at forskellen mellem de to landsdele skyldes en højere arbejdsetik og andre sociale normer blandt folk i Vestjylland, end blandt folk i Vest- og Sydsjælland. Hvad mener du om det?

Der er nok er en større selvbevidsthed i Vestjylland end på Sjælland. Her er man måske endnu ikke helt afklaret med, om man skal satse på at være en selvstændig enhed eller en forstad til København.

LA: ”Jeg tror ikke det er noget, man sådan kan måle statistisk. Men jeg tror, at der nok er en større selvbevidsthed i Vestjylland end på Sjælland. Her er man måske endnu ikke helt afklaret med, om man skal satse på at være en selvstændig enhed eller en forstad til København.

Derudover spiller den sociale arv selvfølgelig en rolle. Når man kommer fra en ufaglært familie, så er det jo et større spring at tage en uddannelse, end hvis man kommer fra en familie hvor begge forældre har en uddannelse. Der er også meget mere blandet beboersammensætning i Vestjylland, så folk møder hinanden i brugsen eller i sportsklubben på kryds og tværs af sociale skel. Her er Sjælland mere polariseret. Det har betydning for hvilke rollemodeller man får.

Men det er en meget kompleks problemstilling, hvor der ikke er en enkel forklaring. ”