Der findes ingen dokumentation for, at brugerbetaling vil få netop hypokondere til at holde sig væk. Derimod tyder en række studier på, at det først og fremmest vil være folk med lave indkomster, der afholder sig fra at gå til lægen. 

”Vi er blevet et hypokonder- og behandlersamfund. Hver gang der er det mindste, hvis vi bare får en bums, så går vi til lægen. Hvis vi skal betale lidt, så kan det måske være, at det får hypokonderne til at blive væk”.

Sådan lød det i weekenden fra Colette Brix, som er en af de mange Venstrekandidater, som i løbet af weekenden har støttet op bag kravet om mere brugerbetaling i sundhedsvæsnet. Et centralt argument hos Brix og andre Venstrefolk er, at brugerbetaling vil få dem, som går til lægen uden egentlig at være syge, til at blive hjemme, så der spares penge i sundhedsvæsnet.

Samme toner har lydt fra politikere fra andre partier. Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll udtalte i efteråret, at ”Det er et gammelt, kendt problem, at der er folk, som går lidt for ofte til lægen. Ved at sætte et økonomisk incitament ind vil de personer, der går til lægen for at have en at snakke med, finde en anden end lægen at snakke med”.

Men der findes ingen dokumentation for, at brugerbetaling vil få netop hypokondere og dem, der går til lægen ”for at have en at snakke med”, til at holde sig væk. Derimod tyder en række studier på, at det først og fremmest vil være folk med lave indkomster, der afholder sig fra at gå til lægen. 

Lavindkomstrupper bliver hjemme
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) udsendte i 2012 rapporten Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. Rapporten gennemgår 45 studier af konsekvenserne af brugerbetaling på sundhedsområdet.

Flertallet af de gennemgåede studier peger på, at sårbare grupper reducerer deres forbrug af sundhedsydelser mere end den øvrige befolkning som følge af brugerbetaling.

Den konkluderer, at brugerbetaling, i tråd med forventningerne, reducerer folks forbrug af sundhedsydelser som fx lægebesøg. Men den finder ikke nogen dokumentation for, at det er hypokonderne, der bliver hjemme.

Tværtimod står der specifikt om brugerbetaling på lægebesøg, at ”Flertallet af de gennemgåede studier peger på, at sårbare grupper reducerer deres forbrug af sundhedsydelser mere end den øvrige befolkning som følge af brugerbetaling”, og videre, at ”Personer med lav indkomst er mere tilbøjelige til at angive, at de har udskudt eller undladt at søge læge på grund af brugerbetalingen” (side 42-43).

En af rapportens forfattere, sundhedsøkonom Astrid Kiil, udtalte i weekenden til Berlingske Nyhedsbureau, at ”Folk går mindre til lægen, når det koster penge. Men vi har ikke kunnet ikke finde bevis for, at det kun er de unødvendige konsultationer, der forsvinder”.

Heller ikke hos De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) tror man på brugerbetaling som en effektiv sorteringsmaskine: ”PLO vil gerne fastholde den unikke model, vi har i Danmark, hvor det er gratis at gå til læge [….] Problemet med brugerbetaling er, at man ikke kan sikre, det er de rigtige patienter, man får frasorteret. Efter min vurdering vinder man ikke noget på brugerbetaling i sundhedssystemet” har formand Bruno Melgaard Jensen udtalt.

Danskerne går for lidt til lægen – ikke for meget
En undersøgelse blandt PLO’s medlemmer viste sidste år, at 78 procent af medlemmerne er imod at indføre brugerbetaling på lægebesøg. De mennesker, som har den direkte kontakt med patienterne, deler nemlig også bekymringen for, at især lavlønnede vil afholde sig fra at gå til lægen.

Der er ikke mange patienter, der går til lægen for at sniksnakke.

Selv om der givetvis er patienter, der mere eller mindre bevist spilder lægernes tid, er dette næppe det største problem i det danske sundhedsvæsen. ”Der er ikke mange patienter, der går til lægen for at sniksnakke”, fortæller Bruno Melgaard Jensen.

I det hele taget kan man spørge, om det største problem i det danske sundhedsvæsen ikke snarere er, at folk går for lidt til lægen? I de senere år har Sundhedsstyrelsen ført en række kampagner for at få danskerne (især mændene) til et gå til lægen, hvis de oplever symptomer på noget, der kan vise sig at være alvorlige sygdomme. Her vil brugerbetaling altså virke stik imod Sundhedsstyrelsens målsætning.

Så hvis brugerbetaling får danskerne til at gå mindre til lægen, kan omkostningerne – både menneskeligt og samfundsøkonomisk – blive langt højere end de beskedne gevinster, der kan være at hente. Og vil man lette sundhedsvæsnet for hypokondere og folk der bare vil snakke, er det helt andre værktøjer, der skal i tages i brug.