Annonce

Yderområdernes fremtid kræver hårdt arbejde

Når man kører over Storstrømsbroen med den knejsende pylon ser man landskabet folde sig ud i al sin pragt. Der er udsigt til marker og strand, og der er udblik til grønne vidder og skummende hav. Men man skal ikke ret langt ad landevejen før der tegner sig et dystert billede.
Der er ingen naturlov, der siger, at statslige arbejdspladser skal ligge i de store byer. Tværtimod vil det være sund fornuft, hvis de kom ud i lokalområderne.

Når man læser resultaterne fra den undersøgelse, som tænketanken AE offentliggjorde i slutningen af 2014 kan man godt blive lidt forstemt. Den viser, at siden krisen startede i 2008 er antallet af beskæftigede i Lolland Kommune fladet med 21,1 procent og i Guldborgsund Kommune med 14,3 procent. Derimod er der sket en stigning i beskæftigelsen i København og Aarhus. Altså et klart udtryk for, at Danmark er ved at brække over i to halvdele og at der som konsekvens vil ske en centrering af mennesker og arbejde i de store byer.

Hvis man var pessimistisk anlagt kunne man måske fremmane dette tænkte skrækscenarie for en køretur gennem Lolland-Falster anno 2050: Når man kører over Storstrømsbroen med den knejsende pylon ser man landskabet folde sig ud i al sin pragt. Der er udsigt til marker og strand, og der er udblik til grønne vidder og skummende hav. Men man skal ikke ret langt ad landevejen før der tegner sig et dystert billede. Man finder huse til salg, nedlagte skoler og kondemneringsmodne institutioner.

Sådan en udvikling skal vi naturligvis kæmpe imod, både for Lolland-Falsters og hele Danmarks skyld. Ingen kan være tjent med at henlægge yderområderne til rekreative områder. Vi vil være et livskraftigt samfund, men vi skal handle nu, og vi skal være kraftfulde i vores ageren. Det kunne f.eks. ske gennem nedenstående tiltag

- Børnehaver og skoler
Der skal være klare politikker for bedre børnepasningsmuligheder og kortere vej til skole. Til at løse disse problemer kan der med fordel bygges multihuse, hvor landsbyens fælles liv kan foregå. Her kunne børnene passes af landsbyens beboere under den nuværende ordning for dagpleje og vuggestuer, og her kunne børnene gå i skole i indskolingen og på mellemtrinnet på tværs af årgangene.

- Bosætningspolitik og pendling
Der skal være planer for en attraktiv bosætningspolitik, der gør det muligt for moderne familier at få hverdagen til at hænge sammen, og der skal være bedre muligheder for pendling til og fra vores område. Og som en helt naturlig ting må der være tilgængelig netadgang.

- Uddannelse
Det sker ofte at unge, der ønsker en videregående uddannelse, rejser fra området, og der er en tendens til, at de bliver i storbyen efter endt uddannelse. Den udvikling skal imødegås, så vi kan trække på de kompetencer uddannelserne giver. Derfor bør der i højere grad tiltrækkes afdelinger fra universiteterne som det er sket i Vest - og Sønderjylland, ligesom der skal tænkes mere i forskellige former for fjernundervisning

- Forskning.
De kompetencer, som kommunerne i forvejen har, skal udbygges. På Lolland har vi en enestående viden og kompetence inden for grøn energi, hvilket gør, at kommunen er førende på dette område. Det burde derfor være helt oplagt, at staten støtter Lolland kommune som ekspertkommune på området. Det kunne bl.a. ske ved at der flyttes arbejdspladser til Lolland fra Energistyrelsen og DTU Vindenergi. Det vil give flere arbejdspladser samt en tilflytning til kommunen med de positive følgevirkninger, som dette ville have på en lang række områder, og der vil samtidig ske styrkelse af det faglige miljø på energiområdet.

- Bevarelse af statslige arbejdspladser
Vi har set eksempler på at statslige arbejdspladser centraliseres og flyttes væk fra vores område. Det er sket hos politiet i Nakskov, det er sket for miljøstyrelsen i Nykøbing, og havde det ikke været for en ihærdig indsats ville skattecenteret i Maribo også være centraliseret. Der er ingen naturlov, der siger, at statslige arbejdspladser skal ligge i de store byer. Tværtimod vil det være sund fornuft, hvis de kom ud i lokalområderne.

Det hjælper ikke stort at imødegå de dystre fremtidsperspektiver for vores egn ved blot at rive bygninger ned. Det nødvendigt, at der ved næste folketingsvalg bliver valgt nye og visionære politikere, der opstiller fremadrettede og optimistiske løsninger for Danmarks yderområder, og som er lokalt forankret.

 

Kasper Roug (f. 1979) er folketingskandidat på Lolland. Han er uddannet lærer og cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet. Kasper Roug har tidligere været udsendt soldat i Kosovo. Han arbejder i dag på VUC Storstrøm i Nakskov som hf-lærer.

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der stiller op til Folketinget for første gang, skrive en klumme med deres politiske visioner

Kasper Roug er folketingsmedlem for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet