Da Claus Bretton-Meyer i 2013 blev udnævnt som ny direktør for Dansk Boldspil-Union, DBU, var målet at genoprette det skrantende danske landsholds omdømme og opbakning i befolkningen. Under sloganet ”en del af noget større” skulle hypen omkring det danske fodboldlandshold tilbage på niveau med Schmeicel-Laudrup-dagene, og håndboldherrerne skulle viftes af pinden som danskernes foretrukne landshold.

Sloganet om, at fodboldlandsholdet er ”en del af noget større” får dog en anden klang i disse dage, hvor en af de mere spektakulære kampe på det danske arbejdsmarked netop har landsholdet i centrum. DBU har som arbejdsgiver nægtet at tegne overenskomst med spillernes fagforening Spillerforeningen, men vil i stedet lave individuelle aftaler med alle landsholdsspillere på A-landshold, ungdomslandshold og kvindelandshold. Samtidig kræver DBU en lønnedgang på 17 % af spillerne.

Og hvorfor er det så en del af noget større? Jo, konflikten mellem DBU på den ene side og spillerne, anført af Daniel Agger, William Kvist, Christian Eriksen og Lars Jacobsen på den anden side, er nemlig endnu en kamp om retten til at organisere sig og forhandle sin løn sammen med sine kolleger. DBU stiller sig ved siden af foretagender som Ryanair, der notorisk afviser det, der er kutyme og tradition for på det danske arbejdsmarked: At man som medarbejder har ret til at forhandle gennem sin fagforening. At man står stærkest sammen med sine kolleger. At man ikke skal gå tiggergang til chefen for at få sin løn.

Og ikke mindst handler det om retten til at stå sammen med sine kolleger. For hvor landsholdets dyre drenge nok skal få smør på brødet uden landsholdet, så er en lønnedgang på 17 % langt mere alvorligt for ungdomsspillerne og damelandsholdet. Det er en arbejdskamp om retten til at forhandle løn sammen med sine kolleger. Det er en kamp for overenskomster, for demokrati og forhandling.

Så ja, DBU er en del af noget større. De er en del af kampen om det danske arbejdsmarked. En del af kampen om, hvorvidt man som lønmodtager skal acceptere slipsedrengenes lidt for smarte ideer. Eller om man i fællesskab skal have indflydelse på sin og sine kollegers arbejdsdag. Om det skal være forhandlingsløsninger eller arbejdsgivernes junglelovs-diktat, der skal styre det danske arbejdsmarked.

Så ja, DBU, I er en del af noget større. I er en del af noget meget større.

Mads Havskov Hansen er stud.jur. på Københavns Universitet