Udfaldet af luftkrigen vil handle om fagbevægelsens evne til at aktivere forbrugerne, skabe lønmodtageralliancer på tværs af Europa, øget presset på politikerne og få organiseret alle udsatte brancher. Det alt for tidligt at skrive dansk luftfarts nekrolog.

Allerede for godt 30 år siden var det dansk søfart, der blev sat under det pres, som både dansk og europæisk luftfart oplever i disse år. Danmark er stadig en af verdens store søfartsnationer med over 500 større handelsskibe (på 1.000 bruttoregistertons eller derover). Men de dansk sømænd er for længst gået fra borde, mens søfolk fra Filippinere og andre lavtlønslande har taget over. Rederierne udnytter globaliseringens muligheder. Mens smuthuller i lovgivningen gør det nemt at anvende såvel legal som illegal arbejdskraft.

Selvom arbejdsstyrken på de knap 550 dansk indregistrerede skibe (DIS-skibe) er vokset markant i løbet af 00’erne, så er andelen af veluddannede og stolte danske søfolk fortsat nedad. Antallet af besætningsmedlemmer, styrmænd og kaptajner med dansk baggrund er stødt faldende.

Det store spørgsmål er derfor, om dansk luftfart vil følge i kølvandet på skibsfarten, så vi om 30 år ikke længere vil have danske stewardesser og kaptajner i luften. Det er den overlevelseskamp, som flypersonale og fagbevægelse kæmper i disse uger.

Ræs mod bunden på tværs af Europa
Mens luftkrigen herhjemme foregår med det irske discountselskab Ryan Air og med SAS, så slås normændene helt tilsvarende med Norwegian og tyskerne med Lufthansa. Og det er kun de mest højaktuelle sager. Fælles for alle eksempler er, at moderselskaberne forsøger at presse flypersonalet ned i løn og over på nye kontrakter. Flere af dem gør det bl.a. ved at udnytte datterselskaber som Cimber, Germanwings og Eurowings, så det på den måde ser ud, som om man faktisk overholder overenskomster og ikke underhuler løn- og arbejdsvilkårene, selvom det præcis er det, der foregår.

Luftkrigen er således ikke et særligt dansk fænomen og handler derfor heller ikke om særligt dovne danske piloter eller særskilt høje danske lønkrav, selvom højrefløjen selvfølgelig er leveringsdygtig i ideologiske korstogsfarer, der med barneagtigt udråb om ’brokkehovederne’ og ’forkælelse’ forsøger at gøre sig bekostelige på vegne af flypersonalet. Det handler tværtimod om en hel europæisk branche, hvor arbejdsgiverne forsøger at maksimere  udbyttet ved forbrugernes våde drømme om billigere billetter.

Det kan måske udlægges som en naturlig konsekvens ved globaliseringen, men det var på ingen måde en udvikling, som medarbejder eller lønmodtagerne blot skal acceptere. Det fortsat ræs mod bunden kræver svar – særligt hvis luftfarten skal komme helskindet igennem den nuværende overlevelseskamp.

Forbrugerne er den gode nyhed
Men netop forbrugerne udgør den gode nyhed i fagbevægelsen i forhold til forfaldshistorien om afviklingen af danskbemandet søfart. Mens søens folk var afhængige af den mere anonyme rederi- og logistikbranche, så er de store flyselskaber direkte afhængige af forbrugerne og deres ønske om billigere priser. Presset på luftens folk er derfor lettere at identificere og adressere.

På den baggrund er det også for tidligt at opgive muligheden for at have danskere ansat i flybranchen, selvom LO-formand Harald Børsting peger på, at det kan blive den langsigtede konsekvens. Lige nu er der nemlig masser at kæmpe for og med. Frem for at kaste håndklædet i ringen, så er der brug at satse på alle redskaber i værktøjskassen: Øget organisering i de udsatte brancher, styrket samarbejde i fagbevægelsen på tværs af landegrænser, lukning af smuthullerne i lovgivningen (Som Transportminister faktisk pt. forsøger at kæmpe med overfor EU-kommissionen) og frem for alt aktivering af forbrugerne.

Vi har ganske enkelt brug for at give danskerne oplysninger om forholdene for de ansatte i flybranchen og teste grænserne for deres ligegyldighed over for de nye arbejdsvilkår.

Netop forbrugerne og offentligheden forsøger Flybranchen Personale Union (FPU) helt rigtigt at ramme med deres nye kampagne ’Luftens helte’, som starter allerede i denne uge. Vi har brug for at få en reel diskussion af hvilke vilkår og rettigheder, som dansk flypersonale skal arbejde under. Hvad vil de danske forbrugere rent faktisk betale for, hvilke vilkår er de villige til at presse ned over hovedet på flypersonalet og hvad må de samfundsmæssige konsekvenser være? Vi har ganske enkelt brug for at give danskerne oplysninger om forholdene for de ansatte i flybranchen og teste grænserne for deres ligegyldighed over for de nye arbejdsvilkår.

Alt for tidligt at skrive nekrolog
Hovedansvaret for de stadig ringere arbejdsforhold hviler naturligvis på skuldrene af direktører som Bjørn Klos fra Norwegian og Michael O’Leary fra Ryan Air, men forbrugernes lyst til discountbilletter versus deres forståelse personalet arbejdsvilkår spiller ultimativt en afgørende rolle.

Udfaldet af luftkrigen vil derfor handle om fagbevægelsens evne til at aktivere forbrugerne, skabe lønmodtageralliancer på tværs af Europa, øget presset på politikerne og få organiseret alle udsatte brancher. Det alt for tidligt at skrive dansk luftfarts nekrolog.