”Selv bankerne har brug for staten, når det brænder på”

Der er brug for at ændre ved den måde vi opfatter staten på, mener tidligere toprådgiver for det australske Labourparti, Tom Bentley. Han vil blandt andet række hånden ud til civilsamfundet.
Vi mangler at sætte diskussionerne ind en grundfortælling om, hvorfor vi egentlig har staten. Derfor mister staten og de offentlige institutioner legitimitet i befolkningens øjne.

Staten er i krise. De statslige institutioner – skoler, hospitaler, politi – nyder ikke længere den tillid, de gjorde tidligere. Derfor er der brug for en fundamental ændring i den måde, vi tænker ”stat” på. Sådan lød budskabet af Tom Bentley, som onsdag gæstede Copenhagen Business School på Frederiksberg.

Tom Bentley har en fortid som blandt andet toprådgiver og vicestabschef for den australske Labourpolitikker Julia Gillard, der var premierminister 2010-2013. Inden da var han direktør i den londonbaserede tænketanken DEMOS, og i dag arbejder han for Bill and Melinda Gates Foundation. Han fungerer sideløbende som politisk kommentator og skriver jævnligt i de store, engelsksprogede dagblade.

Efter Tom Bentleys oplæg for de studerende på CBS møder Netavisen Pio ham til en snak om, hvordan centrumvenstre kan genetablere tilliden mellem borger og stat i det 21. århundreder.

Staten er i krise
Ifølge Tom Bentley handler statens krise ikke kun om høje skatter eller offentligt bureaukrati. Det er en mere grundlæggende krise, som handler om, hvad statens rolle er:

At rulle velfærdsstaten tilbage og genintroducere markedskræfterne vil for mig at se være et skridt tilbage, ikke et skridt frem.

Staten er i dag i krise, og det er i høj grad også en idékrise, fordi vi ikke har noget klart billede af, hvad staten opgave er. Vi diskuterer ofte forskellige aspekter ved den moderne stat, fx fornyelse af den offentlige sektor. Men vi mangler at sætte diskussionerne ind i et større billede, i en grundfortælling om hvorfor vi egentlig har staten. I tidligere perioder har der været en klar fortælling om, at staten skulle garantere fysisk sikkerhed, den personlige frihed eller skabe et socialt sikkerhedsnet. Den fortælling har vi ikke længere. Derfor mister staten og de offentlige institutioner legitimitet i befolkningens øjne”.

En række debattører, både Danmark og internationalt, har peget på, at løsningen på statens nuværende krise ligger i at rulle velfærdsstaten tilbage og genintroducere markedskræfterne som det centrale omdrejningspunkt. Men den opskrift tror Bentley ikke på:

For mig at se vil det være et skridt tilbage, ikke et skridt frem. Men vi har brug for at reetablere de offentlige institutioner, så de passer til den nye tid og styrker statens legitimitet over for befolkningen. For vi kan ikke klare os uden velfungerende, offentlige institutioner. Selv bankerne har brug for staten, når det brænder på”.

Rygtet om statens død er overdrevet
Pio: Er det ikke gammeldags at fokusere på staten? Mange af tidens store udfordringer, fx finanskrisen, klimakrisen og terrorisme, kan ikke løses inden for rammerne af staten, og samtidig er staten jo begrænset af fx EU og internationale konventioner?

Hvis du tager til Edinburgh vil nationalisten fortælle dig, at alle Skotlands ulykker kommer fra London, og hvis du tager til London vil nationalisten fortælle dig, at alle Englands ulykker kommer fra Bruxelles.

Jeg anerkender fuldt ud, at der i dag er masser af forhold, som begrænser staterne. Men når vi ser nærmere efter, er så spiller staterne alligevel en meget vigtig rolle. Hvis vi fx ser på COP-forhandlingerne [FN’s årlige klimatopmøde, red.] er det jo staterne, som er de afgørende aktører. Skal det laves en klimaaftale, kræver det at et eller flere lande går foran og forpligter sig på nogle målsætninger. Samtidig er vi jo også afhængige af gode og velfungerende stater den dag, hvor der bliver lavet en aftale, som skal føres ud i livet.

Men det er klart, at populistiske strømninger at udnytte statens krise til at puste til modstanden mod fx indvandring og EU. I deres fortælling skyldes statens krise netop det udefrakommende. Hvis du tager til Edinburgh vil nationalisten fortælle dig, at alle Skotlands ulykker kommer fra London, og hvis du tager til London vil nationalisten fortælle dig, at alle Englands ulykker kommer fra Bruxelles. Men det er forkert at tro, at staten bliver stærkere, fordi man melder sig ud af det internationale samarbejde”.

Kontakten til civilsamfundet skal genetableres
Tom Bentley vil ikke give nogen færdig opskrift på, hvordan den fremtidens vinderstat så ser ud. Han fremhæver dog de skandinaviske lande som dem, der efter hans mening er længst fremme i forhold til at udvikle en statsmodel, der kan klare sig i fremtiden. Derudover lægger han vægt på, at der skal ske en meget større inddragelse af civilsamfundet og sociale bevægelser, hvis staten skal genvinde sin legitimitet.

Globaliseringen undergraver på mange måder de eksisterende fællesskaber og folks identitetsfølelse. Her kan sociale bevægelser være med til at give folk et tilhørsforhold.

Globaliseringen undergraver på mange måder de eksisterende fællesskaber og folks identitetsfølelse. Her kan sociale bevægelser være med til at give folk et tilhørsforhold. Det er jo faktiske det, som er lykkedes for partier som Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien, og den radikale Islam i Mellemøsten. De sociale bevægelser bør derfor også indtænkes, når det handler om at genetablere tilliden statens legitimitet”.

Pio: Har centrumvenstre været for optaget af at udbygge staten og glemt civilsamfundet?

Der er ingen tvivl om, at der nogen steder har været for meget fokus på staten, og man derfor har glemt civilsamfundet. Man har ikke været gode nok til at gribe de folkelige stemninger og fået dem indarbejdet i de eksisterende partier. Tag fx miljøbevægelsen, som det ikke er lykkedes socialdemokrater at inddrage. I stedet har den flere steder etableret sig som en konkurrent til socialdemokraterne, hvilket har ført til en fragmenteret venstrefløj.

Fagforeningerne er blevet meget fokuseret på at forsvare de privilegier, de allerede har tilkæmpet sig, og spiller derfor heller ikke den rolle, de gjorde tidligere. Derfor skal vi genopfinde et dynamisk forhold til civilsamfundet og de sociale bevægelser. Da jeg arbejde for Labour i Australien, opfandt vi noget vi kaldet ”Open Labour”. Her kunne man møde op og diskutere politik, uden at der var noget krav om, at være medlem af partiet. Det tiltrak folk fra bevægelser, som normalt ikke ville være kommet i kontakt med Labour”.

Initiativet ”Open Labour” arbejder for en organisatorisk fornyelse af det australske Labourparti, og har fremlagt en lang række forslag til reformer af partiet. Blandt andet skal der gøres mere brug af direkte valg til partiets tillidsposter, partimedlemmerne skal have mere indflydelse på politikformuleringen, og der skal etableres en langt tættere kontakt til lokalsamfundene.

Tom Bentley var inviteret til arrangement af CBS Public-Private Platform. Efter besøget og samtalen med Netavisen Pio haster han videre til Berlin, inden turen går tilbage til Australien.


Kommentarer fra Facebook