Annonce

Venstre vildleder om sundhedsmilliarder

Venstre hævder, at ville bruge flere penge på sundhed end regeringen. Men Venstre har foreløbig kun foreslået at bruge knap en sjettedel af, hvad regeringen har afsat.
Som med så mange andre tal i debatten, dækker den over en kreativ omgang med tal fra Venstres spindmaskine.

Sundhed kan blive det vigtigste tema ved det kommende folketingsvalg. Det viser en nylig måling fra Voxmeter. Det er derfor afgørende, hvilke partier der fremstår mest ambitiøse på sundhedsområdet.

Venstre kastede sig allerede i efteråret ud en større offensiv for at overbevise danskerne om, at Venstre er de mest ambitiøse når det gælder om at investere i sundhed. ”Vi holder fast i det offentlige udgiftsstop samtidig med, at vi afsætter 1 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet i 2015. Det er dobbelt så meget som i regeringens sundhedsudspil”, skrev Lars Løkke i det debatindlæg.

Så ifølge egne tal, er Venstre mere ambitiøs på sundhedsområdet, end regeringen er. Men som med så mange andre tal i debatten, dækker den over en kreativ omgang med tal fra Venstres spindmaskine.

Venstre: Vi er dobbelt så ambitiøse som regeringen
Henvisningen til den ene milliard kroner kommer fra Venstres finanslovsudspil for 2015. Her fremgår det, at ”Venstre vil i 2015 prioritere 1 mia. kr. ekstra til en sundhedspulje [….] Venstre prioriterer dermed ½ mia. kr. mere til sundhedsområdet i 2015 end regeringen”.

Påstanden om, at Venstre vil bruge dobbelt så meget på sundhed som regeringen er siden blevet gentaget utalige gange af Venstrefolk. Eksempelvis af sundhedsordfører Sophie Løhde, som til TV2/News udtalte, at ”vi synes ikke regeringens indsats er tilstrækkelig, og derfor afsætter vi dobbelt så meget”.

Regeringen har altså i alt sikret 6,5 milliarder ekstra til sundhed i perioden 2015-2018. Derimod har Venstre ikke fortalt, hvad der skal ske efter 2015.

Venstre regnestykke hænger sammen på den måde, at den ene milliard kroner, partiet vil bruge i 2015, sammenlignes med det beløb, som er afsat for 2015 i regeringens sundhedsudspil Jo før – jo bedre, som blev vedtaget sidste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Heraf fremgår det, at regeringen i 2015 vil afsætte 500 millioner ekstra til sundhedsvæsnet.

Hvad vil Venstre i 2016, 2017 og 2018?
Problemet med Venstres regnestykke er, at Venstre kun sammenligner tal fra 2015. I regeringens sundhedsudspil er der nemlig ikke kun afsat 500 millioner i 2015, men også 1,4 milliarder i 2016, 1,7 milliarder i 2017 og 1,4 milliarder i 2018. Altså i alt 5 milliarder kroner i perioden 2015-2018.

Venstre, som ikke synes regeringens indsats er tilstrækkelig, har altså foreløbig kun foreslået at anvende omkring en sjettedel af det beløb, som regeringen vil anvende frem til 2018.

Dertil kommer, at finanslovsaftalen med SF og Enhedslisten betød, at der ikke kun blev afsat de fem milliarder fra udspillet Jo før – jo bedre, men også ekstra 1,5 milliarder ekstra til en række øvrige sundhedsinitiativer. Regeringen har altså i alt sikret 6,5 milliarder ekstra til sundhed i perioden 2015-2018.

Derimod har Venstre ikke fortalt, hvad der skal ske efter 2015. Det er således uklart, om Venstre kun vil give en milliard kroner til den føromtalte sundhedspulje i 2015, eller man vil gøre det hvert år fra 2015 og fremefter. Venstre, som ikke synes regeringens indsats er tilstrækkelig, har altså foreløbig kun foreslået at anvende omkring en sjettedel af det beløb, som regeringen vil anvende frem til 2018.

Venstre presses af nulvækst
Selv hvis Venstre skulle komme frem til, at partiet ønsker at anvende en milliard kroner om året hvert år, så kommer Venstre stadig ikke op i nærheden af det beløb, regeringen har afsat.

Venstres nulvækst, at hvis Venstre vil bruge en milliard om året på sundhedsvæsnet, skal der skæres tilsvarende ned på folkeskole, ældrepleje, politi og andre udgifter.

Der kan tænkes flere grunde til, at Venstre ikke er glad for at tale om, hvad der skal ske efter 2015. Dels bygger finansieringen af Venstres finanslovsforslag på en række tvivlsomme finansieringskilder, blandt andet anvendelsen af reserver til uforudsete udgifter, hvilket ikke er en langtidsholdbar løsning. Dels betyder Venstres nulvækst, at hvis Venstre vil bruge en milliard om året på sundhedsvæsnet, skal der skæres tilsvarende ned på folkeskole, ældrepleje, politi og andre udgifter. I forvejen skønnes nulvækst at koste over 20.000 offentlige stillinger frem mod 2020.

Venstre må derfor melde klart ud, om partiet stadig mener, at partiet er mere ambitiøst end regeringen på sundhedsområdet. Og hvis Venst


Flere artikler om emnet