Regeringen forventer fuld beskæftigelse i 2019

Regeringen opjusterer væksten og forventer, at der frem mod 2020 vil komme 200.000 flere i arbejde. Til gengæld vil der i år blive brugt færre penge i det offentlige end forventet.
Regeringen lægger vægt på, at den private beskæftigelse på to år er vokset med 38.500 personer, at væksten for 2015 opjusteres fra 1,4 procent til 1,6 procent af BNP, og at der frem til 2020 vil ske en stigning i beskæftigelsen på knap 200.000 personer.

Om fire år vil der igen være fuld beskæftigelse i Danmark. Det var budskabet fra regeringen, som i dag præsenterede sit konvergensprogram. Konvergensprogrammet blev fremlagt sammen med Det nationale reformprogram, der fortæller om status på de gennemførte reformer.

”Reformerne virker, der er vækst i Danmark, og vi kan glæde os over faldende ledighed. Reformerne og genopretningen af dansk økonomi baner vejen for knap 160.000 flere private fuldtidsbeskæftigede frem mod 2020”, lød det fra Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard ved præsentationen.

Regeringen lægger vægt på, at den private beskæftigelse på to år er vokset med 38.500 personer, at væksten for 2015 opjusteres fra 1,4 procent til 1,6 procent af BNP, og at der frem til 2020 vil ske en stigning i beskæftigelsen på knap 200.000 personer. Kort sagt, at dansk økonomi er i fremgang.

Privat beskæftigelse ventes at stige med 159.000
Regeringens skriver i konvergensprogrammet, at ”Forløbet i perioden 2017-20 indebærer en gradvis genopretning af dansk økonomi, hvorved output- og beskæftigelsesgabet lukkes omkring 2019”. Det kan oversættes til, at regeringen forventer fuld beskæftigelse i 2019, så arbejdsløsheden er sænket til det strukturelle niveau.

Ifølge regeringen er det især de faldende oliepriser og de lave renter, som er årsagen til, at der er kommet mere gang i økonomien.

Det betyder, at beskæftigelsen vokser med omkring 190.000 personer. Dels skønner regeringen, at ”normaliseringen af konjunktursituationen”, dvs. at arbejdsløsheden falder, vil bidrage til, at 85.000 personer kommer i arbejde. Og dels skønner regeringen, at de reformer der er gennemført i de senere år (efterløn, dagpenge, førtidspension, fleksjob, skat, uddannelse mm.) vil øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 100.000 personer.

Såfremt regeringens forventning om fuld beskæftigelse i 2020 holder stik, betyder det, at der vil være ca. 190.000 flere personer i arbejde i 2020, i forhold til 2013, som er udgangspunktet for regeringens målsætning. Omregnet til fuldtidsstillinger svarer det til en stigning i den private beskæftigelse på 159.000.

Lavere stigning i det offentlige forbrug
Også væksten for 2015 bliver opjusteret. Tilbage i december forventede regeringen en vækst på 1,4 procent, men med dagens konvergensprogram er den hævet med 0,2 procentpoint. Det svarer til godt 3 milliarder kroner.

Væksten i BNP skønnes at blive 1,6 pct. i 2015 og 2 pct. i 2016 efter en fremgang på omtrent 1 pct. i 2014. Den mellemfristede 2020-fremskrivning indebærer, at væksten kan stige til omkring 2¼ pct. i gennemsnit om året i 2017-20, og at outputgabet lukkes i 2019”.

Til gengæld nedjusterer regeringen væksten i det offentlige forbrug for 2015 med en tredjedel. Det betyder, at der bruges ca. 3,5 milliarder mindre på offentligt forbrug end planlagt i december måned.

Ifølge regeringen er det især de faldende oliepriser og de lave renter, som er årsagen til, at der er kommet mere gang i økonomien. Samtidig er både privatforbruget og virksomhedernes investeringer stigende, efter i flere år at have ligget på en meget lavt niveau. Det sætter gang i en positiv spiral, hvor flere kommer i arbejde og får en højere indkomst, hvilket igen øger det private forbrug.

Til gengæld nedjusterer regeringen væksten i det offentlige forbrug for 2015 med en tredjedel. ”Det nominelle offentlige forbrug er nedjusteret i 2015 og 2016. Skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug er primært med afsæt heri nedjusteret fra 1,5 pct. i decembervurderingen til 1,0 pct. i 2015”. Det betyder, at der bruges ca. 3,5 milliarder mindre på offentligt forbrug end planlagt i december måned.

Det skyldes ifølge regeringen, at der ved den tidligere opgørelse i december ikke var taget hensyn til en forventet lavere udvikling i priser og lønninger. Der er dog fortsat en betydelig forskel på regeringens målsætning om en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,7 procent i gennemsnit hvert år frem til 2020, og Venstres ønske om nulvækst.

Konvergensprogram skal berolige EU
Konvergensprogrammet skal først og fremmest overbevise EU-kommissionen om, at Danmark overholder reglerne i EU’s Vækst- og Stabilitetspagt. Ifølge pagten må det årlige underskud på statsfinanserne højst udgøre 3 procent. Ifølge programmet holder Danmark sig inden for rammerne, selvom der budgetteres med et underskud alle år frem til 2020. Det skyldes blandt andet, at regeringen forventer fortsat at holde investeringerne på et højt niveau for at understøtte beskæftigelsen.

Samtidig forvent regeringen, at det såkaldt strukturelle underskud, som er underskuddet ”renset” for ekstraordinære udgifter og manglende indtægter som følge af krisen, vil være helt væk i 2020. Også ØMU-gælden forventes at galde frem mod 2020. Dermed er Danmark umiddelbart ikke i risiko for at modtage en ny advarsel fra EU-kommissionen, sådan som det skete tilbage for VK-regeringen i 2010.


Flere artikler om emnet

Annonce