Vi kan snakke længe om, hvor vigtigt det er at være synlig, besøge arbejdspladser og gå i dialog med vores unge lærlinge og elever på erhvervsskolerne. Det er alt sammen vigtigt og en helt afgørende del af en fagforenings virke. Det skal vi forsætte med og gøre mere af. Men vi skal også gøre mere. Vi skal ind til kernen i vores grundfortælling

”Hvis udviklingen fortsætter i samme takt som i perioden 1995 til i dag, vil kun cirka 50 procent af lønmodtagerne være medlem af en overenskomstbærende fagforening i 2030”.

Sådan indledes fremtidsudsigterne i en ny LO rapport om arbejdsmarkedet i 2030.

Ikke just opmuntrende læsning for os, der tror på, at fagbevægelsen er afgørende for et velfungerende og lige samfund. Men måske er denne rapport det afgørende wake up call, som fagbevægelsen har brug for. Et wake up call, som har taget et tilløb på 20 år.

Jeg kan ikke nøjes med ”bare det holder min tid ud”
Som ung i fagbevægelsen, kan jeg ikke sige ”bare det holder min tid ud”. Jeg har 40 år tilbage på arbejdsmarkedet, og når jeg ser på de udfordringer, som arbejdsmarkedet præsenterer i dag, så kræver det handling, ikke passivitet.

Vi kan snakke længe om, hvor vigtigt det er at være synlig, besøge arbejdspladser og gå i dialog med vores unge lærlinge og elever på erhvervsskolerne. Det er alt sammen vigtigt og en helt afgørende del af en fagforenings virke. Det skal vi forsætte med og gøre mere af. Men vi skal også gøre mere. Vi skal ind til kernen i vores grundfortælling. En gang i mellem skal vi stoppe op og stille os selv spørgsmålene: ”Hvorfor skal du være medlem af en fagforening” og ”Hvorfor er fagbevægelsen vigtig i dag”?

Et medlemskab af en fagforening er nemlig ikke blot en forsikring om hjælp når skaden er sket, når lønnen ikke passer eller når fyreseddelen havner i postkassen. Et medlemskab af en fagforening er ikke bare gratis fodboldbilletter, gode rabatordninger og billigste forsikringer. En fagforening er meget mere, og først og fremmest en forening, der kæmper for et bedre arbejdsmarked.

Stærke faglige fællesskaber på arbejdspladsen er afgørende for et godt og velfungerende samfund. Jo mere lønmodtagere svækkes, jo stærkere bliver kapitalen og de frie markedskræfter. Er man i tvivl om hvad det betyder, så se blot på Ryanairs ansættelsesvilkår: En løn på under 10.000 kr. før skat, ingen barsel eller ferie og ingen pension, lander snart i Kastrup lufthavn, hvis ikke vi står fast på vores krav om et ordentligt arbejdsmarked.

Løsninger ligger hos vores kollegaer på arbejdspladsen
Jeg tror løsningen ligger i større inddragelse af vores kolleger på de danske arbejdspladser. Vi skal give dem værktøjerne til at forandre deres arbejde til det bedre. Vi skal støtte dem, inddrage dem og ansvarliggøre dem. Det er grundlæggende det, som fagforeningerne er sat i verden for. Skabe et godt, trygt og retfærdigt arbejdsmarked og arbejde til alle, og at vi gør det sammen.

Sandheden er, at lønmodtagerne gerne vil være i et stærkt fagligt fællesskab. I en rigtig fagforening. Det ser vi tydeligt i hovedstaden. Lige fra 3F Bygge, Jord & Miljø fagforening, der har organiseret 90 polske kolleger på Amager Ressource Center og flere hundrede udenlandske kolleger på Metrobyggeriet. HK Hovedstaden, Nordeuropas største fagforening, som har fremgang i flere sektorer. Til min egen fagforening Metal Hovedstaden, hvor det på få måneder er lykkedes at organisere Københavns cykelmekanikere og hvor der for første gang i 20 år er medlemsfremgang.

Fagbevægelsen skal være et handlefællesskab
Der er alt mulig grund til at tro, at folk gerne vil være med i vores fællesskab – det kan vi godt ranke ryggen over og være stolte af. Men det kræver, at fagbevægelsen fastholder nytænkningen og arbejder for et stærkere handlefællesskab. Et medlemskab af en fagforening må aldrig være passivt, men altid en aktiv handling fra kollegaen, hvor man bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab.

Bottom line er: Kampen for et retfærdigt og trygt arbejdsmarked, og kampen mod social dumping skal løftes i fællesskab på arbejdspladserne. Kolleger, som står sammen og kæmper kampen side om side med kollegerne på Metrobyggeriet, i plejesektoren, og ikke mindst i lufthavnen.

Det er sådan vi skaber det arbejdsmarkedet, som vi ønsker. Men det kommer ikke af sig selv. Så lad de dystre takter i LO rapporten blive startskuddet til en fornyet og forstærket indsats med –organisering, inddragelse og handling! Lad os vise, hvad fællesskabet kan og lad os fremtidssikre det danske arbejdsmarked. Det er hjertet i vores arbejde.