Dagpenge: CEPOS vil ikke forstå flexicurity

Når CEPOS mener, at dagpengesatserne er for høje, har de grundlæggende ikke forstået flexicurity-modellen. Lavere dagpenge vil yderligere forrykke balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed, og det vil i værste fald påvirke efterspørgslen og det spirende opsving.
I søndags skrev CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen, at dagpengene er for høje. Incitamentet til at tage et lavtlønsjob er for lille, skrev han, mens han konkret foreslog, at dagpengene skulle reduceres med 10 procent.

Men det er som om, at CEPOS glemmer nogle ret centrale ting i det liberale korstog mod velfærdsstaten.

En yderligere forringet sikkerhed, som CEPOS foreslår, vil sandsynligvis - hos lønmodtagerne - medvirke til ønsket om længere opsigelsesvarsler og mindre fleksibilitet for arbejdsgiverne.

En mindre ting, man kan spørge om som det første, er, hvorvidt CEPOS husker at medtage pension i regnestykket. For optjening af pension, når du er i job, udgør ofte 12 % af en lønindkomst, som du altså kan lægge oveni lønnen. Du optjener ikke pension hos en arbejdsgiver, når du er ledig på dagpenge eller for den sags skyld på kontanthjælp.

Og uanset svaret på ovenstående spørgsmål, må vi konstatere, at CEPOS grundlæggende ikke har forstået flexicurity-modellen, som det danske social- og arbejdsmarkedssystem er bygget op omkring. Humlen er, at du får en relativt høj ydelse, hvis du bliver ledig (dvs. security, altså social sikkerhed), men til gengæld er det let at hyre og fyre (dvs. flexibility). Prisen for, at vi i Danmark har korte opsigelsesvarsler og slappe ansættelsesregler er altså, at lønmodtagerne er sikret et ordentligt sikkerhedsnet, hvis de står uden job.

Problemet med CEPOS' forslag er også, at en ringere social sikkerhed vil påvirke den indenlandske efterspørgsel i Danmark. Det, vi har brug for lige nu, er ikke, at folk holder på pengene, fordi de er usikre på deres egen indkomstsituation

Men situationen er i dag, at der allerede er skåret markant i det sociale sikkerhedsnet. Dagpengeperioden er halveret og genoptjeningsretten fordoblet. Lønmodtagerne ser til, at den sociale sikkerhed er blevet svækket, men uden at de skal være tilsvarende mindre fleksible. Allerede i dag er dagpengesatsen en stor nedgang i indkomst for store indkomstgrupper.

En yderligere forringet sikkerhed, som CEPOS foreslår, vil sandsynligvis - hos lønmodtagerne - medvirke til ønsket om længere opsigelsesvarsler og mindre fleksibilitet for arbejdsgiverne. Erhvervslivet er dog ellers interesseret i, at det forbliver let at hyre og fyre, så man kan tilpasse sin medarbejderstab til ordrebogens aktuelle størrelse. Men med CEPOS' forslag vil balancen i flexicurity-modellen forrykkes endnu mere, så lønmodtagerne skal gå ned i social sikkerhed igen uden at det modsvares med mindre fleksibilitet.

Problemet med CEPOS' forslag er også, at en ringere social sikkerhed vil påvirke den indenlandske efterspørgsel i Danmark. Det, vi har brug for lige nu, er ikke, at folk holder på pengene, fordi de er usikre på deres egen indkomstsituation. Vi har brug for positiv psykologi, som holder gang i væksten og privatforbruget oppe.

Vi har et opsving på vej, og det skal fastholdes ved, at folk tør bruge penge i stedet for at spare op til ledighed eller dårligere tider. Det bidrager forøget usikkerhed om det sociale sikkerhedsnet ikke til!

Jakob Esmann (f. 1993) studerer retorik på Københavns Universitet, er medlem af DSU’s forretningsudvalg og studentermedhjælper på Netavisen Pio.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce