På kort sigt kan influenzaepidemier have en indflydelse på middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer.

Den radikale leder, Morten Østergaard, slår i dag til lyd for at hæve pensionsalderen til 68 år allerede fra 2025. Argumentet fra Østergaard er, at danskernes middellevetid ser ud til at stige hurtigere, end politikerne regnede med, da Velfærdsforliget blev indgået tilbage i 2006.

Derfor er det ifølge Østergaard nødvendigt at hæve pensionsalderen hurtigere, hvis der ikke skal komme yderligere misforhold mellem statens indtægter og udgifter i årene efter 2025.

I Velfærdsforliget fra 2006 blev det aftalt, at hæve folkepensionsalderen til 67. Samtidig blev det aftalt, at pensionsalderen i fremtidens skal hæves med ét år hvert femte år, i takt med at middelelvetiden stiger, dog tidligst fra 2030. Det er den ordning, Østergaard nu vil have fremrykket til 2025.

Stor stigning skyldes særlige omstændigheder
Men holder det virkelig stik, at middellevetiden stiger så hurtigt, som Østergaard hævder? Spørger man hos Danmarks Statistik, er der ingen tvivl om, at middellevetiden er steget markant de seneste år:

”Stigningen har været usædvanlig stor siden sidste år. For mændene er der tale om en stigning på 0,54 år, mens kvindernes middellevetid steg med 0,78 år”, skrev Danmarks Statistik i februar. Dermed er gennemsnitslevealderen nu 78,5 år for mænd og 82,7 år for kvinder, hvilket er historisk højt.

Men Danmarks Statistik understreger samtidig, at man skal være varsom med at slutte fra en enkelt år med høj stigning til at sige noget generel om udviklingen i middellevetiden. Det skyldes, at middellevetiden på kort sigt kan opleve udsving på grund af faktorer, der varierer fra år til år. Det kan blandt andet være influenzaepidemier:

”På kort sigt kan influenzaepidemier have en indflydelse på middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer. Den store stigning i middellevetiden siden sidste år hænger derfor også sammen med, at influenzaepidemierne har været meget milde i den seneste periode”.

Tredje gang pensionsalderen i 2025 hæves
Kommer Østergaard igennem med sit forslag, vil det faktisk være tredje gang på ti år, at pensionsalderen i 2025 ændres. Med Velfærdsforliget i 2025 blev den fastsat til 66 år. Med tilbagetrækningsreformen i 2011, hvor Velfærdsaftalen blev fremrykket fem år, blev den så hævet til 67 år. Og nu lægger Østergaard så op til at hæve den til 68 år.

Spørgsmålet er derfor, om det ikke er lige lovlig overilet, at Østergaard nu endnu engang vil hæve pensionsalderen. Når stigningen i middellevetiden tilsyneladende er behæftede med en vis usikkerhed, så var det måske en god idé at afvente, hvorvidt den fortsætter med at stige eksplosivt, eller falder tilbage i det forventede mønster.

Der er jo trods alt stadig et par år til 2025.