Finland: S står til valglussing på søndag

På søndag skal der stemmes i de tusind søers land. Landets økonomi og forholdet til Rusland præger valgkampen, hvor statsminister Alexander Stubb risikerer at miste posten til en anden kollega på højrefløjen. Socialdemokraterne står til en lussing.
Fire millioner finner går til valg på søndag. Den finske rigsdag, Eduskunta, består af 200 medlemmer og sammensættes hvert fjerde år. Den nuværende konservative statsminister Alexander Stubb kæmper for en periode mere, men han er bagud på point.

Ved sidste valg stod tre partier side om side om at blive størst. På de sidste marginer blev Alexander Stubbs borgerlige Samlingspartiet med 20 % af stemmerne det største parti, mens de finske socialdemokrater og det højrepopulistiske Finnernes Parti begge fik 19,1% - et kanonvalg for Finnernes Parti, som overraskede det politiske establishment og kommentatorerne.

Stubb sidder ikke sikkert på statsministertaburetten. Hans parti ser ud til at miste førstepladsen til det finske centerparti, som har en føring på over 7 procentpoint, og dermed kan den 53-årige ingeniør Juha Sipilä blive statsminister i en ny regering.

Finnernes Parti bliver ofte på dansk omtalt som ”De Sande Finner”, men partiet foretrækker en anden oversættelse, da det finske Perussuomalaiset er svært at oversætte. Partiet kan sammenlignes med Dansk Folkeparti.

Samlingspartiet fik som største parti statsministerposten, og partiet gik i 2011 i regering med hele fem andre partier, men der er også i Finland en tradition for store koalitionsregeringer på tværs af blokkene.

Kaotisk regeringsperiode
Det har været en kaotisk regeringsperiode for den såkaldte ”sixpack”-regering, da både De Grønne og Venstreforbundet har forladt regeringen i perioden. Venstreforbundet først i protest mod en skrap spareplan og siden De Grønne i protest mod opførelsen af et nyt atomkraftværk. Nu er kun Samlingspartiet, socialdemokraterne, de finske kristendemokrater og Svenska Folkpartiet, der repræsenterer de svensktalende finner, tilbage.

I juni sidste år blev statsministeren blevet skiftet ud, da den konservative Jyrki Katainen forlod posten for at blive EU-kommissær og vicepræsident for kommissionen, og Alexander Stubb blev ny partileder for Samlingspartiet og dermed ny statsminister.

Alexander Stubb overlevede et mistillidsvotum i parlamentet i november med stemmerne 97-94, og perioden har været præget af hårde reformer, lav vækst, selskabsskattelettelser og store spareplaner. Stubb sidder ikke sikkert på statsministertaburetten. Hans parti ser ud til at miste førstepladsen til det finske centerparti, som har en føring på over 7 procentpoint, og dermed kan den 53-årige ingeniør Juha Sipilä blive statsminister i en ny regering.

Socialdemokraterne ser da også ud til at gå yderligere tilbage til 16-17% af stemmerne, men modsat i Danmark går vælgerne ikke til Finnernes Parti, som også spås tilbagegang.

S-formand væltet efter intern uro
Den førte politik med hårde spareplaner og selskabsskattelettelser medførte også, at det finske socialdemokrati i maj sidste år skiftede formand. Den hidtidige leder og finansminister Jutta Urpilainen blev udfordret af en fagforeningsboss, Antti Rinne, som slog hende i en ganske tæt afstemning på den ordinære partikongres med stemmerne 257-243.

Rinne havde særligt kritiseret sparekursen, men siden han selv blev finansminister efter at have fået formandsposten, har han selv været bundet af regeringens reformer og spareplaner. Kort efter formandsopgøret fik det finske socialdemokrati en syngende lussing til EP-valget, hvor partiet måtte nøjes med en fjerdeplads og 12% af stemmerne.

Socialdemokraterne ser da også ud til at gå yderligere tilbage til 16-17% af stemmerne, men modsat i Danmark går vælgerne ikke til Finnernes Parti, som også spås tilbagegang. Det er en ringe trøst, for de finske sosser har ikke været størst siden valget i 1999. Partiet mistede statsministerposten i 2003.

It’s the economy, stupid
Flere finske rigsdagskandidater fra både venstre- og højrefløjen, som Netavisen Pio har talt med, slår fast, at det altoverskyggende tema er økonomi, vækst og beskæftigelse.

”Det største tema er økonomien. Nedskæringspolitik over for investeringspolitik. Hvordan vi skaber arbejdspladser. Sker det ved at skære i den offentlige sektor eller ved at stimulere efterspørgslen? Det er det helt store spørgsmål”, udtaler Maria Ohisalo, rigsdagskandidat for De Grønne, til Netavisen Pio.

Finlands voksende gæld er også på dagsordenen, lyder det fra Sebastian Tynkkynen, der er formand for Finnernes Partis ungdomsorganisation og også stiller op til parlamentsvalget:

”Det vigtigste spørgsmål i de finske valgdebatter er, hvordan vi får bremset gælden og hvordan vi får væksten tilbage på sporet. I 2009 var den finske statsgæld 60 milliarder euro, men efter syv år er den på næsten 100 milliarder,” udtaler han til Netavisen Pio.

”Rusland er jo ikke kun et sikkerhedsspørgsmål”
Også NATO-medlemskab og forholdet til nabolandet Rusland, udlicitering af velfærden, energipolitik – herunder Finlands satsning på atomkraft – og EU-landenes långivning til Grækenland fylder valgkampen. Højrefløjen er generelt mere positiv over for NATO-medlemskab end venstrefløjen.

Lige i midten af det politiske spektrum befinder Silja Borgarsdóttir Sandelin sig. Hun er finlandssvensk og stiller op til rigsdagen for Svenska Folkpartiet.

”Der diskuteres meget sikkerhed, og det går også ind på forsvarspolitikken, NATO, og om - eller hvordan – Rusland er en trussel. Ruslandsaspektet styrer debatten i rigtig høj grad. Situationen med Rusland er jo ikke kun et sikkerhedsspørgsmål. En stor del af vores eksport gik jo tidligere til Rusland, men på grund af EU’s sanktioner mister en hel del af finske virksomheder deres eksportmuligheder. Men som sagt så er det først og fremmest sikkerhedsdimensionen, som styrer debatten,” forklarer hun til Netavisen Pio.

 

info_finland_grafisk

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce