Hvis man nogensinde skulle sætte en politiker til at løbe et maraton på Kilimanjaro, så ville jeg uden jeg tøven sætte Helle Thorning Schmidt på opgaven. Og jeg er overbevist om, at hun ville gennemføre løbet i fin tid, give et perfekt interview ved målstregen og generelt optræde upåvirket af strabadserne. Det er frem for alt styrke, overskud og stamina det kendetegner S-formanden.

Siden Helle Thorning Schmidt i 2005 slog Frank Jensen, har Socialdemokraternes partiformand og landets seneste statsminister stået med en opgaveliste med historiske store udfordringer. Allerede fra begyndelsen har dagens 10-års jubilar besteget bjerge, fastholdt kursen og leveret resultater på trods af megen modstand.

Helle Thorning Schmidt var en outsider fra Europa-Parlamentet og stod ikke øverst på listen over arvetagere, da Mogens Lykketoft trak sig som formand efter valget i 2005. Alligevel slog hun den langt mere erfarne og helt indlysende valg til posten socialdemokraternes partiformand; Frank Jensen. Det blev en marginal sejr med 24.261 mod Frank Jensens 21.348.

Helle er indbegrebet af politisk stamina
Siden det meget personlige og opslidende opgør i 2005, har Helle Thorning-Schmidt, som både partiformand og statsminister, udvist en exceptionel fightervilje, en ukuelig politisk udholdenhed og evnen til altid at holde sig oven vande. Intet eller ingen kan trække Thorning-Schmidt under.

Derfor har Thorning-Schmidt også vist et stort overskud og været stålsat i indsatsen under den økonomiske krise, som nok er hendes allerstørste bedrift. Efter VK-regeringen manglende økonomiske ansvarlighed og overophedning af økonomien med skattelettelser til de rigeste, så har Thorning-regeringen været med til at vende skuden. I virkeligheden har den økonomiske krise været ret undervurderet; tab af 100.000 arbejdspladser, hastigt dalende vækst, drastiske krav og EU-nedskæringer og et smadret boligmarked. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har regeret under en historisk krise. Og hun har bidraget til at bringe Danmark tilbage på rette kurs.

Selvom der har været uenighed og bump på vejen; der glippede en trepartsforhandling, diskussionen om selskabsskattelettelser skabte intern splittelse og statsministerens budskab til World Economic Forum i 2013 om, at "reform-amok" skabte store overskrifter. På trods af det, så har partiformand Helle Thorning-Schmidt ikke rystet på hånden.

Ro på bagsmækken
Netop et stridende bagland var afgørende udfordring, da partiformand Helle Thorning overtog taktstokken i partiet. ’De fantastiske fire’ (Ritt Bjerregaard, Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken og Mogens Lykketoft) var alle sammen mere eller mindre (ufrivilligt) på vej på pension fra S-toppen, uden at der etableret nogen entydig arvefølge. Der var ingen klar i kulissen til at tage over, ligesom de gamle stridsøkser fra fløjkampene stadig var i flittigt brug.

De kampe og konflikter er der i Helle Thorning-Schmidts blevet lagt et låg på. Ved at tilbyde en strategi, hvor flere har fået aktier i både nederlag og sejre, har partiformanden i det store hele formået at samle partiet. Hvilket særligt har givet plads til den gamle Auken-fløj og de nye partikammerater fra SF.

Del og hersk-strategien har fungeret efter alle lovens bogstaver. Og den betyder, at det på trods alskens lurende trusler og farer i det politiske landskab, så er det et samlet socialdemokrati i valgkamp frem mod september 2015.

Men hvor er retningen?
Helle Thorning-Schmidt er i disse uger omdrejningspunktet i Socialdemokraternes kampagne om at Danmark skal videre.

Men spørgsmål er stadig, hvad det videre egentligt er, som partiet er på vej hen? Der er uden tvivl, lige så mange opfattelser af hvor socialdemokratiet skal hen, som der er socialdemokrater. Men hvis man skulle pege på en stor udfordring, som stadig er ubesvaret, så handler faktisk ikke om kursen for Danmark, men alene om kursen for Socialdemokraterne?

Det socialdemokratiske projekt og vision er for mange vælgere og partimedlemmer stadig er svær at identificere. Men netop kursen repræsenterer også kerneudfordringen for gode partifæller fra resten af Europa, hvor hverken Francois Hollande, Ed Miliband eller Stefan Löfwen synes at have leveret et egentligt svar. Derfor overrasker det heller ikke, at samme problem kan genfindes på dansk grund.

Det har været en udfordring i Helle Thorning-Schmidts formandstid, at der ikke er blevet udstukket en klar retning. Selv det nu udskældte Fair Løsning var i større grad en samling af enkeltstående forslag end det var udtryk for en egentlig vision. Derfor kan man måske også sige at Helle Thorning Schmidt i højere grad har udmærket sig som landets statsminister end hun har som socialdemokratisk partiformand.

Der er ikke kun brug for politikere, som vælgerne troværdigt synes kan administrere butikken, men også politikere som kan udstikke en retning for fremtiden. Derfor venter stadig nye kampe forude, hvor der kan blive brug for politisk stamina. Verden har mere end nogensinde brug for store socialdemokratiske ledere.

Stort tillykke til Helle Thorning Schmidt!