Karakterkrav er forkert svar på rigtigt spørgsmål

Hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet, er det ikke svaret at gøre det mere svært at komme i gymnasiet, men at gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse.
Så de borgerliges spørgsmål er rigtigt: Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse?

Få minutter tog det. I sidste uge brød forhandlingerne om en reform af gymnasierne endegyldigt sammen. Forhandlingerne de seneste måneder har været en farce – de borgerlige partier har stået stejlt på, at gymnasierne skal have et højere karakterkrav end erhvervsuddannelserne, der fra sommerferien kræver et 02 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve, for at kunne blive optaget. Der er nærmest gået auktionshal i forhandlingerne – 4, 6 eller 7? – man fristes til at spørge: Nogen højere?

De borgerlige partiers argument for et højere karakterkrav er blandt andet, at for mange vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. Ingen kan vel efterhånden argumentere imod, at vi har brug for at ændre de unges søgemønstre til ungdomsuddannelserne, så flere vælger et faglært håndværk og færre vælger vejen mod universitetet. Om få år vil Danmark mangle faglært arbejdskraft – det betyder tab af arbejdspladser og investeringer i Danmark.

Så de borgerliges spørgsmål er rigtigt: Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse? Det er deres svar, den er gal med. For et karakterkrav, der forhindrer dem, der ønsker at gå på gymnasiet i at gøre det, løser ingenting. Det eneste et højt karakterkrav vil sikre er, at gymnasiet bliver en eliteuddannelse, at mange unge vil få punkteres deres drøm og at erhvervsuddannelserne bliver stedet for ”dem der ikke var dygtige nok til andet”.

Hvis vi vil ændre søgemønstrene må vi gøre alternativet til gymnasiet mere attraktivt. En erhvervsuddannelse skal være et aktivt tilvalg. Kun sådan får vi også dygtige faglærte i fremtiden. Hvem er nogensinde blevet god til noget, man ikke selv har valgt?

Til sommer træder reformen af erhvervsuddannelserne i kraft. Den er et kæmpe skridt på vejen mod at gøre vores erhvervsuddannelser mere attraktive. Højere kvalitet, flere muligheder for et højere niveau undervejs, bedre mulighed for videreuddannelse, flere timer og en mere klar struktur.

Tilbage står tre udfordringer: At skabe praktikpladser, så alle kan gennemføre den erhvervsuddannelse de ønsker, at genetablere erhvervsskolernes rygte som en god uddannelse og at sikre en vejledning i folkeskolen, der giver eleverne indblik i erhvervsuddannelserne mange muligheder og attraktive jobåbninger. Det burde de borgerlige partier koncentrere sig om i stedet.

Drop karakterkravet – foreslå en vejledningsreform eller initiativer for at skabe flere praktikpladser. Drop retorikken om, at gymnasiets højere niveau kræver højere karakterer og tal i stedet om det høje – både bog-faglige og fag-faglige niveau på vores erhvervsuddannelser.

Det er de rigtige svar på de borgerliges rigtige spørgsmål.

Kasper Sand Kjær er ungdomskonsulent i LO

 


Flere artikler om emnet

Annonce