"Hvorfor skulle Finansministeriet have en interesse i at sælge det her billigere end nødvendigt?" spurgte Corydon til spørgsmålet om, hvorvidt man kunne have fået mere for DONG-aktierne.

Siden det tumultagtige salg af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i januar 2014, har det svirret med historier om, at Finansministeriet solgte aktierne alt for billigt. Senest har en ny bog og en række artikler i dagbladet Politiken tegnet et billede af, at Finansministeriet accepterede en alt for lav pris fra Goldmann Sachs.

Men finansminister Bjarne Corydon fastholdt i dagens samråd i Folketingets Finansudvalg, at prisfastsættelsen var korrekt, og at buddet fra Goldmann Sachs var det bedste.

Det var Enhedslistens Frank Aaen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl der havde kaldt finansministeren i samråd, efter en række artikler i blandt andet Politiken har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt Finansministeriet accepterede et alt for lavt bud fra Goldman Sachs.

Pension Danmarks bud var 50 procent højere Goldman Sachs'
I januar 2014 vedtog Folketingets finansudvalg et aktstykke, der godkendte en kapitaludvidelse på op til 13,6 milliarder kroner i det statsejede energiselskab DONG. Af de 13,6 milliarder kroner kom de otte milliarder fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Til gengæld overtog Goldman Sachs 19 procent af aktierne i DONG.

Hvis der på salgstidspunktet var taget højde for kontrakterne, så skulle DONG’s værdi være sat 21 milliarder kroner højere. Det svarer til en stigning på 67 procent i forhold til den pris, der lå til grund for salget.

Handlen byggede på den antagelse, at værdien af DONG før kapitaludvidelsen lå på 31,5 milliarder kroner. Men flere har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt den vurdering var korrekt. Såfremt værdien var sat for lavt, vil konsekvensen være, at Goldman Sachs har fået for stor ejerandel af DONG i forhold til det beløb, banken har indskudt. Staten vil med andre ord have solgt DONG-aktierne for billigt.

Journalisten Anders-Peter Mathiasen hævder i den netop udkomne bog Det bedste bud, at Finansministeriet aldrig fik foretaget en uvildig vurdering af, hvad DONG var værd inden salget til Goldmann Sachs. Han fremfører også, at Pension Danmark afgav sit bud på baggrund af en vurdering af værdien af DONG til 46 milliarder kroner, altså næsten 50 procent højere end Goldmann Sachs.

Ekspert: Britiske kontakter øgede DONG-værdi med 21 milliarder
Den konkrete anledning til samrådet var oplysninger i Politiken om, at Finansministeriet i værdifastsættelsen af DONG ikke tog hensyn til, at DONG på salgstidspunktet stod på tærsklen til at indgå tre meget lukrative kontrakter om havvindmølleparker i Storbritannien. Kontrakterne var særligt attraktive på grund af de meget generøse britiske støtteordninger til havvindmøller.

Tre måneder efter salget til Goldman Sachs fik DONG kontrakterne, og det fik ifølge eksperter selskabets værdi til at stige voldsomt.

I Politiken 25. marts 2015 fremlagde adjunkt Thomas Borup Kristensen beregninger, der viste, at hvis der på salgstidspunktet var taget højde for kontrakterne, så skulle DONG’s værdi være sat 21 milliarder kroner højere. Det svarer til en stigning på 67 procent i forhold til den pris, der lå til grund for salget.

Thomas Borup Kristensen kalder det "usædvanligt", at Finansministeriet ikke i salgsaftalen tog forbehold for den mulige værdistigning, som ellers er normalt i situationer, hvor der er usikkerhed om et selskabs værdi på salgstidspunktet.

Corydon: De nye havvindemølleparker er indregnet
I dagens samråd afviste Corydon imidlertid de tal, som har været fremme i Politiken. Ifølge Corydon byggede værdifastsættelsen på den forventning, at DONG’s aktiviteter kunne udbygges med 6,5 gigawatt frem mod 2020. De tre britiske havvindemølleparker bidrager ifølge Corydon med 2,1 gigawatt, og indgår derfor blot som en del af den udvidelse, der allerede var planlagt, lød budskabet fra Corydon.

Finansministeren kunne derfor ikke genkendte påstanden om, at indgåelsen af kontrakterne skulle have forøget værdien af DONG med over 20 milliarder kroner. "Hvorfor skulle Finansministeriet have en interesse i at sælge det her billigere end nødvendigt?" spurgte Corydon til spørgsmålet om, hvorvidt man kunne have fået mere for DONG-aktierne.

Frank Aaen undrede sig over, at DONG var værdifastsat på baggrund af en forventet udbygning frem mod 2020, og ikke på baggrund af selskabets aktuelle værdi på salgstidspunktet.

Corydon nævnte også, at der siden salget af DONG også har været en række forhold, som har trukket i den modsatte retning. Eksempelvis tabte DONG kampen om at opføre Horns Rev 3 til svenske Vattenfall, ligesom olieprisen i dag er markant lavere end forventet på salgstidspunktet. Begge dele påvirker isoleret set værdien af DONG.

Corydon afviste også, at buddet fra Pension Danmark skulle have været mere fordelagtigt end buddet fra Goldmann Sachs. Ifølge Corydon handlede Pension Danmarks tilbud nemlig slet ikke om at skyde risikovillig kapital i DONG, men havde snarere karakter af et lån til energiselskabet.

Diskussionen om DONG-salget fortsætter
Finansministerens svar var dog ikke nok til at stille hverken højre- eller venstrefløjen tilfreds. Enhedslistens Frank Aaen undrede sig over, at DONG var værdifastsat på baggrund af en forventet udbygning frem mod 2020, og ikke på baggrund af selskabets aktuelle værdi på salgstidspunktet. Han spurgte desuden gentagne gange ind til de beregninger, der lå til grund for værdifastsættelsen.

Og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og René Christensen var særdeles aktive under samrådet, og efterlyste større indsigt i de bagvedliggende beregninger. Thulesen Dahl beklagede sig flere gange over, at Finansministeriet ikke havde fremsendt vigtige dokumenter i forbindelse med salget.

Intet tyder derfor på, at dagens samråd vil lukke diskussionen om, hvorvidt DONG var korrekt prisfastsat. Den diskussion vil formentlig fortsætte lang tid endnu.