Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at han kun vil være statsminister efter et valg, hvis håndværkerfradraget genindføres. Under parolen ”Husk at gemme kvitteringerne” har Løkke derfor proklameret, at håndværkerfradraget vil blive genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015, hvis han bliver statsminister.

Håndværkerfradraget, der egentlighed hedder bolig-jobordningen, blev første gang indført tilbage i 2009 for at holde hånden under beskæftigelsen i byggeriet under krisen. Siden er ordningen både blevet afskaffet og genindført, inden den udløb ved årsskiftet.

Men hvad er egentlig op og ned i forhold til håndværkerfradraget? Skaber det så mange arbejdspladser, som Venstre hævder, giver det mindre sort arbejde, og er der egentlig brug for at støtte beskæftigelsen i byggeriet? Netavision Pio giver dig overblikket.

Hvad betyder håndværkerfradraget egentlig?
Håndværkerfradraget betyder, at man som lønmodtager kan fratrække en række udgifter i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og dermed betale mindre i skat.  Der er altså tale om et indirekte statsligt tilskud til opgaver i hjemmet.

Skatteministeriet har udarbejdet en officiel liste over godkendte udgifter, der kan trækkes fra. Den dækker over en lang række indvendige og udvendige renoveringer og udbygninger, der løses af eksempelvis murere, tømrer og snedkere. Ud over håndværkerudgifter giver ordningen også mulighed for at fratrække udgifter til forskellige former for servicearbejde i hjemmet, eksempelvis rengøring og børnepasning.

Det er kun udgifterne til løn, som kan trækkes fra, og ikke udgifterne til eventuelle materialer, som bruges undervejs i processen.  Det er også sat en øvre grænse, så det maksimalt er muligt at fratrække 15.000 kroner om året gennem ordningen. Da værdien af et skattefradrag er på cirka 30 procent, betyder det en maksimal besparelse på knap 5.000 kroner i skat.

Venstre hævder, at håndværkerfradraget vil give 5.000 nye arbejdspladser?
Formålet med ordningen var oprindeligt, at få danskerne til at bruge flere penge på håndværkerydelser, og dermed holde hånden under beskæftigelsen i byggeriet under krisen. Men at det skulle give 5.000 arbejdspladser, er stærkt overdrevet.

Finansministeriet har beregnet, at håndværkerfradraget i 2014 skabte mellem 1.000 og 1.500 nye job. Skatteministeriet har tidligere skønnet, at det reelle tal er endnu lavere. Prisen har været 1,7 milliarder kroner, det vil sige en pris på langt over én million kroner pr. job! Den høje pris skyldes blandt andet, at der gives fradrag for alle håndværkerudgifter, også dem, som ville være udført under alle omstændigheder. Det er altså en meget dyr måde at skabe arbejdspladser på.

Tallet med de 5.000 stammer fra lobbyorganisationen Dansk Byggeri, som selvfølgelig har en interesse i at få fradraget genindført.Venstre fortsætter med at bruge tallene, selvom partiet udmærket kender til Finansministeriets beregninger.

Det høje tal skyldes dels, at Dansk Byggeri overvurderer hvor mange der vil gøre brug af fradraget, dels at Dansk Byggeri ikke tager hensyn til, at den øgede efterspørgsel efter håndværkere vil betyde lavere efterspørgsel efter andre serviceydelser, og dermed føre til tab af arbejdspladser i andre brancher.

Men er der ikke brug for at holde hånden under beskæftigelses i byggeriet?
De seneste tal fra Danmarks Statstik viser, at beskæftigelsen inden for byggebranchen er kraftigt stigende, og nu er på niveau med 2009. Alene i de første tre måneder af 2015 er beskæftigelsen vokset med 5.800 personer – altså fem gange så mange, som håndværkerfradraget vil kunne skaffe i arbejde!

Samtidig vil der også i de kommende år være høje offentlige anlægsinvesteringer, som holder hånden under beskæftigelsen i byggeriet. Der vil i gennemsnit blive investeret for 41 milliarder kroner i årene 2015-2020. Der er altså ingen umiddelbar grund til, at bruge ekstra penge på at sænke beskæftigelsen inden for netop denne branche.

Faktisk er der nu flere som advarer mod, at hvis der sættes mere kul på kedlerne i byggeriet, så risikerer vi en overophedning, hvor priserne på håndværksydelser stiger voldsomt. Og så er vi jo lige vidt.

Venstre siger også, at håndværkerfradraget vil mindske sort arbejde?
Det er jo isoleret set rigtigt, at mindre skat giver mindre økonomisk incitament til at få foretaget sort arbejde. I en omfattende undersøgelse af sort arbejde i Danmark fandt Rockwoolfonden imidlertid ingen dokumentation for, at håndværkerfradraget indtil nu skulle have sænket andelen af sort arbejde inden for byggeriet. Det er jo også i sig selv en lidt bagvendt logik, at vi skal fjerne en skat, så folk ikke lader være med at betale den.

Hvem er det, der har fået gavn af fradraget?
Ifølge Skatteministeriet er det de mest velhavende, som får mest ud af ordningen. Tal fra Ministeriet viser, at mens kun 5,4 procent af danskerne med indkomster under 200.000 kroner om året gjorde brug af fradraget, så var det hele 39 procent af danskerne med indkomster over 700.000 kroner, der gjorde brug ordningen.

Også når der ses på det gennemsnitlige fradrag, er der en klar tendens til, at jo højere indkomst, jo højere fradrag. Der er altså ingen tvivl om, at fradraget primært har gavnet dem med de højeste indkomster og de største huse.

Cepos og Liberal Alliance er imod håndværkerfradraget – hvorfor egentlig det?
Både Cepos og Liberal Alliance er for at sænke skatten. Men de mener begge, at et håndværkerfradrag er en dårlig måde at gøre det på. Det forvrider nemlig markedet, fordi det favoriserer én type af serviceydelser på bekostning af andre. Cepos kalder det for ”statsstøtte”, og det er ikke positivt ment! Derfor vil de hellere bruge penge på at sænke skatten generelt, og så lade det være op til folk selv at bestemme, hvad de vil bruge pengene på.

Med alle de problemer, hvorfor har Løkke så gjort det til et ultimativt krav?
Det er et godt spørgsmål, og mange kommentatorer har da også peget på, at det er en mystisk udmelding. Men der er ingen tvivl om, at Løkke nu har presset sig selv op i et hjørne, og vil være nødt til at indføre fradraget, hvis han vinder valget, uanset om det så giver økonomisk mening eller ej. Og der er ingen tvivl om, at Liberal Alliance vil tage sig meget dyrt betalt for at lægge stemmer til fradraget.