Cevea: Dokumentationskrav dræner velfærden 

Lidt færre krav til dokumentation i det offentlige vil frigøre hvad der svarer til knap 22.000 ekstra offentligt ansatte, viser et notat fra Tænketanken Cevea.
Den enkelte institution eller vuggestue skal have lov til at se på den dokumentation, de laver, og så udelukkende lave det, der direkte hjælper de pædagoger og ledere, der forsøger at gøre det bedst mulige for børnene. Alt andet skal skrottes.

Hvis alle offentlige ansatte brugte et kvarter mindre på dokumentation om dagen, vil der frigøres 42 millioner timer, eller hvad der svarer til 21.803 fuldtidsstillinger. Det viser beregninger som Tænketanken Cevea har lavet.

De 21.800 fuldtidsstillinger vil svare til en besparelse på 7,3 milliarder kroner. De penge kan så enten kan på mere velfærd ude blandt borgerne, eller til andre initiativer.

Ser man det med lokale briller, så svarer det ifølge Tænketanken Cevea til hvad der svarer til 30 flere SOSU-ansatte i alle kommuner. Tilsvarende vil det for lærerne frigøre, hvad der svarer til 20 flere lærere pr. kommune og for pædagogerne vil der frigøres 27 flere pædagoger pr. kommune. Altså rigtigt mange flere ”varme hænder”.

Der er altså et stort potentiale i at gentænke de mange dokumentationskrav til de offentlige ansatte, mener tænketanken.

Opleves som stigende problem
Dokumentationskrav i det offentlige opleves som et stigende og tidskrævende problem ude blandt medarbejderne.

Cevea henviser til, at flere undersøgelser viser, at lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og politibetjente i gennemsnit bruger cirka en time dagligt på at dokumentere deres arbejde.

Der er forskellige ting såsom læreplaner og handleplaner, som vi bruger meget tid på at lave. Forberedelse er afgørende, for at kvaliteten af det pædagogiske indhold er brugbart i min hverdag”, fortæller pædagogen Cindie Christoffersen fra Ballerup.

En anden offentlig ansat oplever dog også, at det er svært at pege konkret på, hvad det er der i fremtiden ikke skal dokumenteres.

I dag har vi både informationer om borgerne i et journalsystem og på papir. Hvis nu disse papirer blev droppet til fordel for journalen, så havde vi ét sted, hvor alle informationer om borgerne står. Et kommende eksempel, hvor der også kunne spares tid, er i forhold til det fælles medicinkort.

For SOSU-hjælperne er dokumentation anderledes. De skal dokumentere hverdagstingene. Det vil sige alt fra hvad borgerne har spist til søvnmønstre og uro. Denne nære dokumentation, er nødvendig, men der går også tid af til det. Så det er også en balancegang”, fortæller SOSU-assistent Simone Rasmussen fra Vejle.

Cevea: Lad institutionerne selv bestemme
Opgøret med bureaukratiet er ingenlunde nyt. Første havde vi Fremskridspartiet Glibstrup, der ville bekæmpe ’skankepaverne’, tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg lavede kampagnen ”Væk med bøvlet, Inger” og stort samtlige regeringer siden Grundloven af 1849 har haft planer om at reduceret bureakratiet uden nogen for alvor er lykkedes.

Ceveas bud på, hvordan bureaukratiet kan mindskes, kan lyde radikalt og kræver udstrakt decentralisering:

"Den enkelte institution eller vuggestue skal have lov til at se på den dokumentation, de laver, og så udelukkende lave det, der direkte hjælper de pædagoger og ledere, der forsøger at gøre det bedst mulige for børnene. Alt andet skal skrottes,  for dokumentationspresset handler ikke om at yde en god service, men om at nogen oppefra vil styre eller have noget at regne på, så de selv får noget at lave", lyder det fra Frank Skov Kristensen, analysechef i Cevea.

Læs hele notatet fra Cevea her.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce