Nulvækst. Ordet i sig selv klinger underligt selvmodsigende. Vellykket politisk retorik, kalder de det på Christiansborg. Men hvad betyder det egentlig for mig, spørger mange.

Nulvækst-Danmarkskort: hvor mange job mister din kommune og region?
Ifølge Venstre handler det om ikke at bruge flere penge i det offentlige, end vi gør i dag. "Det vil ikke gå ud over velfærden," siger Lars Løkke, der nu kalder det for et udgiftsstop. Venstre har haft held med at overbevise danskerne om, at nulvækst bevarer velfærden på sit nuværende niveau. Men virkeligheden er en anden.

Hvis politikerne indfører nulvækst, vil vi på landsplan miste 32.000 offentlige job i kommuner, regioner og stat frem mod 2020 set i forhold til regeringens nuværende økonomiske plan.

På Fyn betyder det blandt andet 194 færre pædagoger, 273 færre sosu'er og 174 færre lærere. I alt 1.226 færre offentligt ansatte i de fynske kommuner, viser FTF's beregninger. Du kan se, hvordan nulvækst rammer i din kommune på FTF's Danmarkskort over nulvæksten.

Og tallet bliver højere, når nulvækst rammer de regionalt ansatte, for eksempel sygeplejerskerne på sygehuset, samt politifolkene, der er statsansatte. Det bekræfter det tilsvarende Danmarkskort for nulvækst i regionerne.

Større effektivitet kræver større afbureaukratisering
Konsekvensen af nulvækst er altså en væsentlig forringelse af velfærden. Men er vi pga. udgiftsstop eller nulvækst i det offentlige klar til at passe vores børn selv? Sidde i kø på hospitalerne? Og få et "desværre, vi har ikke tid", når vi ringer til politiet? Vi kan ikke spare os til bedre velfærd, lad os slå det fast.

Dermed ikke sagt, at den offentlige sektor ikke kan blive bedre. Vi kan og skal gøre arbejdet mere effektivt. Sygeplejersker skal ikke bruge flere timer på at skrive journaler end på at være sammen med patienterne. Og pædagoger skal ikke sidde i timelange møder, når der er brug for, at de er sammen med vores børn.

Vi skal afskaffe det unødvendige bureaukrati og tynde ud i de stakke af journaler og sagsmapper, der fylder på de offentlige skriveborde.

Først da udnytter vi ressourcerne hos de kompetente fagpersoner i den offentlige sektor, der hver dag forsøger at gøre det, de er uddannet til. Det, de elsker. At passe på alle os andre og sørge for, at vi har det godt og udvikler os.

Fremtidens velfærd kræver nye investeringer
Men effektiviseringer betyder ikke, at det offentlige ikke har brug for penge. Faktisk skal vi tilføre 11 milliarder frem til 2020 for bare at opretholde vores nuværende velfærdsniveau, fordi befolkningen vokser. Det viser beregninger fra FTF.

Den offentlige sektor kræver - ligesom den private - investeringer i effektive arbejdsmetoder, udstyr og uddannelse. Det er investeringer, der er afgørende for at sikre konkurrenceevne, gode rammer for den private sektor og ikke mindst en bedre livskvalitet for vores, børn, ældre og syge.

Det er investeringer, der sikrer, at vi alle kan gå igennem livet og være trygge, veluddannede og dermed effektive på vores job. Den offentlige og den private sektor er altså afhængige af hinanden.

Det er den solide tohjulede cykel, der har gjort den danske samfundsmodel til en af verdens mest velfungerende.

Men det er også en tohjulet cykel, der får svært ved at køre videre, hvis en eventuel ny regering punkterer fordækket. Så lad os blive på den danske velfærdsvej i stedet for at lægge sømmåtter ud.

32.000 færre sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og lærere. Det er konsekvensen af Venstres forslag om nulvækst.

 

Bente Sorgenfrey (f. 1956) er formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte. Bente er uddannet pædagog og var i perioden fra 1994 til 2003  forbundsformand for pædagogernes fagforbund BUPL. 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.