EUD – uddannelsernes svar på Lolland-Falster?

Alle har ondt af erhvervsuddannelserne og fremsætter store flotte visioner, men ingen forstår dem rigtigt, alene fordi de ikke har et godt nok kendskab til området. Det gælder både politikere og ansatte i fagbevægelsen. Men ligesom Lolland-Falster indeholder erhvervsskolerne ufattelige rigdomme og stort potentiale.
Indlæg af Lasse Jensen, industritekniker og ingeniørstuderende, tidl. medlem af Dansk Metals hovedbestyrelse, Nørresundby

Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus, kan man her fristes til at sige. Men hvis de fleste ruder alligevel er punkterede, kan en hård, men dog præcis hånd være en nødvendighed.

For selv har jeg oplevet både erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter på nærmeste hånd, og det er på både godt og ondt.

Og nej, bare fordi man trækker i en refleksvest og med en stylists touch sætter sikkerhedshjelmen på skrå, er man hverken i øjenhøjde med håndværkerne og teknikerne eller forstår deres problemer

Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt, og med det følger det ene gode, sunde og ikke mindst velfunderede politiske budskab efter det andet. Det fyr selvsagt om sig med floskler omsvøbt i formynderi. Denne ”visdom” bygger på udsagn og teorier, der meget vel passer bag et skrivebord i femte sals højde, med udkig over Rådhuspladsen og Bryggerne. Med de kan langt fra lade sige gøre ude i virkelighedens verden. En verden på den anden side af voldene – i dette tilfælde erhvervsskolerne.

De, der påstår, at vores erhvervsskoler ikke har problemer, eller negligerer disse problemer og mener, at EUD (erhvervsuddannelserne) ikke er tabubelagt, men derimod et solidt springbræt videre frem i livet, har værsgo’ at stikke hovedet ud af vinduet og tage en dyb indånding af virkelighedens verden. For hvis der er noget, vores erhvervsuddannelser er, så er det netop at være tabubelagt og rangere på højde med Lolland-Falsters muld i den offentlige debat.

Og nej, bare fordi man trækker i en refleksvest og med en stylists touch sætter sikkerhedshjelmen på skrå, er man hverken i øjenhøjde med håndværkerne og teknikerne eller forstår deres problemer; det gælder politikere såvel som lobbyister! Men netop dette aspekt er nok også det væsentligste i debatten omkring EUD, for man tænker mere på ens eget image, frem for hvad der reelt er behov for.

De, der påstår, at vores erhvervsskoler ikke har problemer ... men derimod et solidt springbræt videre frem i livet, har værsgo’ at stikke hovedet ud af vinduet og tage en dyb indånding af virkelighedens verden

Dette indlæg kunne lige så vel være havnet i indbakken hos arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Den eneste forskel er bare, at her kan de ikke trykke delete og brygge videre på teorier og udsagn uden noget som helst hold i virkeligheden!

Kritikken af EUD bliver rettet mod politikerne og embedsværket, og det er egentligt med rette, for det er jo dem, der styrer og implementerer. Men især arbejdsmarkedets parter spiller her en væsentlig rolle, og det er netop dem, der oftest retter skytset udad, frem for i ny og næ at gøre holdt og kigge indad.

Fagforeningerne og arbejdsgiverne står netop stærkt på, at de repræsenterer deres medlemmer – og dette tilkendegives tydeligt – samt deres indgående kendskab til disse, især når det gælder erhvervsuddannelserne. Det, de bare ofte glemmer, er, at tiderne skifter, og det at have gået på erhvervsskole for 30-40 år siden ikke er retvisende for nutiden.

Der skal tages højde for, at den moderne arbejdsmarkedsbevægelse internt domineres af akademikere, dog med konsulentstillingsbetegnelser i øjenhøjde, og derfor ikke har den samme baggrund, som deres medlemmer bærer. Her er arbejdsgiverforeningerne til dels undskyldt, dog med undtagelse af, at de også udgør en aktiv del af den platform, som EUD består af, blandt andet faglige udvalg og uddannelsesudvalg.

Potentialet hos de mere end 18.000 ansatte på skolerne er enormt. Netop dette potentiale skal udnyttes for at højne kvaliteten og fagligheden på EUD-området, og derfor skal lærerne aktivt inddrages i udformningen og debatten omkring deres område

Den eneste medlemsgruppe, der egentligt vokser i LO-regi, er seniorerne. Det er et godt tegn for betydningen af de arbejdskampe, der har været gennem tiden, men det betyder også, at den dominerende forsamling i LO består af tre grupper: Folk, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, sekretærer, der for længst har glemt indholdet af deres svendebrev, og så akademikere, der tror, at klejnsmede kun beskæftiger sig med små emner i sort jern. Altså en bevægelse, der fint hører hjemme på de bonede gulve hos parnasset, men ikke de epoxymalede gulve på vores erhvervsskoler.

Vores erhvervsuddannelser har så ufatteligt mange muligheder, og potentialet hos de mere end 18.000 ansatte på skolerne er enormt. Netop dette potentiale skal udnyttes for at højne kvaliteten og fagligheden på EUD-området, og derfor skal lærerne aktivt inddrages i udformningen og debatten omkring deres område. De er selvsagt eksperterne sammen med eleverne.

Lad ikke den offentlige debat om EUD domineres af paragrafrytteri, gymnasierne og utopi, for EUD er, hvordan vi gør det - og ikke hvordan vi taler om det. Og venligst, lad være med at fokusere på den lille brøkdel af erhvervsskoleelever, der ikke magter at stå op om morgenen eller udføre et arbejde med stolthed, for disse individer findes alle steder, også indenfor voldene.

EUD er uddannelsesverdenens svar på Lolland-Falster. Alle har ondt af dem og fremsætter store flotte visioner, men ingen forstår at forstå dem, alene fordi man ikke har et godt nok kendskab til området. Men ligesom Lolland-Falster indeholder EUD ufattelige rigdomme og stort potentiale, hvis bare vi forstår at udnytte det.

Prisen for landbrugsjord på Lolland-Falster er den suverænt højeste i landet med 225.000 kroner per hektar, men det finder ingen vej i debatten. Tværtimod kan man dagligt læse om den rådne banan og faldefærdige huse – præcis på samme måde som for EUD.

Find det egentlige potentiale, find dem der kender til det, og sidst, men ikke mindst, find sagligheden og kvaliteten frem. Dét kendetegner nemlig et svendebrev.


Kommentarer fra Facebook

Annonce