Annonce

Venstre gambler med økonomien

Hvis boligjob-ordningen genindføres, mens der er fremgang i byggeriet, risikerer økonomien at blive overophedet. Regeringen har allerede afsat flere milliarder til renovering af almene boliger.
Efter tre år med en socialdemokratisk ledet regering begynder det nu at gå fremad i både byggeriet og i økonomien som helhed – derfor er det på tide at lade ordningen udløbe.

Venstre har ikke været meget for at komme ud af busken med hvad de ville gå til valg på, når der skulle udskrives folketingsvalg – hvad der skulle sikre Lars Løkke en tur mere i statsministerstolen.

Men pludselig kunne man læse i alle landets aviser, at Lars Løkke havde kastet sin kærlighed på boligjob-ordningen, som han ville garantere blev genindført med tilbagevirkende kraft hvis han blev statsminister. Han opfordrede derfor alle, der overvejede at få lavet noget på deres hus, til at gemme fakturarene allerede nu.

Hvis jeg var i gang med at gemme fakturaerne som husejer, så ville jeg lige tænker mig om en ekstra gang. For selvom Lars Løkke har lovet at boligjob-ordningen er fredet med ham ved rorpinden, så har Venstre stadig ikke peget præcist på hvordan de vil finansiere det boligjob-ordningen koster.

Boligjob-ordning kan føre til økonomisk overophedning
Det vil ifølge Finansministeriet koste 1,1 milliarder kroner og hvis Venstre efter et valg skal finde de penge inden årets udløb er det interessant at se hvordan de vil gøre det.  Som finansiering peger Venstre på deres finanslovsforslag for 2015. Det kan for eksempel betyde en halvering af fagforeningsfradraget med tilbagevirkende kraft, eller at de hente penge ind fra kommunerne på et tidspunkt hvor fleste penge allerede er brugt.

I det seneste boligforlig er der sat 14 milliarder kroner ekstra af til renovering af boligerne i den almene sektor. Det giver 18 gange så mange jobs som boligjob-ordningen.

Boligjob-ordningen er et økonomisk værktøj, der kan sparke gang i vækst og beskæftigelse i en krisetid, og et værktøj denne regering har brugt til præcis dette formål. Men det er også en ordning, der er dyr at gennemføre og som giver relativt få jobs i forhold til andre økonomiske værktøjer. Efter tre år med en socialdemokratisk ledet regering begynder det nu at gå fremad i både byggeriet og i økonomien som helhed – derfor er det på tide at lade ordningen udløbe.

Ellers risikerer vi at overophede økonomien og bringe Danmark ud på en risikofyldt økonomisk kurs. Den samme kurs der betød, at Danmark ikke var så godt sikret i en krisetid som vi kunne have været.

Regeringen vil renovere boliger for 14 milliarder kroner
Vi ønsker i stedet at arbejde med langvarige økonomiske tiltag, der i endnu højere grad sikrer vækst og beskæftigelse. Derfor har regeringen blandet andet lavet en massiv investering i almennyttige boliger. Det har særlig stor betydning også fordi en stor del af Danmarks befolkning bor i almene boliger, og det er helt afgørende for deres liv og hverdag at også disse boliger bliver fremtidssikret.

I det seneste boligforlig er der sat 14 milliarder kroner ekstra af til renovering af boligerne i den almene sektor. Det giver 18 gange så mange jobs som boligjob-ordningen, og de nye job skal være på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er økonomisk ansvarligt og sund fornuft. Den aftale har Venstre ikke været en del af.

Hvis vi vil et Danmark hvor vi tager hånd om hinanden og sikrer bedre muligheder for vores børn og børnebørn så forudsætter det en sund og ansvarlig økonomi med langsigtede og bæredygtige løsninger, der giver vækst og beskæftigelse. Det er grundstenen i at sikre det Danmark du kender de næste fire år.

 

Malou Lunderød (f. 1986) er socialdemokratisk folketingskandidat i Frederikssundkredsen i Nordsjælland. Hun er opvokset i industribyen Frederiksværk, hvor hendes familie har boet i flere generationer. Hun har siddet i byrådet i Halsnæs Kommune i en periode fra 2006-2009 og var i 2009 opstillet til Europa-parlamentsvalget. Til daglig arbejder Malou Lunderød i Albertslund Kommune.

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, som skal finde sted senest 15. september 2015, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der for første gang stiller op til Folketinget, skrive en klumme med deres politiske visioner.


Flere artikler om emnet