☰
☰
Annonce
Vi arver et ulige samfund
I Danmark arver de rigeste mest og de fattigste mindst. Det skaber et ulige samfund, hvor der i 2015 er historisk stor forskel på rig og fattig. For at vi kan bryde den negative sociale arv, skal vi søge ’den solidariske arv’.
Indlæg af Jannik Juul Johansen, studerende i økonomisk forvaltning på Metropol, kasserer i DSU Vesterbro.
I sidste uge kunne vi i avisoverskrifterne læse om Jan Fogs død, og om hvordan hans arv skal fordeles og beskattes. Det bringer spørgsmålet op om, hvorvidt vi i Danmark skal hylde de heldige arvinger eller styrke ligheden og den sociale mobilitet.
De borgerlige prædiker om et samfund, hvor alle er ’deres egen lykkes smed’. Men er det retfærdigt, at de, som i forvejen har mest, skal arve mere? Og at dem, som kan bruge en håndsrækning, får stukket yderligere gæld i hånden?
Danmark er et lille land. Men til trods for vores kun 43.000 kvadratkilometer har Danmark aldrig været mere opdelt. De sidste 10 år er uligheden steget, både økonomisk og geografisk.
Det er ødelæggende for den danske sammenhængskraft, hvis denne udvikling fortsætter. Vi må gøre op med berøringsangsten for at beskatte aristokratiets enorme formuer og sikre en solidarisk omfordeling til fordel for arbejderen
Hvis du som undertegnede kommer fra det sydvestlige Sjælland, så tjener du over 150.000 mindre end hvis du kommer nord for København. Den store stigning i uligheden er kun forværret af, at stort set hele den vækst, som Danmark har oplevet i de sidste 10 år, er endt i de - i forvejen - rigestes lommer. De 10 rigeste områder har oplevet en vækst der har været 2,5 gange større end det, man har oplevet i de 10 fattigste. Finanskrisen har altså gjort de rige rigere - og de fattige fattigere.
Men det er ikke kun på indkomsterne at dit postnummer har en betydning. Der er nemlig stor forskel på arvestørrelsen i Danmark.
De 10% rigeste i landet efterlader cirka 6 millioner til deres efterladte, mens de 10% fattigste efterlader en gæld på ca. 225.000. Samtidig har de efterladte, som arver mest, selv en gennemsnitlig formue på ca. 1 mio., mens de efterladte, som arver gælden, i forvejen har en gæld på næsten 45.000 kr. (gennemsnit). Kort sagt: De fattige må afstå sig både arv og gæld for ikke at blive trukket økonomisk længere ned, mens de rigeste kan bearbejde sorgen i en ny Ferrari 458.
Vi må rejse os for en reform af arveskatten. Det er ødelæggende for den danske sammenhængskraft, hvis denne udvikling fortsætter. Vi må gøre op med berøringsangsten for at beskatte aristokratiets enorme formuer og sikre en solidarisk omfordeling til fordel for arbejderen. Den sociale arv skal erstattes af den solidariske arv.
