”Vi vidste, at politiske kræfter var bag. Det var aldrig muligt at lave en løsning med Amin Skov. Det handlede om ham og kræfterne bag ham,” fortæller Tina Møller Madsen, formand for 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration, da Netavisen Pio beder hende om at se tilbage på forløbet med Restaurant Vejlegården.

Vi fandt ud af, at det var ligegyldigt at forhandle. Amin Skov ville jo ikke. Jo mere presse han fik, jo bedre var det for ham. Det har aldrig handlet om hans medarbejdere, men om ham selv og den liberale politik

Kapitlet med det vejlensiske spisested blev lukket for knap to uger siden, da restauranten under nyt navn tegnede 3F-overenskomst. Kampen havde varet over tre år.

”Vi har lært, at vi skal vælge vores kampe med omhu. Med det mener jeg, at vi godt vidste, at der var liberale kræfter bag, men slet ikke i den størrelsesorden. Vi var ’fagforeningsnaive’ på den gode måde. Vi troede oprigtigt, at vi kunne skabe en løsning, men det var aldrig hensigten. I stedet blev vi tvunget ud i et politisk spil, som ikke handlede om den konkrete overenskomst på Vejlegården. Det handlede om noget større,” forklarer Tina Møller Madsen.

”Det tog os tre centrale møder, inden vi fandt ud af, at det var ligegyldigt at forhandle. Amin Skov ville jo ikke. Jo mere presse han fik, jo bedre var det for ham. Det har aldrig handlet om hans medarbejdere, men om ham selv og den liberale politik.”

En lokal konflikt fik en helt ny dimension
Vejlegården fik symbolsk karakter, og det var nok også en konsekvens af, at sagen rullede midt i agurketiden tilbage i 2012. En lokal konflikt blev til et nationalt politisk slagsmål – et spørgsmål i den offentlige debat. Det blev især tilfældet, da DF og Venstre sammen stillede det berygtede forslag B92, der skulle begrænse fagforeningernes konfliktret.

”B92 kom lige i forlængelse af vores sag. Den fik en helt ny dimension. Det skal vi saftsuseme lære af.  Det blev til en politisk sag,” siger Tina Møller Madsen.

”Vi har kigget på, hvad vi gjorde kommunikativt og hvilken rolle de sociale medier har spillet. Vi er blevet mere offensive og nærværende på Facebook, og vi er blevet opmærksomme på, hvad hver enkelt sag handler om. Vi kan altså være skarpere i vores tilstedeværelse og håndtering af medierne. Vi prioriterer vores kampe, så vi koncentrerer os om de store enheder og måske mindre om de små konflikter,” forklarer Tina Møller Madsen.

Vi ville gerne have tacklet sagen med Vejlegården på en anden måde, men vi begræder det ikke. For det har givet os vind i sejlene nu og har været en god mulighed for at diskutere den danske model

Men hun tilføjer også, at 3F fik goodwill, da man fik forklaret, at 3F’s overenskomst var bedst på 41 ud af 46 punkter: ”Vi fik også tilført medlemmer fra KRIFA oven på konflikten, fordi folk virkelig kunne se forskellen.”

På lang sigt vandt den danske model
Tina Møller Madsen er også ærlig, når hun ser tilbage på konflikten.

”Vi ville gerne have tacklet sagen med Vejlegården på en anden måde, men vi begræder det ikke. For det har givet os vind i sejlene nu og har været en god mulighed for at diskutere den danske model,” siger hun.

”Det liberale Danmark vandt den offentlige debat på kort sigt. Men sådan er det ikke på lang sigt. Vores eftertanke er, at vi nu på vores tillidsmandskurser og medlemsmøder kan snakke om ’den danske model’ uden at folk er i tvivl om, hvad det er. Vi kan nu få en debat om, hvad den danske model er – sådan helt ’back to basics’ – og så bruge Vejlegården som eksempel.”

’Det blev tydeligt, hvad det her handlede om’
Selvom konflikten på Vejlegården har påvirket 3F’s strategiske tankegang, har der ikke kun været tale om selvransagelse. Sagen har også sat fokus på vilkårene i restaurationsbranchen, fortæller Tina Møller Madsen:

”Det orange ’OK’-klistermærke, som vi kører med i hotel- og restaurationsbranchen, er der flere og flere virksomheder, der vil have. OK-mærket er blevet meget anerkendt af arbejdsgiverne. I Aalborg har en arbejdsgiver uden overenskomst endda stjålet et sådant OK-mærke og fik faktisk en bøde på 10.000 kroner.”

Men spørger man 3F-gruppeformanden, har Vejlegårdssagen ikke skræmt nogen arbejdsgivere væk: ”Nogen sympatiserede med Amin Skov et stykke af vejen, men det blev tydeligt for dem, hvad det her reelt handlede om. De er ikke blevet skræmt væk af fagbevægelsen til hverken at undgå os eller føle sig truet til at forhandle. Jeg tror ikke på, at nogen tegner overenskomst alene for at slippe for en konflikt.”

”Både under og efter konflikten henvendte arbejdsgivere sig endda selvstændigt til os for at tegne overenskomst. Det var en sympati, vi ikke havde forventet,” tilføjer hun.

”Ringen er nu sluttet. Det er tydeligt, at det var forpagteren og os, der ikke kunne enes – ikke selskabet bag. Vi har ikke haft brok med selskabet bag den nye restaurant. Samarbejdet mellem den lokale 3F-afdeling og den nye restaurant har været rigtig godt,” slutter Tina Møller Madsen.

 

Rettelse, 12. maj: Vi skrev fejlagtigt, at restauranten havde fået ny forpagter. Restaurantet er ikke længere bortforpagtet, og firmaet bag restauranten har ansat personale til at lede restauranten. Vi omtalte også OK-klistermærket om 'grønt', men der skulle retteligt have stået 'orange'. Begge dele er nu rettet.