Uenigheden: "Dårlige arbejdsforhold og lave lønninger har aldrig ført Danmark frem"

"Ultraliberalisternes tese om, at vi kun får et bedre samfund, hvis vi er os selv nærmest, er ikke kun forkert, men også decideret farlig", lyder det fra fødevareminister Dan Jørgensen.
Når jeg hører Joachim B. Olsen beskrive vores velfærdsstat som værende ”død og færdig” og når Simon Emil Ammitzbøl omtaler vores samfundsmodel som noget der inden længe kun vil have ”arkæologisk interesse” på ”historiens losseplads”, så løber det mig koldt ned af ryggen.

I håbet om at fange de ideologiske strømninger og kongstankerne hos tidens toneangivende socialdemokrater, har Netavisen Pio sat en række socialdemokratiske ministre i stævne for at høre hvilke ideologiske tanker, ministeren tager mest afstand fra, og hvorfor netop de tanker kræver stærke, socialdemokratiske modsvar.

I denne uge er turen kommet til fødevareminister Dan Jørgensen, som tager stafetten videre fra undervisningsminister Christine Antorini, som i seneste indlæg advarede om den sprængfarlige cocktail af populisme og nationalisme.

Pio: Hvilken idé, person eller politisk tanke er du mest uenig i?

Jeg er dybt uenig i Liberal Alliances forestilling om, at vi bliver rigere og lykkeligere af at afmontere vores fællesskab. Når jeg hører Joachim B. Olsen beskrive vores velfærdsstat som værende ”død og færdig” og når Simon Emil Ammitzbøl omtaler vores samfundsmodel som noget der inden længe kun vil have ”arkæologisk interesse” på ”historiens losseplads”, så løber det mig koldt ned af ryggen. For ultraliberalisternes tese om, at vi kun får et bedre samfund, hvis vi er os selv nærmest, er ikke kun forkert, men også decideret farlig.

Pio: Og hvorfor er du egentlig så uenig i denne? Hvad din personlig holdning, er den baseret på tidligere oplevelser eller har du en ideologisk baggrund for din uenighed?

Vi lever i hvad der måske er verdens bedste land. Vi formår at kombinere et af verdens højeste velstandsniveauer med en høj grad af lighed, tryghed og social mobilitet. Det er meget få steder i verden, at man genfinder det. Og det er netop disse ting, som er forudsætningen for individets frihed, som jo ellers er noget Liberal Alliance går højt op i. For hvordan kan man være rigtig fri, hvis man skal arbejde på RyanAir-vilkår? Hvis man skal undvære den bedste behandling på sygehuset, fordi man ikke har råd til at betale for behandlingen?

Det vil i sidste instans være konsekvensen af Liberal Alliances politik – et Danmark, som skal ligne USA. Hvor friheden for bankdirektøren til ikke at bidrage til fællesskabet er vigtigere end den almindelige danskers frihed fra dårlige arbejdsforhold og utryghed i sundhedsvæsenet.

Når Liberal Alliance vil skære 120.000 offentligt ansatte væk, må vores svar derfor være et klart nej. Tværtimod skal vi styrke vores fælles institutioner, vores fælles uddannelser og vores fælles sundhedsvæsen.

Pio: Hvad er det socialdemokratiske og alternative svar på dette område? Hvad bør man i stedet stille op?

Det har aldrig været dårlige arbejdsforhold og lave lønninger, der har ført Danmark frem. I stedet har høj løn og høje skatter givet os muligheden for at investere i uddannelse, sundhed og infrastruktur, samtidig med at vi opkvalificerer dem, der i perioder falder uden for arbejdsmarkedet.

Det stærke nationale fællesskab har sikret, at vi har undgået spild af menneskelige ressourcer. Alle talenter kan kravle op ad samfundets stige. Og mister man fodfæstet, har man mulighed for en chance til. Faktisk har Danmark den højeste sociale mobilitet i OECD.

I det liberale paradis USA, der konkurrerer med Storbritannien om sidstepladsen, er op mod halvdelen af en persons indkomst statistisk set afhængig af, hvad forældrene tjente. Hvis ens forældre er fattige, bliver man det med andre ord med stor sandsynlighed også selv. I Danmark er børns afhængighed af forældrenes indkomst under en tredjedel af, hvad den er i USA, på grund af den frihed, som velfærdsstaten giver den enkelte – uanset baggrund.

Når Liberal Alliance vil skære 120.000 offentligt ansatte væk, må vores svar derfor være et klart nej. Tværtimod skal vi styrke vores fælles institutioner, vores fælles uddannelser og vores fælles sundhedsvæsen. Det er det, som er hemmeligheden bag vores sammenhængskraft såvel som vores konkurrencekraft.

 

Dan Jørgensen (f. 1975) er nuværende fødevareminister. I perioden 2004-2013 var han medlem af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet sad som næstformand i Miljøudvalget. I 2009 var han Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentet. Dan Jørgensen er forfatter til en række bøger, blandt andet om miljø- og klimapolitik og om EU's internationale rolle. Han er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. 

I de kommende uger vil Pio vi fortsætte vores interviewrække 'Uenigheden' med en række S-ministre;  Dan Jørgensen og  Kirsten Brosbøl. Tidligere har  Magnus Heunicke, Mogens JensenHenrik Sass Larsen og Christine Antorini været i det ideologiske felt.


Flere artikler om emnet

Annonce