Leder: S trækker sig fra kamp om kontanthjælp

Det har været en sej kamp for Socialdemokraterne at forklare vælgerne, at det faktisk godt kan betale sig at arbejde. Men med lanceringen af den nye jobpræmie, målrettet kontanthjælpsmodtagere, så er denne kamp opgivet.
Principfasthed og spildte arbejdstimer
Blandt socialdemokrater og resten af rød blok er der blevet kastet mange kræfter ind i diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. De har kostet blod, sved og tårer for de involverede at forsvare sig mod det velorkestrerede angreb, som Venstre og deres venner hos arbejdsgiverne har iværksat.

Indtil i går var svaret fra Socialdemokraterne tydeligt – det kan betale sig at arbejde. Det princip har man stået nagelfast på og det har man fået massiv opbakning på fra tænketanke som Cevea og AE-Rådet, hvor særligt sidstnævnte har lavet en række glimrende analyser.

Eller som statsminister Helle Thorning-Schmidt selv fastslog det, så sent som 10. marts: "Venstre har jo påstået, at det slet ikke kan betale sig at gå på arbejde for en kontantshjælpsfamilie. Og det viser sig jo nu, at det kan det. De skal bare have lidt over 16.000 kroner om måneden, så kan det faktisk betale sig at gå på arbejde,"

Socialdemokraterne har indtil nu lagt afstand til Venstres implicitte påstand om, at arbejdsløshed skyldes at de arbejdsløse er dovne og ikke gider at arbejde, fordi de ikke får en større gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde.

Det var med andre ord intet at komme efter, og i socialdemokraternes optik jagtede Venstre et fatamorgana, som de reelt set selv havde opfundet.

Men denne ideologiske kamp og moralske støtte til de ledige synes nu sat på pause.

Et flankelukkende kanylestik
Regeringens forslag om den en såkaldt jobbonus, som indgår i regeringens samlede vækstpakke, betyder at kontanthjælpsmodtagere i 2. halvår af 2015 kan få udbetalt en jobbonus på højst 1.500 pr. måned over maksimalt seks måneder.

Der er udelukkende tale om en midlertidig ordning, hvilket betyder, at jobjagende kontanthjælpsmodtagere i år kan få udbetalt op til 9.000 kroner udbetalt.

Forslaget er på mange måder sympatisk og langt mere intelligent sammenskruet end Venstres usammenhængende udspil om indførelse af et moderne kontanthjælpsloft og hævelse af beskæftigelsesfradraget.

Overfor disse løsagtige forslag, så minder regeringens forslag med en jobbonus mere om et målrettet kanylestik, der direkte påvirker den indkomst, som de ledige kan få ved at komme i beskæftigelse. Det er samtidig også en gulerod frem for en straf, hvorfor det midlertidige forslag fra regeringen kunne have været lanceret som en slags forsøgsordning.

Under to procent er på kontanthjælp
Hvis man vender til sagens kerne og kigger på den faktuelle side af sagen, så er der ikke meget at komme efter i regeringens udspil.

Der har været tale om 17.700 danskere, der udgør den gruppe, som Venstre oprindeligt har hævdet tabte penge ved at arbejde.  Men hvis man går bagom tallet, som stammer fra Finansministeriet, og ifølge oversigtsnotatet fra AE-Rådet dækker over en gruppe på ca. 16.400 personer i fuld- eller deltidsbeskæftigelse, så er det blot 300, der er på dagpenge, 300 på kontanthjælp og 800 på andre offentlige ydelser. Resten er i arbejde.

Et hypotetisk øjebliksbillede
Samtidig påpeger Finansministeriet i øvrigt, at de 17.700 er et såkaldt ”hypotetisk øjebliksbillede”. Det skyldes blandt andet, at der er stor udskiftning i gruppen, og at mange i gruppen vil få højere løn de kommende år, eksempelvis fordi medarbejdere stiger i løn eller går fra deltid til fuldtid

Det er dermed næsten 16 ud af 17 personer, som arbejder, selv om de har et hypotetisk forskelsbeløb på mindre end 0 kr. det første år. Pointen er, at dette problem er fuldstændig teoretisk. For stort set alle voksne danskere kan det fint betale sig at arbejde.

Ringe trøst, at S har det bedste udspil
Det er kun en ringe trøst, at regeringens udspil er markant bedre end Venstres ditto. Det er de ideologiske principper, der er på spil.

Men man kan kun spå om hvorfor man hos Socialdemokraterne har valget at droppe den ideologiske frontkrig på arbejdsløses økonomiske incitamenter, men det ligner en strategisk manøvre fra sosserne handler mere om at lukke en ideologisk flanke af overfor Venstres, end den handler om at løse et problem ude i virkeligheden.

Jens Jonatan Steen (f. 1981) er chefredaktør for Netavisen Pio.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook