Den sidste spørgetime før folketingsvalget er netop slut. Og det blev en intens time med hurtige ordvekslinger mellem partilederne, mens de menige medlemmer på bænkene grinede, buede og kom med tilråb under debatten.

Venstre og Socialdemokraterne har gjort det til en fast tradition at bruge spørgetimerne til at beskylde hinanden om ikke at ville svare på spørgsmål og ikke at fremlægge deres politik.

Twitter svømmer over med budskaber ala ”Tirsdag efter tirsdag undlader Venstre at komme med svar om nulvækst. Hvornår sker det mon?” som modsvares af ”Read my tweets: udg.stop giver mulighed for samme antal off.ansatte og samme varekøb #dkpol Stop jeres usandheder”.

I forhold til det rent indholdsmæssige, så var der fem vigtige pointer fra spørgetimen.

#1: 14 milliarder kroner mere til velfærd
Thorning lagde vægt på, at regeringen bruger 14 milliarder mere på velfærd i dag, end der blev brugt i 2011. Det betyder blandt andet, fremhævede Thorning, at der er ansat 7.000 flere medarbejdere i sundhedsvæsnet. Dermed forsøgte Thorning at imødegå den seneste tids kritik af, at regeringen har ført nulvækst siden 2011. Ifølge Venstre har flertallet af landets kommuner endda oplevet minusvækst de seneste år. Thorning nævnte også, at der frem til 2020 skal bruges 3 milliarder mere om til velfærd om året i forhold til det forløb med nulvækst, som Venstre har lagt op til.

#2: Hvor mange skattelettelser kan nulvækst finansiere?
Thorning tog også hul på spørgsmålet om, hvor mange penge Venstre vil bruge på skattelettelser – og hvem der skal have gavn af skattelettelserne. Ifølge Thorning har Venstre over den seneste tid lovet skattelettelser til erhvervslivet, til olieselskaberne, og til lønmodtagere i både toppen og bunden af indkomstskalaen. Alt sammen noget, der angiveligt skal finansieres ved at skære ned i den planlagte vækst i det offentlige forbrug, som regeringen har lagt op til. Thorning efterlyste endnu engang svar fra Løkke om, hvordan han vil finde pengene.

#3: Færre offentligt ansatte skyldes oprydning efter Løkke
Venstres Lars Løkke forholdt sig ikke til Venstres forslag om nulvækst. I stedet forsøgte han at sende bolden tilbage til Thorning: Det er hyklerisk at Socialdemokratiet fører skræmmekampagne om at Venstre vil fyre offentligt ansatte, for regeringen har selv ført en kurs, som har betydet færre offentlige ansatte. Ifølge Løkke er der samlet set 13.772 færre offentlige ansatte i dag, heraf 12.600 færre medarbejdere i kommunerne, i forhold til 2011. Thorning anerkendte, at der er færre offentligt ansatte i dag end tidligere. Men det skyldes ifølge Thorning, at det har været nødvendigt med en større oprydning efter årene med Løkke som statsminister. Hun kritiserede særligt, at kommunerne ikke overholdt deres budgetter. ”Der har været iværksat en stor tilpasning af økonomien, efter budgetterne skred år for år. Man brugte for mange penge den gang hvor Hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister”, opsummerede Thorning.

#4: Respekt for Finansministeriets DONG-vurdering
Både Kristian Thulesen-Dahl (DF) og Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.) spurgte kritisk ind til, hvorfor regeringen ikke vil fremlægge hvad der kom af bud på DONG inden salget sidste år. De henviste begge til den kritik, der har været rejst af Folketingets præsidie, efter at Corydon nægtede at udlevere materialet til Folketingets Finansudvalg. Thorning nævnte, at hun har respekt for præsidiets vurdering, og at det er vigtigt, at folketingsmedlemmerne får de korrekte oplysninger. Thorning hæftede sig imidlertid ved, at præsidiet ifølge hendes vurdering også åbner op for, at der kan være undtagelser, som betyder, at bestemt oplysninger ikke gives videre til folketingsmedlemmerne, fordi det kan være til skade for staten og dermed for skatteborgerne. Og det er, ifølge Thorning, netop tilfældet i DONG-sagen.

#5: Skifergas kan være vej til grøn omstilling
SF’eren Pia Olsen Dyhr efterlyste, at statsministeren melder ud til fordel for strammere regler i forbindelse med boring efter skifergas. Helst så stramme, at det i praksis bliver umuligt. De afviste Thorning, som mener, at skifergas kan ved led i en grøn omstilling, fordi gas er mere miljøvenligt end kul. Derfor er det ”naturligt” at undersøge muligheden og at gennemføre prøveboringer, mente Thorning, som dog også understregede, at det selvfølgelig skal foregå fuldt forsvarligt. Debatten om skifergas er blusset voldsomt op de seneste uger, og mandag vedtog Aalborg Byråd, at man ikke ønsker skifergasboringer i kommunen. Det er særligt bekymringen for de kemikalier, der bruges i forbindelse med den såkaldte fracking-proces, der skal frigøre skifergassen, som har sat sindene i kog. Kritikere frygter blandt andet, at giftige kemikalier kan sive ned i grundvandet.