Det ideologiske korstog der i strakt hånd fremfører lyksalighederne ved nulvækst, vil betyde en anonymisering af den enkelte kommune og en standardisering der vil binde kommunalpolitikere på hænder og fødder.

Nulvækst i den offentlige sektor betyder ud over massefyringer og stigende arbejdsløshed, også afvikling af et borgernært demokrati

En kommune er ikke en Toyota-fabrik
Lars Løkke Rasmussen og Venstre gør sig til talsmænd for at alle kommuner på serviceudgifterne - altså f.eks. hjemmeplejen, skoler, børneinstitutionerne mv., blindt skal lave benchmarking mod hinanden. Den enkelte kommune skal alene fokusere på at sammenligne sig med andre kommuner i forhold til effektivitet og økonomi.

Det kan umiddelbart lyde forjættende i nogles ører. En sådan virkelighed fratager dog reelt den enkelte borger den frihed til at vælge, som Venstre og de liberale fortalere ellers normalt fremturer med. Men en kommune er ikke en Toyota-fabrik.

Der skal være plads til kommunale forskelle
Den enkelte borger kan i dag vælge mellem 98 kommuner med forskellige serviceniveauer inden for de forskellige kommunale serviceydelser. Som ung kan man vælge en kommune der har prioriteret uddannelsesretninger, kultur og fritidstilbud. Som børnefamilie kan man vælge en kommune der har prioriteret flere uddannede pædagoger i daginstitutionerne, eller en normering i folkeskolen hvor der er knap så mange elever i skoleklasserne som i nabokommunerne. Som ældre har man muligheden for at bosætte sig i en kommune hvor kvaliteten af f.eks. maden er prioriteret mere end hos andre kommuner. Eksemplerne er mange og dækker stort set alle kommunale serviceopgaver.

Et stereotypt og standardiseret kommunalt landskab betyder for den enkelte borger, at friheden til at vælge og prioritere – f.eks. på forskellige stader i ens liv – reduceres til en ensidig og kønsløs kommunal virkelighed.

Vil Venstre have færre kommuner?
Men den helt store og indtil videre skjulte dagsorden, kunne ligge i at Venstre og Lars Løkke Rasmussen reelt ønsker endnu færre kommuner.

Vi har tidligere set dem melde ud med regionerne. Her var overvejelserne, at den borgernære styring skal fjernes til fordel for en virksomhedsledet eller statslig styret sundhedssektor.

Er det mon også Venstres ambitioner på det kommunale område?

Skal fremtidens kommuner styres som en privat virksomhed der alene interesserer sig for bundlinjen og ikke faktorer der relaterer sig til mennesker? Skal velfærdssamfundet ændre grundlæggende karakter og gå fra velfærd for mennesker til vilkår for produkter? Og hvor er Lars Løkke Rasmussen og Venstres holdning til kvalitet, omsorg og værdighed?

Benchmarking er den nye bibel
Nulvækst i den offentlige sektor og i kommunernes økonomi betyder ud over massefyringer og stigende arbejdsløshed, også afvikling af et borgernært demokrati hvor benchmarking er den nye bibel og hvor den kommunale service er en blå skjorte og sort habit. Det bliver vel næppe mere kedeligt og ligegyldigt.

Alternativet til standardiseringen og den kønsløse kommunale udgave af Venstres nulvækst, er en fortsat borgernær udvikling af både demokratiet og de kommunale services. Vi må ikke gå på kompromis med hverken det lokale demokrati, borgernærhed eller inddragelse.

Vi skal ikke være bange for at udvikle vores velfærd. Vi skal fortsat være ambitiøse på hinandens vegne og sikre et velfærdssamfund der forstår og tjener sine borgere. Men det skal ske på en måde, hvor det også i fremtiden er de bredeste skuldre der bærer på en måde, hvor der bliver taget hånd om de svageste i vores samfund. Også i fremtiden skal vi investerer i hinanden og i medmenneskelige relationer. Her er nulvækst ikke svaret.

 
Christian Haugk er gruppeformand for Socialdemokraterne i Kolding Byråd – og han er også partiets borgmesterkandidat.
‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.