Regeringen jonglerer med milliarderne

Regeringen vil bruge 3 milliarder mere om året. Så der i 2020 bruges 15 milliarder mere. Altså i alt 39 milliarder. Eller måske 67 milliarder. Forvirret?
3 milliarder, 15 milliarder, 39 milliarder og 67 milliarder. Store tal er dagen igennem fløjet gennem luften, efter at regeringen i formiddags præsenterede planen Danmark på sikker vej. Derfor skal tungen holdes lige i munden, hvis man vil bevare overblikket. Det havde blandt andet TV2 lidt svært ved i løbet af dagen.

Netavisen Pio forsøger her er give et overblik over, hvad der er op og ned i de mange tal.

Realvækst på 0,6 procent = 15 milliarder ekstra i 2020
Regeringen har bebudet, at der frem til 2020 skal være en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent om året. Realvækst vil sige, at der er korrigeret for pris- og lønstigninger. Det betyder ifølge regeringen, at der hvert år frem til 2020 kan lægges i gennemsnit cirka tre milliarder kroner ekstra i puljen til offentligt forbrug. Det betyder, at når vi når frem til 2020, kan der bruges 15 milliarder mere på den offentlige sektor om året, end tilfældet var i 2015. Det er derfor der også tales om, at der sker et varigt løft på 15 milliarder kroner.

Lægger man alle de ekstra penge sammen, som regeringen vil anvende i perioden 2016-2020, så er resultatet, at der bruges i alt 39 milliarder mere i forhold til 2015-niveaueet. Man kan også sige, at de 39 milliarder kroner udgør den samlede forskel mellem nulvækst og vækst på 0,6 procent frem mod 2020.

Egentlig vil det jo give 45 milliarder kroner, hvis det offentlige forbrug vokser med præcis 3 milliarder om året over fem år. Men fordi de 3 milliarder netop dækker over et gennemsnit, og den faktiske stigning varierer fra år til år, så lander regeringen altså på 39 milliarder.

Figur 1: Samlet forbrug 2016-2020 og varig løft
39 milliarder

TV2 kludrede rundt i tallene
Som vi tidligere har fortalt er på Netavisen Pio, så er det ikke alle de 39 milliarder om er ”nye” penge. En del af dem har regeringen allerede tidligere afsat til konkrete tiltag.

Derfor kom TV2 også galt afsted, da kanalen forud for lanceringen af Danmark på sikker vej hævede, at regeringen siden nytår har præsenteret forslag for 67 milliarder kroner. Kanalen regnede nemlig en række udspil med to gange i sin opgørelse.

Det gælder eksempelvis det børnepolitiske udspil til 2½ milliarder kroner, som regeringen fremlagde forleden. I TV2’s opgørelse indgår både 2 ½ fra børneudspillet og de 5 milliarder fra Danmark på sikker vej, som er afsat til børn og unge. Af TV2’s opgørelse fremgår det altså, at regeringen vil bruge 7 ½ milliarder på børn og unge.

Det er imidlertid en misforståelse. De 2 ½ milliarder fra børneudspillet indgår nemlig som halvdelen af de i alt fem milliarder kroner, som regeringen har afsat på børne- og ungeområdet i perioden 2016-2020.

Hvad så efter 2020?
Umiddelbart kan det virke en anelse fantasifuldt, at regeringen lægger tal sammen år for år, for på den måde at nå et så højt tal som 39 milliarder. Der er imidlertid intet nyt i, at regeringer regner på den måde. Det er en opgørelsesmetode, som særligt blev anvendt i årene under Anders Fogh Rasmussen.

Når regeringen ”kun” medregner beløb frem til 2020 – hvorfor ikke regne frem til 2030 og få et endnu større tal? – skyldes det, at regeringen med sin 2020-plan kun har lagt sig fast på en offentlig vækst frem til 2020. Heller ikke Venstre har meldt ud, hvilken vækst partiet ønsker i den offentlige sektor efter 2020.

I de nuværende beregninger, der bruges til at lave langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi, regnes med en vækst i den offentlige sektor på 1,05 procent efter 2020.


Flere artikler om emnet

Annonce