Derfor er fakta så farlige

Valgkampens første faktatjek har fundet sted. De angivelige korrekte fakta dumpede tjekket.  Det koster lige nu Lars Løkke Rasmussen en portion troværdighed. Helt unødvendigt.
"Hvis det her er fakta, så benægter a fakta.” Sådan sagde folketingsmedlem Søren Kjær tilbage i det 19. århundrede. Citatet er blevet genbrugt af forskellige politikere op gennem tiden, men de senere år er det blevet stadigt stigende vigtigere at have fuldstændig styr på sine fakta. For medierne tjekker lige nu hver en lille bitte påstand i valgkampen, og det ramte på dag ét statsministerkandidaten Lars Løkke Rasmussen med et ordentligt brag.

Løkke fremdrog i sit valgoplæg et eksempel fra et virksomhedsbesøg, hvor en mand havde sagt op, fordi det han kun tjente 1.000 kroner mere på at arbejde end på at hæve kontanthjælp. Den påstand satte Berlingske sig for at efterprøve. Løkke kunne ikke dokumentere sin påstand, men forsvarede sig blot med, at det var noget, han havde hørt fra virksomhedsejeren. Og så mediestormen ellers løs.

Løkke får dårlig rådgivning
Venstres rådgivere har ganske enkelt svigtet deres øverste chef i denne sag. Garvede spin-folk burde have kunnet forudse, at den slags påstande ville blive udsat for et grundigt faktatjek af medierne; især når netop det, med det skal kunne betale sig at arbejde, er ét af Venstres helt store slagnumre i valgkampen.

Lars Løkke Rasmussen kæmper i forvejen med sit image og troværdighed som den største hurdle i forhold til at kunne blive statsminister. Derfor er det at blive taget i at fremsætte påstande som denne uden at kunne dokumentere det ekstra farligt for ham.

Tredjehåndsrygte eller ammestuesnak
I Venstre kæmper man nu som besat for at stoppe historien eller i det mindste vende den. Det var virksomhedsejeren Morten Broager fra Panorama, der fortalte Løkke om medarbejderen, der fortalte Broager, at han ikke kunne tjene meget mere ved at arbejde end ved at få kontanthjælp og derfor sagde op. Broager har man nu udstyret med en tidligere Venstre-spindoktor for at gøre ham mest mulig troværdig.

Det er derfor lykkedes at få ham til at gå i Go’Aften Danmark og Aftenshowet med en historie, der skal underbygge Løkkes påstand. Men det er ikke lykkedes til fulde. For tilbage står stadigvæk, at historien ikke kan dokumenteres. At det er påstand mod påstand. Løkke er med andre ord måske løbet med et tredjehåndsrygte, der kan være rent ammestuesnak fra en tidligere medarbejder. Men han har fremstillet det som den skinbarlige sandhed; som dokumentation for, at kontanthjælpsniveauet i Danmark er alt for højt. At han tør det, er ganske enkelt ubegribeligt.

Forestil jer en anden situation: En murersvend fortæller sin nabo, at han har set Lars Løkke Rasmussen køre over for rødt lys. Naboen møder tilfældigvis Helle Thorning-Schmidt og fortæller hende historien. Helle Thorning-Schmidt holder en tale om, at hendes modstander ikke overholder Færdselsloven. Er det et realistisk scenarie? Nej. Men det kan sammenlignes lidt med det, Løkke har gjort i denne sag.

 
Søren Strandman-Møller er politisk kommentator og kommunikationsrådgiver. Som journalist har Søren Strandman-Møller arbejdet for flere medier på Christiansborg. Søren Strandman-Møller har ingen politiske partier som kunder og er uafhængig af politiske interesser.
Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Flere artikler om emnet

Annonce