Løkkes asylmilliard handler om fattigdomsydelser

Lars Løkke store slagnummer handler om at spare én milliard årligt på asylområdet. Men hovedparten af Løkkes asylmilliard handler slet ikke om asylansøgere.
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen lover, at han frem mod 2020 kan skaffe flere penge til velfærd ved at skære ned på asylområdet. Faktisk lover Løkke, at han kan spare én milliard kroner om året, det vil sige fem milliarder kroner frem til 2020, på netop asyludgifterne.

Asyludgifterne steg voldsomt sidste efterår, da antallet af asylansøgere steg voldsomt. I august regnede regeringen med, at udgifterne i 2015 ville blive på 4,5 milliarder kroner. I december, da finansloven blev vedtaget, var tallet opjusteret til 9 milliarder kroner. I 2016 forventes udgifterne at falde til knap 7 milliarder kroner, blandt andet som følge af de seneste asylstramninger.

Vismændene skriver i deres seneste rapport (side 153), at ”Udgifterne afhænger i sagens natur i høj grad af antallet af ansøgere i Danmark, som det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over”. Så hvordan vil Løkke styre, at der lige præcis kommer så mange færre asylansøgere til Danmark, at der kan frigøres én milliard kroner til mere velfærd?

Asylmilliard skyldes genindførelse af fattigdomsydelser
Ifølge Venstre, så bærer regeringen en stor del af ansvaret for, at der er kommet flere asylansøgere: ”Asylansøgerne – også afviste – har fået mulighed for at bo og arbejde uden for centrene. Desuden har afskaffelsen af starthjælpen, 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og optjeningsprincippet for børnepenge til flygtninge betydet, at den kontante gevinst bliver større, hvis en asylansøgning imødekommes.

Men Venstre anerkender selv, at de ”lempelser” slet ikke kommer i nærheden af at koste statskassen én milliard kroner om året. Kun hvis man inddrage hele udlændingeområdet, og altså ikke kun asylområdet, passer pengene. Det fremgår af udspillet Danmark – For dem der kan og vil. Her har Venstre ifølge partiet selv identificeret 31 lempelser af udlændingepolitikken (blandt andet ved at tælle afskaffelsen af pointsystemet med to gange).

De 31 lempelser koster ifølge Venstre statskassen i alt én milliard kroner om året. Den største ”udgiftspost” blandt de såkaldte lempelser, som Venstre vil rulle tilbage, er afskaffelsen af starthjælpen og introduktionsydelsen - også kendt som "fattigdomsydelserne". Fattigdomsydelserne vil ramme en meget bredere gruppe end blot asylansøgere. Derudover vil Venstre afskaffe adgangen for asylansøgere til at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Da Løkke blev spurgt ind til regnestykket i søndagens valgduel på TV2, sagde han da også, at han ”ruller regeringens udlændingelempelser tilbage” for at kunne nå op på den ene milliard. Altså ikke noget om strammere asylregler.

Venstre har ingen plan for asyludgifter
Det regnestykke opstillede Venstre faktisk allerede i efteråret, inden udgifterne til asyludgifterne steg voldsomt. Venstres regnestykke har altså intet at gøre med den øgede tilstrømning, der er sket i efteråret 2014. Og Venstre har ikke fremsat nye forslag til stramninger på asylområdet, siden udspillet blev præsenteret.

Så når eksempelvis Venstres Kristian Jensen på Twitter i et svar til den socialdemokratiske ordfører Maja Panduro skriver, at ”V vil spare på de asyludgifter, som I lader løbe løbsk”, så er faktum, at intet i Venstres forslag ville have modvirket den voldsomme stigning i asyludgifter fra august til december sidste år. Ud over en løs påstand om, at hvis asylansøgere kan få mindre i kontanthjælp og bliver  tvunget til at sidde på centrene, så er der nok færre af dem, som gider at tage til Danmark.

Den reelle diskussion om Løkkes asylmilliard står derfor først og fremmest om, hvorvidt fattigdomsydelserne skal genindføres og hvorvidt asylansøgere skal kunne bo og arbejde uden for asylcentrene.


Kommentarer fra Facebook

Annonce