Top 5: Venstres uheldige cases

Flere af Venstres konkrete eksempler på, at ’det ikke kan betale sig at arbejde’ eller at danskerne ikke gider arbejde er faldet fra hinanden.
1) Panorama
Nummer 1 på listen er naturligvis ”Panorama-gate”. Løkke skød Venstres folketingsvalgkamp i gang med en anekdote om rengøringsvirksomheden Panorama i Taastrup, hvor man havde haft problemer med, at det ikke kunne betale sig at tage et arbejde på virksomheden i forhold til at modtage kontanthjælp.

Eksemplet kastede Løkke, Venstre og ikke mindst virksomhedens direktør, Morten Broager, ud i en større mediemølle. Den lokale 3F-formand såede tvivl om eksemplet og tallene.

Bageriet erkendte også senere, at det ikke havde problemer med at rekruttere folk.

- Jeg ved ikke, hvem den kontanthjælpsmodtager, som Lars Løkke Rasmussen taler om, er. Jeg har spurgt på Jobcentret i Høje Taastrup, men de kunne ikke bekræfte forløbet, sagde lokalformanden hos 3F i Høje-Taastrup, Jan Richelsen. Han kunne heller ikke forstå tallene i casen.

- Det, der er mærkeligt, er, at virksomheden er medlem af dansk industri. Den løn svarer til 139 kroner i timen - i alt omkring 22.000 om måneden . Når jeg kigger på satsen for en kontanthjælp er den 14.000 kroner, og jeg kan ikke forstå, at det så ikke kan betale sig at arbejde. Desuden så kan du ikke få kontanthjælp, hvis du siger til kommunen, at du ikke vil arbejde, sagde 3F-formanden.

Senere viste det sig også, at Morten Broager var blevet betalt af Venstre for at sætte valgplakater op på vestegnen. En rundspørge foretaget af Radio 24syv til 26 virksomheder viser også, at ingen af virksomhederne har oplevet samme problem som Morten Broagers foretagende.

2) Svinninge Bageri
I kølvandet på Panorama-gate kontaktede indehaverne af Svinninge Bageri så Lars Løkke, fordi de ville bakke op om Panorama-gate og problemet med at rekruttere arbejdskraft.

BT fik siden gennemregnet de tal, som Allan Agerholm benyttede, og konklusionen var, at Agerholms tal var ”forsimplede” og ”misvisende”.

Men det viste sig så, at bageriets konkrete eksempel på en ansøger, for hvem det ikke kunne betale sig at tage dette arbejde, var på dagpenge og ikke på kontanthjælp. Som dagpengemodtager var den pågældende kvinde altså ikke en af dem, som ville blive ramt af Venstres kontanthjælpsloft og dermed en større forskel mellem overførsel og lønindkomst. Bageriet erkendte også senere, at det ikke havde problemer med at rekruttere folk.

3) Hoteldirektøren
Senere kom Allan Agerholm, direktør for hotellerne Crown Plaza og Bella Sky, pludselig Venstre til undsætning for at bakke op om problematikken med manglende gevinst ved at arbejde. BT fik siden gennemregnet de tal, som Allan Agerholm benyttede, og konklusionen var, at Agerholms tal var ”forsimplede” og ”misvisende”.

- Det er farligt at tage udgangspunkt i enkelte eksempler, når vi taler om gevinsten på arbejde, fordi det bliver så forsimplet på nogle punkter, at det er direkte misvisende, sagde analysechef ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jonas Schytz Juul til BT. Allan Agerholm kontaktede selv TV2 News for at bakke Lars Løkke op, og han har da også reddet Løkke i tidligere sager.

4) Hvalsø Savværk
I januar 2013 kørte TV2 Nyhederne en række historier om virksomheder, som ikke kunne få ledige til at tage deres ledige stillinger. Men de tre cases, som TV2 Nyhederne benyttede, stammede alle fra arbejdsgivere, som var enten aktive i Venstre, Konservative eller Liberal Alliance. Det skrev vi tidligere om her.

En af historierne kom fra Hvalsø Savværk, hvis direktør Martin Nyrop Larsen også er aktiv i Venstre. Dagen efter indslaget fra savværket fik virksomheden 120 ansøgninger, skriver Dagbladet Arbejderen.

5) Gartneriejeren fra Nordfyn
I slutningen af sidste år bragte DR programmet ’Den dag de fremmede forsvandt’. En af de medvirkende var en nordfynsk gartneriejer, som oplevede, at ingen danskere søgte job hos ham, selv om han havde overenskomst. Gartneriejeren hedder Mogens Christensen, og han er kommunalpolitiker for Venstre gennem mange år. Det sagde DR bare ikke noget om. Senere viste det sig også, at Mogens Christensen faktisk brød den overenskomst, som han havde med 3F. Han betalte nemlig ikke pension til sine østeuropæiske medarbejdere. Og med den nedgang i indkomst var der som bekendt mindre forskel på overførselsindkomst og løn.

 

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce