Løkke har ikke råd til jobreform

Det koster 29 milliarder, hvis alle skal have 1.000 kroner ekstra ud af at arbejde. Men Venstre har kun 15 milliarder.
Hvis Lars Løkke Rasmussen fastholder ikke at ville pille ved dagpengesatsen, er det vanskeligt at se, hvordan han vil gøre det mere økonomisk attraktivt at arbejde for de lavtlønnede. Lars Løkkes økonomiske plan er nemlig langt fra nok til at sikre, at alle har 1.000 kroner mere til sig selv om måneden.

Det fremgår af en artikel i dagens udgave af Jyllands-Posten, hvor flere økonomer, på baggrund af beregninger fra Finansministeriet, bekræfter, at det vil blive meget dyrt med så store skattesænkninger, som Løkke lægger op til.Venstreformanden har som bekendt gjort spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, centralt i sin valgkamp og bebuddet en større jobreform, hvis han vinder valget.

Kontanthjælpsloft virker kun for kontanthjælpsmodtagerne
Lars Løkke har meldt ud, at han har to redskaber til at gøre det mere attraktivt at arbejde. Dels skal der indføres et kontanthjælpsloft, som en maksimal grænse for, hvor meget man som kontanthjælpsmodtager kan modtage i samlede ydelser fra det offentlige. Og dels skal skatten på arbejde sænkes, særligt for lavindkomstgrupperne. Det vil formentlig i praksis betyde et øget beskæftigelsesfradrag.

Problemet for Løkke er imidlertid, at langt de fleste, for hvem gevinsten ved at arbejde er lille, er dagpengemodtagere – ikke kontanthjælpsmodtagere.

Det gælder eksempelvis de meget omtalte 17.700 personer, der angiveligt ikke har nogen gevinst ved at gå på arbejde. Af dem er kun de cirka 300 på kontanthjælp. Resten er i arbejde og dagpengeberettigede, ellers arbejdsløse og modtager dagpenge. Så for over 17.000 vil det altså udelukkende være den lavere skat på arbejde, som kan gøre det mere attraktivt at arbejde.

Løkke har kun halvdelen af pengene
Finansministeriet har ifølge Jyllands-Posten beregnet, at hvis beskæftigelsesfradraget skal hæves, så alle har 1.000 kroner ekstra om måneden, vil det koste 29 milliarder kroner i tabte skatteindtægter – hvert år.

Selv det beløb har Venstre tidligere vrænget lidt på næsen af med bemærkninger om, at det jo kun er seks kroner ekstra i timen. ”Jeg synes ikke, det er rimeligt”, har næstformand Kristian Jensen eksempelvis sagt. Og Claus Hjort Frederiksen nævnte i sidste uge, at selv en gevinst på 1.500 kroner efter Venstres mening er for lille.

Men selv hvis Venstre accepterede 1.000 kroner som tilstrækkeligt, vil partiet ikke have penge nok. Venstre vil som bekendt finansiere sine skattelettelser gennem nulvækst i det offentlige forbrug (den beskårne ulandsbistand har man brugt på andre tiltag). Men nulvækst frem til 2020 vil frigøre 15 milliarder om året til lavere skat. Så selv hvis Venstre bruger alle pengene på skattelettelser, har partiet altså kun cirka halvdelen af det, der er brug for.

Dertil kommer, at Løkke allerede har øremærket en stor del af de penge til andre former for skattelettelser end det lavere beskæftigelsesfradrag. Afskaffelse af NOx-afgiften, sanering af diverse punktafgifter og genindførelse af boligjob-ordningen er blot nogle af eksemplerne fra Venstres seneste finanslovsudspil.

Når det er dyrt at sænke skatten i bunden, skyldes det, at det som udgangspunkt komme alle beskæftigede til gode. Også dem, som i forvejen har store incitamenter til at arbejde. Og at det er vanskeligt at målrette skattelettelser til lavlønnede, uden at skabe incitamentsproblemer højere oppe i indkomstskalaen.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen fastholder over for Jyllands-Posten, at han er tryg ved, at paritet nok skal finde en model.


Flere artikler om emnet

Annonce