Intet er så livligt og bekræftende som en valgkamp. Alle vil på banen. Meninger brydes, og der debatteres lystigt over det ganske land. Det gør os klogere på hinanden og i stand til at træffe de rigtige beslutninger. Sådan skal det være. Og i få uger bevæger vores politikere sig ud i virkeligheden og bliver målt og vejet.  Det er altid godt at få testet holdninger og opfattelser hos andre end de hellige.

Få uger før valgudskrivelsen mødtes jeg med en af topfolkene fra Venstre. Vi talte om udenlandsk arbejdskraft. Erhvervslivet ønsker flere udenlandske specialister til landet, der kan bidrage til øget vækst i virksomhederne gennem større indsigt, bredere kompetencer og vital viden.

Dér hvor det desværre har været brutalt, plat og fordummende har været i mediedækningen

Venstre var og er skeptiske og kædede det sammen med antallet af udlændinge fra udviklingslande, som kommer hertil for at nyde godt af vores rige samfund. Vi talte forbi hinanden. Jeg talte om erhvervs- og vækstpolitik, han om udlændinge- og asylpolitik. Både substans og retorik var milevidt fra hinanden. Alligevel var meningsudvekslingen god og konstruktiv, for vi gik i detaljen, gav eksempler og tegnede scenarier fra hver vores side af bordet. Jeg vælger at tro, at vi begge blev klogere.

Mediedækning har leveret skrivebordsarbejde
Sådan bør det også være i en valgkamp. Vi vælgere vil udfordre og udfordres af politikerne, få dem til at forklare hvad de tror på. Vi identificerer os med dem, deres baggrunde, deres erhvervserfaring (eller mangel på samme) og deres drømme. Vi vil blive klogere på dem, så vi kan bruge stemmen rigtigt bag forhænget den 18. juni. Politik er konstruktiv konflikt, og vi vil have debat med substans. Mange flokkes på banen for at give deres besyv med.

Men ikke fra erhvervslivet. Der har været lidt stille. Det er der flere grunde til. En af dem er den bane, der spilles på – og hvilke spilleregler, der spilles efter. De hungrer ellers efter debat om forskning og uddannelse, klima og energi samt om hvordan lille Danmark kan begå sig som handelsnation ude i den store vide verden.

Påstande er blevet gjort til fakta, og fakta til påstande.

Tonen mellem politikerne har hidtil ellers været relativ sober, fair og kontant. Det siger sig selv, at der er tale om en kamp, så tonen kan og skal være skarp. Dér hvor det desværre har været brutalt, plat og fordummende har været i mediedækningen. Mediernes valg af historier og kilder har i udstrakt grad begrænset sig til skrivebordarbejde ved at bruge kandidaternes facebook-opdateringer. Påstande er blevet gjort til fakta, og fakta til påstande.

Hver dag har sine målinger af partiernes tilslutning og mandattal garneret med tåbelige popularitetsmålinger af personer, spin-maskiner, troværdighed, påklædning, udseende og stamina. Og der tales om et gyservalg, så de gamle partier stjæler hinandens programmer og maler fjendebilleder for at ramme vælgerhavet, så yderpartierne har medvind og plads til at lufte idealistiske visioner, drømme eller frygt for fremtiden - og belønnes for det.

Erhvervslivet gider ikke spille med
Ikke mange orker at betale kontingent til et politisk parti, vi ikke rigtigt kan få reel indflydelse i, og politikerleden er desværre mere udtalt end nogensinde. Tilmed skal vi trækkes med et mediebillede, der frem for at være demokratiets vagthund håner vælgernes begavelse med pinagtige og underlødige valgreportager, baggrund og såkaldt analyse, der baserer sig på egne lommefilosoferende sladdertanter, der helt forkert benævnes som eksperter.

Når medier kan gå i fordømmende selvsving over, hvorvidt Venstres formand har refereret korrekt fra et besøg ude i virkeligheden, eller at den socialdemokratiske erhvervsminister beretter sandfærdigt fra en samtale med en bekendt, så vidner det om forkerte spilleregler, hvor form og fodfejl er vigtigere end indhold og overbevisning. Enhver politiker får indtryk gennem besøg og samtaler, som former deres politiske synspunkter. Så når Lars Løkke mener, at det bedre skal betale sig at arbejde, og at Henrik Sass gerne ser flere uddanne sig som håndværkere, så er det vel egentligt meget fair, at de siger det.

Sådan tolkes det ikke af medierne. I stedet er det underlødigt, at to toppolitikere refererer fra en virkelighed, medierne ikke selv har iscenesat. Erhvervslivet går gerne i dialog med politikerne, men det sker ikke i medierne, hvor spillet og ikke substansen er blevet væsentlighedskriteriet. Og når det ikke er væsentligt, så gider erhvervslivet ikke spille med. Så tier de stille.

 
Kim Nøhr Skibsted (f. 1965) er medlem af koncernledelsen hos Grundfos og koncerndirektør for kommunikation og eksterne relationer. Han har tidligere været med i JYSK koncernens ledelse og direktør for kommunikation, social ansvarlighed og HR samt seniorkonsulent inden for PR og public affairs og i reklamebranchen. I 1997-1998 var han medlem af folketinget for socialdemokraterne og før det i mange år aktiv og ansat i den socialdemokratiske arbejderbevægelse.
Dagens Pio klumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.