Da Helle Thorning-Schmidt overtog statsministeriet i oktober 2011, overtog hun samtidig en økonomi, der havde det svært. Finanskrisen havde på få år barberet 6 pct. af dansk økonomi. Der var taget afsked med mere end 180.000 private arbejdspladser, og arbejdsløshedskøen var vokset med over 90.000 fuldtidsledige. Oven i hatten havde Danmark fået en henstilling fra EU med krav om, at der blev rettet op på det store underskud på de offentlige finanser.
Dansk økonomi vækket efter flere år i dvale
Tre vækstpakker og fire finanslove senere har en række vækstinitiativer bidraget til at holde hånden under dansk økonomi og ikke mindst arbejdsmarkedet. Flere tiltag har været med til at forbedre virksomhedernes vilkår og samtidig styrket den danske konkurrenceevne yderligere.

Det er lykkedes at få gang i økonomien igen. Dansk økonomi har vist fremgang de seneste syv kvartaler. Siden april 2013 er der skabt tæt på 60.000 flere job efter en længere periode med stilstand, og arbejdsløsheden befinder sig på det laveste niveau i seks år. Danmark er nu ude af EU’s henstilling, og der var overskud på de offentlige finanser i 2014 - for første gang siden 2008.
Styr på opsvinget
Vi står nu i en situation, der er markant anderledes end ved valget i 2011. De næste år skal Lars Løkke Rasmussen styre landet under et økonomisk opsving. Et bredt udsnit af landets prognosemagere peger på pæn fremgang de kommende år og forventning om, at den positive udvikling i beskæftigelsen fortsætter. Der er udsigt til, at der bliver skabt tæt på 90.000 flere job de næste tre år.

Grafen viser forventninger til årlig ændring i beskæftigelsen (i 1.000 personer).
Kilder:  LO, AE, Danmarks Nationalbank, DI, De Økonomiske Råd samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det er ingen let opgave at holde styr på et økonomisk opsving. I 2010 var der tegn på bedring i dansk økonomi, og den daværende VK-regering erklærede Danmark ude af krisen. Samtidig indførtes Genopretningspakken og sanktioner over for kommunerne ved overforbrug i et forsøg på at rette op på underskuddet på de offentlige finanser.

Genopretningspakken indeholdt blandt andet nulvækst i den offentlige sektor, og sanktionerne førte til et stort mindreforbrug i kommunerne. Resultatet blev en uhensigtsmæssig opbremsning, der kvalte det spirende opsving og medførte fyringer af offentligt ansatte. Hvis historien ikke skal gentage sig, er det vigtigt, at finanspolitikken ikke strammes og lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. Selv om krisen er overstået, er der stadig mange ledige ressourcer i økonomien. Det vil også være tilfældet de kommende år trods forventningen om opsving.
Råd til en aktiv finanspolitik med styrket opkvalificering
Der kommer mange personer ind på arbejdsmarkedet i årene foran os. Finansministeriet forventer, jf. Konvergensprogram 2015, en stigning i arbejdsstyrken på 144.000 personer frem mod 2020. En del af den stigning skyldes tilbagetrækningsreformen. Stigningen i efterlønsalderen stiller store krav til jobskabelsen de kommende år. Det øger behovet for fortsat at føre en aktiv efterspørgselsorienteret finanspolitik, der skaber tilstrækkeligt med arbejdspladser.

Men aktiv finanspolitik er næppe tilstrækkeligt for at sikre et langvarigt opsving. Ganske mange af de nye job vil fordre et bestemt kompetenceniveau af arbejdskraften, som ikke altid er til stede i dag. Det første år eller to er der reelt ikke udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft i en udstrækning, der kan få nationaløkonomisk betydning. Men herefter vil en forsømt opkvalificeringsindsats af arbejdsstyrken blive stadigt dyrere i mistet produktion.

Vismændene vurderer i deres rolle som finanspolitisk vagthund, at der er styr på de offentlige finanser - både på kort, mellemlang og langt sigt. Der er således både råd og plads til at sikre, at opsvinget består. Styrket opkvalificering og uddannelse er vigtigst for arbejdsmarkedet. Nu er det op til den kommende regering at styre den rigtige vej og ikke solde opsvinget op med skattelettelser, sådan som den afgående statsminister, Helle Thorning-Schmidt, sagde i sin tale på valgaftenen.

Mette Hørdum Larsen er økonom i LO