De sidste mange folketingsvalg har været fulde af øjenåbnere for venstrefløjen. Der er dog stadig et par emner fra dette valg, som er helt eller delvist oversete. I dette indlæg tager vi et kig på de vigtigste.

Lektie #1: Vælgerne går op i repræsentativitet
At Dansk Folkeparti blandt andet stjal valgsejren ved at påtage sig rollen som bannerfører i klassekampen udenfor Købehavn, er ingen hemmelighed. En mere overset pointe er, at Dansk Folkeparti efter valget er Danmarks mest repræsentative parti. Imens fortsætter resten af tinget en ekstremt bekymrende tendens mod den dårligste vælgerrepræsentation i Danmarks historie. Dele af venstrefløjen syntes at have uendelig travlt med at overvåge kønsligestillingen i tinget, som ellers aldrig har haft det bedre, mens vi svigter klasseaspektet.

Dansk Folkeparti er efter valget Danmarks mest repræsentative parti.

Signalerne er ellers klare nok. Håndværkeren Mattias Tesfaye nøjedes f.eks. ikke med at give baghjul til sin langt mere etablerede kollega Morten Bødskov, men slog også gode, gamle Mogens Lykketoft. Også blandt valgte akademikere var trenden, at stærk appel til en baggrund i arbejderhjem giver pote, f.eks. i tilfældet med den unge amagerkaner Peter Hummelgaard Thomsen, som ofte henviste til sine rødder i arbejdermiljøet i Kastrup Lufthavn.

Lektie #2: Vores førsteprioritet bør være et politisk opgør med Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti kan ikke bekæmpes med skam og hån, og den pointe har været fokuspunktet for mange debatter efter valget. I stedet skal de bekæmpes politisk, for vi må ikke glemme, at vores hovedbeskæftigelse i de kommende fire år bør være et konstruktivt opgør med Dansk Folkeparti og tilbage-erobring af partiets vælgere. Dansk Folkeparti smykker sig i lånte fjer, når de hævder at repræsentere arbejderklassen. Deres løsninger på udlændingeområdet er perspektivløse og gør ondt værre.

Dansk Folkeparti kan ikke bekæmpes med skam og hån

De har ingen troværdige svar på Danmarks integrationsproblemer, men kan kun skabe større parallelsamfund. De er uærlige om deres økonomiske politik, og har bevist det ved talløse gange at skide højt og fløjtende på social dumping og velfærd, både i europaparlamentet og i folketinget. Dansk Folkeparti har hysterisk skræppet op om løftebrud, hver gang Socialdemokraterne måtte indgå kompromiser, men lader allerede nu op til deres egne. De er landets største parti, men stikker halen mellem benene når danskerne giver dem magt som de har agt.

Socialdemokraterne bliver nødt til at gøre op med sin moderne forvaltningspolitik og genskabe en linje, der først og fremmest handler om bred repræsentativitet og velfærd. Magtfuldkommenhed og manglende lydhørhed er og bliver kernen i venstrefløjens moderne problemer. Uden et opgør med disse vil vi fortsatte vandringen ind i mørket.

Lektie #3: Danskerne stemte venstreorienteret til valget
Til valget beviste danskerne, at majoriteten hovedsagligt går op i et eller flere af tre hovedpunkter. Det første er en geografisk og klassemæssigt afstemt velfærdspolitik, som tilfældet var med mange af dem, som stemte Dansk Folkeparti. Det andet er indædt bekæmpelse af økonomisk ulighed, som vi så det hos de, der i stigende grad valgte Enhedslisten til.

Og til sidst et ansvarsbevidst og pragmatisk forsvar for velfærdsstaten, som den lille fremgang til Socialdemokraterne viste. Det er med andre ord en fatal fejltagelse at se valget som noget entydigt negativt fra et venstreorienteret synspunkt. Tværtimod har dette valg demonstreret, at vi herhjemme har en enestående mulighed for at samle befolkningen om udbud af generel velfærd og en styrkelse af rettighederne hos den lavere del af middelklassen.

Lektie #4: Der er gigantisk forskel på blå og rød
Før valget bugnede de sociale medier med venstreorienterede, der ikke længere mente de kunne se forskel på rød og blå blok. Mange opfordrede til at stemme blankt i protest. Flertallet af disse gispede på valgnatten i gru, da resultatet af deres inaktivitet begyndte at gå op for dem.

At benægte forskellen på rød og blå blok er en luksus kun forundt de, der ikke mærker forskellen i politikken

At benægte forskellen på rød og blå blok er en luksus kun forundt de, der ikke mærker forskellen i politikken. De, som ikke rammes af de graverende velfærdsnedskæringer og den voksende privatisering, som f.eks. kommunalreformen gav anledning til. Socialdemokraternes udlændingepolitik er blevet mere virkelighedsnær, men hvis man mener den kan sammenlignes med Dansk Folkepartis verdensfjerne afvisning af f.eks. menneskerettighederne, så er man en historieløs fantast. Højrefløjens politiske projekt vil køre Danmark tættere på den sociale afgrund, og nedskalere velfærdsstaten. Som pris vil Dansk Folkeparti have parallelsamfund og uvirksom integrationspolitik med symbolske tiltag i landets kommuner.

Det er helt rimeligt, at vi på venstrefløjen har store uenigheder, der giver anledning til vores mange interne slagsmål. Disse er sunde og med til at holde en dynamisk politikudvikling igang. Men vi må og skal stoppe den ødelæggende fortælling om, at der ingen foreskel er på fløjene. Med den fortælling har vi de sidste 10-12 år gravet vores egen grav på en løgn.