Her er det nye regeringsgrundlag

Der er mange ambitioner og målsætninger, men få nye forslag til konkrete initiativer i det nye regeringsgrundlag, der også er markant kortere end tidligere.
I går fremlagde den nyudnævnte statsminister Lars Løkke Rasmussen et 40 siders langt regeringsgrundlag, Sammen for fremtiden.

Fraregnes forside, bagside, indholdsfortegnelse og en række blanke sider, er det dog reelt kun 31 sider, der indeholder egentlig tekst. Dermed er regeringsgrundlaget markant kortere end SSFR-regeringens regeringsgrundlag fra 2011, der var 80 sider langt.

Også når det kommer til indholdet, er der tale om en ændring i forhold til for fire år siden. Der er et langt stykke hen ad vejen tale om ambitioner, målsætninger og hensigtserklæringer, mens der er få forslag til konkrete initiativer. Det fremgår da af også af indledningen, at ”Dette regeringsgrundlag er udtryk for regeringens overordnede prioriteringer, men er ikke et detaljeret arbejdsprogram.”

Det sker formentlig i erkendelse af, at der er tale om en mindretalsregering, hvis skæbne er lagt i hænderne på andre partier. Løkke vil undgå at forpligte sig på konkrete løfter, han senere kan blive holdt op på. På baggrund af forslagene i regeringsgrundlaget ser de store knaster ud til at blive indførelsen af et loft over kontanthjælpen, besparelser i kommunerne, en dagpengereform samt indsatsen (eller mangel på samme) over for social dumping.

Netavisen Pio har samlet de vigtigste pointer fra regeringsgrundlaget.

 

Besparelser i kommunerne skal frigøre penge
”Derfor vil regeringen tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016, og at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016. De frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser”.

Selvom der ikke står et ord om nulvækst/udgiftsstop, så lægger regeringen formentlig op til en meget lille vækst i den offentlige sektor. Derfor er det nødvendigt at spare penge i kommunerne, hvis regeringen vil leve op til sine løfter om at bruge flere penge på blandt andet sundhed, ældre og polit. Men det er næppe populært i kommunerne.

Skatte- og byrdestop – men ingen fastfrysning af grundskyld
”Regeringens skatte- og byrdestop indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne valgperiode. Allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer fastholdes, herunder f.eks. nedsættelsen af selskabsskattesatsen i 2016 samt allerede besluttede indekseringer af punktafgifterne. (…) Skattestoppet for ejendomsværdiskatten fra 2001 videreføres ligesom loftet over, hvor meget boligejernes grundskyld kan stige hvert år fastholdes.”

Løkke lægger op til at genindføre Foghs skattestop. Dog lægger Venstre ikke op til at ændre på grundskylden, der fortsat kan stige med op til syv procent om året. Konservative og Liberal Alliance har krævet den fastfrosset i kroner og øre, ligesom ejendomsværdiskatten.

Flere velfærdsopgaver skal i udbud
”Regeringen vil også konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver i kommuner og regioner med henblik på højere kvalitet og lavere priser. Vi vil fremlægge en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af måltal mv.”

Regeringen lægger her op til at tvinge kommunerne til igen at sende en bestemt andel af velfærdsopgaverne i udbud. I 2011 stillede den daværende VK-regering krav om, at 31,5 procent af opgaverne skulle i udbud.

Jobreform med et nyt kontanthjælpsloft
”JobReformen falder i to faser. Første fase i efteråret 2015, hvor der indføres et kontanthjælpsloft, der sætter loft over, hvor meget man kan modtage fra det offentlige. Loftet skal omfatte størstedelen af de offentlige ydelser, som en kontanthjælpsmodtager kan få. Provenuet herfra bidrager til finansieringen af reformens anden fase. Anden fase i foråret 2016, hvor regeringen vil indkalde til forhandlinger med henblik på at sænke skatten på arbejdsindkomster.”

Regeringsgrundlaget gjorde os altså ikke meget klogere på, hvad det meget omtalte kontanthjælpsloft vil indeholde.

Skatten på den sidst tjente krone skal ned
Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere.

Selvom regeringen ikke direkte skriver topskat, er der næppe andre muligheder for at sænke marginalskatten med fem procentpoint, da det vil blive alt for dyrt, hvis det er bundskatten, der skal reduceres. Det vil i så fald betyde, at topskatten falder fra 15 til 10 procent.

Håndværkerfradraget skal genindføres
”Regeringen vil genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det vil ske efter de regler, danskerne kendte i 2014. Vi vil også fremlægge en model for den fremtidige ordning efter 2015.”

Det var som bekendt det eneste konkrete løfte, som Løkke ville give inden valget. Så selvom Liberal Alliance er imod, skal det nok lykkes ham at få det igennem, på den ene eller anden måde.

Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder
”De familieejede virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. De er med til at sikre udvikling og arbejdspladser. Derfor vil vi afsætte i alt 2,1 mia.kr. i 2018-2020, så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmuligheder henover et generationsskifte.”

Det er ikke helt klart, hvad regeringen præcist vil gøre. Men Venstre har tidligere, i forbindelse med vedtagelsen af Vækstpakken fra 2013, krævet arveafgiften for familieejede virksomheder afskaffet.

EU-regler skal implementeres mindre håndfast
”Regeringen vil gøre op med overimplementering af EU-regler. Vi skal naturligvis gennemføre de EU-regler, vi er forpligtet til, men hvis vi overimplementerer, kan det give danske virksomheder dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter.”

Venstre har kritiseret den tidligere regering for at implementere EU-regler for hårdt, eksempelvis på miljøområdet. Hvad formuleringerne betyder i praksis, og hvilke regler der skal implementeres mindre håndfast, må tiden vise.

Statslige arbejdspladser skal flyttes ud i landet
”Regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Regeringen vil fremlægge en strategi herfor inden Folketingets åbning i oktober. (…) Vi vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder.”

Venstre har under valgkampen lovet af flytte statslige arbejdspladser ud i landet. Partiet vil dog endnu ikke være konkret. Løkke foreslog ellers under valgkampen at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg. Også liberaliseringen af planloven er et løfte fra valgkampen.

Dagpenge bliver ikke en del af trepartsforhandlinger
Regeringen ønsker at genoplive det brede samarbejde. Derfor vil vi indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartdrøftelser for at løse nogle af de udfordringer, som Danmark står over for. Det vil ske i forlængelse af, at der er indgået en politisk aftale om et nyt robust dagpengesystem. Temaerne i trepartsdrøftelserne vil blandt andet være at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, uddannelse, flytte flere fra offentlig forsørgelse til job og sikre, at det danske arbejdsmarked kan håndtere udenlandsk arbejdskraft.

Det afgørende er her at notere sig, at indkaldelsen til trepartsforhandlinger først skal ske efter, at der er indgået en aftale om et nyt dagpengesystem. Dagpenge bliver altså ikke en del af trepartsdrøftelserne.

Arbejde i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår
”Det danske arbejdsmarked skal være karakteriseret af gode løn- og arbejdsvilkår. Udenlandske firmaer skal overholde danske love og regler. Og udenlandske lønmodtagere skal sikres de løn- og arbejdsvilkår, som gælder i Danmark.”

Udover ovenstående hensigtserklæring, så står der ikke meget om forholdene på det danske arbejdsmarked. Social dumping er slet ikke nævnt, og det er derfor heller ikke klart, om den foregående regerings initiativer skal rulles tilbage.

”Robust” dagpengesystem skal understøtte fleksibelt arbejdsmarked
”Regeringen vil bede Dagpengekommissionen om at afrapportere inden Folketingets åbning i oktober. Herefter vil regeringen indlede forhandlinger med Folketingets partier med henblik på at opnå enighed om et robust dagpengesystem, der understøtter et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed (...) Regeringen prioriterer samtidig, at det nye dagpengesystem understøtter, at alle ledige står til rådighed for de job, der er. At mobiliteten på arbejdsmarkedet øges. At det bliver mere attraktivt at tage et kortvarigt job. Og at adgang til dagpenge forudsætter længerevarende arbejde her i landet.”

Selvom det er formuleret i bredde vendinger, så tyder det på, at regeringen lægger op til at stramme rådighedsreglerne. Samtidig åbnes der op for at ændre på genoptjeningskravet, fordi det skal gøres mere attraktivt at tage kortvarigt arbejde.

Alle skal være dækket af en pensionsopsparing
”Til brug herfor vil regeringen derfor anmode Pensionskommissionen om inden nytår at færdiggøre en rapport, der beskriver pensionsforholdene blandt pensionister både nu og i fremtiden. Rapporten skal have særligt fokus på de personer, som ikke foretager pensionsopsparing og indkomstforholdene for denne gruppe. Det kunne f.eks. være selvstændige, overførselsmodtagere og privat beskæftigede uden for LO/DA-området.”

Venstre lægger op til at udvide arbejdsmarkedspensionerne til også at omfatte de områder, som i dag ikke er dækket. Det var der allerede tale om i slutningen af 1980’erne, da arbejdsmarkedets parter indgik aftale om arbejdsmarkedspensioner, men det blev aldrig fulgt op med lovgivning i Folketinget.

Genindførsel af behandlingsgaranti på 30 dage for alle sygdomme
”Hvis der ikke er kapacitet til at udrede en patient inden for 30 dage på de offentlige sygehuse, så skal man have mulighed for at få hjælp et andet sted. Det betyder, at hele eller dele af udredningen kan udføres på private hospitaler og klinikker, hvor det er fagligt muligt. Og alle patienter skal – uanset pengepung – have ret til at vælge hurtig behandling, når ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage.”

Den tidligere regering indførte en differentieret behandlingsgaranti, som gjorde det muligt for regionerne at prioritere de mest syge borgere først. Det vil Venstre nu erstatte at en ens behandlingsgaranti for alle, ligesom det var tilfældet fra 2002 til 2011. Regionerne, inklusiv tidligere regionsformand i Syddanmark Carl Holst, har kritiseret den ens behandlingsgaranti for at være alt for dyr, fordi regionerne tvinges til at sende flere patienter til behandling på de private sygehuse.

Ingen brugerbetaling på lægebesøg
”Regeringen vil fastholde, at det ikke skal være indtægten, der afgør, om man får den bedste behandling hos lægen. Derfor vil regeringen ikke gennemføre ny brugerbetaling på sundhedsområdet i denne valgperiode.”

Lars Løkke, Kristian Jensen og andre fremtrædende Venstrefolk har ved flere lejgliheder åbnet for brugerbetaling på lægebesøg. Venstre lovede dog inden valget, at det ikke vil ske i denne valgperiode – men holder stadig en dør åben for, at det kan ske på et senere tidspunkt.

Folkeskolereformen til eftersyn
"Regeringen vil foretage et eftersyn af inklusionen i folkeskolen og samspillet mellem skole og fritidsliv. Desuden er der behov for at sikre, at alle elever får udbytte af faglig fordybelse til enten lektier eller yderligere faglige udfordringer."

Folkeskolereformen har været kritiseret for at inkludere for mange utilpassede børn i klasserne, og for ikke at give børnene mulighed for at gå til fritidsaktiviteter. Den kritik vil regeringen nu imødegå.

Fremdriftsreformen skal ændres
”Intentionen med fremdriftsreformen er god, men den fungerer ikke godt nok. Regeringen vil justere fremdriftsreformen inden for den aftalte økonomiske ramme.”

Venstre bebudede allerede i valgkampen, at den meget udskældte fremdriftsreform, der skal presse de studerende hurtigere igennem på de videregående uddannelser, skal justeres. Hvad der ligger i det, er dog endnu uklart.

Styrket kontrol i Danmarks grænseområder
”Regeringen vil gennemføre en markant styrkelse af kontrollen i grænseområderne med henblik på at give politi og toldvæsenet bedre muligheder for at gribe ind over for grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring (...) Den styrkede kontrol vil bl.a. omfatte nyt udstyr og mere mandskab. Indsatsen skal ske inden for rammerne af Schengen-samarbejdet og i dialog med vores nabolande.”

Det er det nærmeste, som regeringsgrundlaget kommer at tale om ”grænsebomme”. DF har da også allerede gjort det klart, at partiet ikke mener, at formuleringen er nok til at tilfredsstille partiets ønsker.

Nyt system for unge kriminelle
”Regeringen iværksætter et arbejde henimod et helt nyt system for unge kriminelle. Med en mærkbar konsekvens, når unge begår noget kriminelt. Og med større spillerum til at skræddersy den sanktion, der er mest effektiv i den konkrete sag – også selvom man er under 15 år.”

Regeringsgrundlaget nævner hverken ”ungdomsdomstol” eller ”lavere kriminel lavalder” på trods af, at det eller var et af de få områder, hvor der var fodslag mellem alle fire borgerlige partier. Et forsøg på at række ud til Socialdemokraterne?

Fattigdomsydelser skal genindføres
”Vi vil indføre en ny integrationsydelse på SU-niveau for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte og personer, der har været i Danmark i mindre end 7 år ud af de seneste 8 år. (...) Optjeningsprincippet for flygtninges modtagelse af børnecheck, børnetilskud og folkepension skal genindføres.”

Regeringen vil som bebudet genindføre starthjælpen og introduktionsydelsen – to af de såkaldte fattigdomsydelser – denne gang under det fælles navn integrationsydelse.

Togfonden skudt til hjørnespark
"Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden DK og om nødvendigt tilpasse udrulningen af Togfonden."

Venstre var oprindeligt imod, at SSFR-regeringen øgede beskatningen af olieselskaberne for at finansiere togfonden. Senere er kritikken gået på, at togfonden er underfinansieret, fordi olieprisen er faldet. Det er derfor uklart, hvad der nu skal ske med togfonden. DF er dog en del af forliget.

Mindre ambitiøs i den grønne omstilling
”Regeringens langsigtede mål er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug.”

Selvom regeringen taler om mere ”realisme” i klimapolitikken – noget der vel reelt betyder lavere ambitioner – så fastholder regeringen den overordnede målsætning i 2050.

Erfaren person skal gentænke udenrigspolitikken
”Danmark skal løbende tilpasse sig nye globale udfordringer og bringe alle vores redskaber i spil for at varetage vores interesser. Regeringen vil derfor bede en erfaren, respekteret person med internationalt udsyn om hurtigt at forestå et udenrigspolitisk udredningsarbejde.”

Denne noget kryptiske formulering blev lanceret af Løkke allerede i valgkampen. Dengang sagde han, at han allerede har en person i tankerne – hvem kan det mon være, at Løkke har i tankerne?

Retsforbeholdet til afstemning inden jul
”Regeringen vil derfor i overensstemmelse med aftalen om Danmark i Europol afholde en folkeafstemning inden jul for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.”

Afstemningen var oprindeligt planlagt til første halvår af 2016, men fremrykkes nu til slutningen af 2015. Måske for at bane vejen for en hurtig DF-indtræden i regeringen?

EU skal ikke være en social union
”Regeringen ønsker at sikre, at nationale velfærdssystemer ikke bliver undergravet af EU-regler, og at EU ikke udvikler sig i retning af en social union. Det skal sikres ved at ændre dansk lovgivning og ved at arbejde sammen med ligesindede lande for at få taget EU-lovgivningen om velfærdsydelser for vandrende arbejdstagere op til revision snarest muligt.”

Igen et løfte fra valgkampen, hvor de fire blå partier lovede at støtte Storbritanniens forsøg på at ændre på EU-reglerne, så vandrende arbejdstageres ret til velfærdsydelser begrænses.

Irak- og Afghanistankommissionen nedlægges
”Regeringen finder, at grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen og forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan allerede er tilstrækkeligt belyst. Regeringen vil derfor nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen.”

Det kan synes mærkværdigt, at partierne der i sin bevilgede millioner af kroner til Bent Jensens såkaldte koldkrigsforskning ikke mener, at det er værd at undersøge baggrunden for at Danmark havnede i en krig i Irak, som selv den daværende præsident Bush siden har kaldt ”den største fejltagelse” i sin præsidentperiode.

Ulandsbistand skal sænkes med flere milliarder
”Vores udviklingsbistand skal fokuseres der, hvor behovet og fattigdommen er størst. Regeringen vil afsætte 0,7 pct. af BNI årligt, så vi også fortsat vil være ét af kun få lande i verden, der lever op til FN’s målsætning.”

Som Venstre har bebudet bøde før og under valgkampen, så skal der skæres markant i udviklingsbistanden. Pengene skal ifølge Venstres tidligere planer gå til at finansiere Venstres løfter på sundhedsområdet. Hvad det helt præcist betyder, at den skal ”fokuseres”, må de kommende forhandlinger vise.


Kommentarer fra Facebook