Den nye ydelse betyder, at enlige uden børn fremover modtager 5.945 kroner før skat om måneden. På årsbasis svarer det til godt 70.000 kroner. Derudover er der mulighed for et såkaldt dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået prøve i dansk 2. Hvis man modtager dette tillæg bliver den samlede årsindkomst før skat på knap 90.000 kroner.

Den officielle definition på økonomisk fattigdom i Danmark lyder på 50 procent af medianindkomsten. Det svarer til en årsindkomst på omkring 103.000 kroner. Det betyder, at modtager man denne nye ydelse er man fattig i Danmark.

SRSF-regeringen afskaffede fattigdomsydelserne, som en del af finansloven for 2012. Fra 2012 fik alle lige mulighed for at få kontanthjælp. Det var meget tiltrængt med et brud på de voldsomme fattigdomstendenser, som vi så i 00’erne. Fattigdommen blev således mere end fordoblet under den tidligere VK-regering op gennem 00’erne.

De seneste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at den dramatiske udvikling i fattigdommen nu endelig er bremset. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne medvirkede til at bremse den tendens. Nu har man genindført en fattigdomsydelse, der helt enkelt betyder, at hvis du kommer til Danmark skal du leve under fattigdomsgrænsen.

Chancen for at bestå 9. klasses afgangsprøve falder således kraftigt, hvis et barn har oplevet blot ét års fattigdom i løbet af barndommen.

Fattigdom er et udtryk for, at en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning. Det er netop det man nu vil tilbyde flygtninge.

Vi ved, at en opvækst i fattigdom har stærk indvirkning på børnenes skolegang og videre uddannelse. Chancen for at bestå 9. klasses afgangsprøve falder således kraftigt, hvis et barn har oplevet blot ét års fattigdom i løbet af barndommen. Derfor er det svært at forstille sig at øget fattigdom skulle øge integrationen. Fattigdom hjælper ikke nogen som helst i dette land.

I forhold til de konsekvenser det vil have at flere skubbes ud i fattigdom er beskæftigelseseffekterne af at indføre en integrationsydelse da bestemt også til at overse. Fuldt indfaset venter Beskæftigelsesministeriet, at beskæftigelsen, som følge af den nye lave integrationsydelse, vil blive øget med 400 personer. Samtidig ventes de offentlige budgetter forbedret med knap 400 millioner kroner.

Danmark har bestemt nogle udfordringer med at få indvandrere og efterkommere bedre integreret på det danske arbejdsmarked, men der bliver ikke flere job af, at gøre folk fattigere. Effekterne er i bedste fald meget små og overskygges af de negative konsekvenser det har for de pågældende personer at havne i fattigdom.

I stedet bør man samle op på de initiativer, der ligger i Carsten Koch-udvalgets anbefalinger. Kommunerne har hidtil ikke været gode nok til at benytte sig af en virksomhedsrettet indsats. Som Carsten Koch-udvalget peger på er en indsats, hvor der er et klart jobsigte, og som foregår i tæt samarbejde med virksomhederne en effektiv vej til et arbejde i stedet for den hidtidige indsats med kommunale projekter.

Med den nye regerings valg med at indføre nye fattigdomsydelser har man slået ind på tidligere tiders fattigdomsvej.

Derudover er det også vigtigt, at der sættes tidligere ind og at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og situation.

Endelig skal man også blive bedre til at få afklaret, hvilke uddannelsesmæssige kompetencer de nytilkomne flygtninge og indvandrere har fra deres hjemland.

Med den nye regerings valg med at indføre nye fattigdomsydelser har man slået ind på tidligere tiders fattigdomsvej.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.