I politik kan man bekæmpe konkrete forslag. Man kan også bekæmpe politiske modstandere eller deres ideologi. Det gør jeg også ofte som politisk aktiv. Men i dag vil jeg bekrige noget andet: En grundlæggende præmis, som har sat sig på debatten og vores opfattelse af mennesker, deres skyld og deres ansvar.

De få ødelægger det aldrig for de mange. Men de, der påstår, at 'de få ødelægger det for de mange', ødelægger det for alvor for de mange

Desværre er det noget, jeg har været vidne til længe – tilsyneladende uden at så mange andre har opdaget det. Og jeg finder det relevant netop nu, fordi vi har fået en integrationsminister, som i allerhøjeste grad abonnerer på denne præmis: Nemlig ideen om, at ”de få ødelægger det for de mange”.

I den berømte ”biograf-gate” i februar diskuterede vi Inger Støjbergs oplevelse af en gruppe indvandrerdrenge, og hun blev anklaget for at generalisere, men få måneder forinden var tankegangen fuldstændig tydelig hos den nu nyslåede integrationsminister.

På sin Facebook-profil skrev Inger Støjberg nemlig i november måned: ”Mange indvandrere gør hvad de kan for at tilpasse sig Danmark. Det er godt. Men der er desværre også nogen, der gør det modsatte. De ødelægger det for alle dem, der gør en indsats”.

Normalt tager vi ellers aldrig hele religiøse, etniske eller sociale grupper indirekte til indtægt for, hvad medlemmer af den pågældende gruppe har gjort

Men det er en grundlæggende misforståelse. De få ødelægger det aldrig for de mange. Normalt er det sådan, at vi bedømmer hvert enkelt individ ud fra dets egne handlinger – og ikke andres. Ikke ud fra hvad andre medlemmer i en til lejligheden opfundet gruppering har gjort.

Normalt tager vi ellers aldrig hele religiøse, etniske eller sociale grupper indirekte til indtægt for, hvad medlemmer af den pågældende gruppe har gjort.

Men det gør man, når man som Støjberg påstår, at de få ødelægger det for de mange. Så accepterer man en præmis om, at enkeltindividers adfærd og handlinger skal påvirke, hvordan vi ser på en "samlet gruppe" af mennesker, som måske ikke har andet til fælles, at de tilfældigvis deler hudfarve.

... mine misgerninger som hvid, dansk mand definerer altså ikke andre hvide, danske mænd. De er alene ansvarlige for deres egne handlinger – ikke mine

Det er præcis den samme uretfærdige ”kollektivisering af skyld”, som vi er vidner til, når lovlydige danskere med en anden hudfarve end den gængse kartoffelkulør alt for ofte bliver afvist i nattelivet eller på boligmarkedet, fordi man har haft for mange problemer med ”den slags” personer. Denne tankegang præger i større og større grad den offentlige debat.

Men mine misgerninger som hvid, dansk mand definerer altså ikke andre hvide, danske mænd. De er alene ansvarlige for deres egne handlinger – ikke mine. Og derfor skal de heller ikke mærke konsekvenser, blot fordi de tilfældigvis deler hudfarve med mig.

De få ødelægger det aldrig for de mange. Men de, der påstår, at 'de få ødelægger det for de mange', ødelægger det for alvor for de mange. Det er tankegangen, den er gal med, og som er altødelæggende for netop de mange. Derfor håber jeg også, at den nye integrationsminister vil lægge sin attitude på hylden.

Jakob Esmann (f. 1993) studerer retorik på Københavns Universitet og er medlem af DSU’s forretningsudvalg. Han er bosat på Nørrebro, men er født og opvokset i Kolding.