Skatteminister om jobtal: Ikke større manipulation end normalt

Venstre brugte ikke Dansk Byggeris tal for boligjobordningen fordi det var det mest troværdige, men fordi det bedst understøttede Venstres politik, forklarede Karsten Lauritzen på gårsdagens samråd.
Skatteminister Karsten Lauritzen var i går kaldt i samråd om boligjobordningen. Her anerkendte Lauritzen åbent, at en genindførelse af boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, langt fra vil give de 5.000 arbejdspladser, som Venstre hævede under valgkampen.

Den daværende SR-regering besluttede sidste år ikke at forlænge ordningen, som udløb 31. december 2014, efter at beregninger fra Finansministeriets ADAM-model viste, at ordningen kun havde skabt arbejde til 1.000 personer i 2013 og til 1.500 personer i 2014. Dermed var der tale om en pris på langt over én million kroner per job.

Venstre valgte imidlertid at se bort fra regeringens tal, og lænede sig i stedet op ad tal fra interesseorganisationen Dansk Byggeri. ”Det, vi ved med sikkerhed, er, at regeringens udspil fjerner 5000 arbejdspladser, fordi man skrotter boligjobordningen”, udtalte Venstreformand Lars Løkke Rasmussen i den forbindelse. I januar gav han derfor Venstres første (og i lang tid eneste) valgløfte, da lovede at genindføre ordningen med tilbagevirkende kraft for hele 2015.

Man bruger de undersøger, der gavner ens synspunkter
På samrådet måtte skatteminister Karsten Lauritzen så erkende, at Dansk Byggeris tal formentlig var noget overvurderet:

[Det] er korrekt, at Dansk Byggeri har vurderet, at effekten var 5.000 personer, altså et noget større tal, 1.500 kontra 5.000. 5.000 er et noget større tal, det erkender jeg (…) En del af forklaringen er blandt andet, at Ministeriet tillægger det større vægt, at udgifter til boligforbedringer kan reducere det beløb, man har til at købe andre varer. Det reducerer beskæftigelsen i andre dele af økonomien. Denne effekt medtager Dansk Byggeri ikke i deres skøn. Det er måske ikke så overraskende".

Der er intet nyt i forklaringen på, hvorfor Dansk Byggeri skyder langt over mål med deres analyse af jobeffekten. De argumenter kendte Venstre også udmærket før og under valgkampen, og vi skrev blandt andet om det her på Netavisen Pio tilbage i april måned.

Med den sidste tilføjelse siger Lauritzen også reelt, at man selvfølgelig ikke kan forvente, at en lobbyorganisations leverer objektive tal. Set i det lys kan det jo så undre, at Venstre valgkampen igennem valgte at lægge mere vægt på tallene fra Dansk Byggeri, end på tallene fra Finansministeriet.

Men det er der skam ikke noget galt i, forsikrede skatteministeren i et svar til socialdemokraternes Jesper Petersen: ”I en politisk debat tager man fat og henviser til de undersøgelser, man nu mener stiller ens synspunkter mest positivt (…) Jeg mener ikke der er tale om større politisk manipulation, for at bruge hr. Jesper Petersens ord, end normalt i den politiske debat”.

Når Karsten Lauritzen og Venstre vælger, hvilke undersøgelser man vil lægge sig op ad, så handler det altså ikke om hvorvidt det er gennemarbejde og troværdige, men hvorvidt de passer ind i partiets politiske dagsorden eller ej.

Handler om Venstres valgløfter – ikke om arbejdspladser
På samrådet satte Karsten Lauritzen også spørgsmålstegn ved, hvorvidt den såkaldte DAMVAD-rapport er politisk bestillingsarbejdet. Rapporten konkluderer blandt andet, at både jobeffekterne og effekten på sort arbejde er begrænset. Han kunne dog ikke komme med konkrete eksempler på, at rapporten skulle indeholde mangler eller fordrejninger.

Karsten Lauritzen slog imidlertid fast, at såvel de skattemæssige som økonomiske argumenter for og imod boligjobordningen er underordnet det faktum, at der er tale om et valgløfte, som Venstre ønsker at overholde. ”Vi sætter valgløftet, i det er tilfælde, over det faktum, at man godt kunne have brugt de her penge på anden vis til at skabe flere jobs, eller skabe jobsene billigere”.

Man kan jo så undre sig over, hvorfor Venstre afgav et valgløfte, uden at kunne dokumentere, at gevinsterne står mål med de mange penge, man bruger på forslaget.

Venstre indgik kort efter valget aftale med De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet om at genindføre boligjobordningen med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Prisen er beregnet til knap 1,1 milliarder kroner. Hverken i forbindelse med lovforslaget eller på gårsdagens samråd har skatteministeren dog kunnet oplyse, hvor mange arbejdspladser ordningen vil skabe.

Man han anerkendte, at tallet ligger under de 1.500, som ordningen skabte sidste år. Og altså meget langt under de 5.000, Venstre talte om under valgkampen.


Kommentarer fra Facebook