Annonce

Håndværkerfradrag har ingen effekt på arbejdsudbud

Modsat tidligere mener Skatteministeriet nu ikke, at boligjobordningen øger arbejdsudbuddet. Dermed er de langsigtede jobeffekter af ordningen 600 personer, en nedjustering på 40 procent siden foråret.
Boligjobordningen fører ikke til, at danskerne bruger mere tid på arbejdspladsen. Det fremgår af et netop offentliggjort svar fra Skatteministeriet, der dermed gør op med tidligere forestillinger om, at boligjobordningen kunne øge arbejdsudbuddet med op imod 1.000 personer.

I svaret skønner Skatteministeriet, boligjobordningen kun vil øge den samlede, strukturelle beskæftigelse med 600 personer. Det er en markant nedjustering i forhold til tidligere, hvor Skatteministeriet vurderede, at ordningens effekt på arbejdsudbuddet alene ville øge den strukturelle beskæftigelse med 1.000 personer. ’Den strukturelle beskæftigelse’ betyder, at beskæftigelsen ses i et langsigtet perspektiv, og dermed ’renses’ for kortsigtede konjunkturudsving.

Det er hidtil været antagelsen, at boligjobordningen øgede den strukturelle beskæftigelse, fordi den får folk til at bestille flere håndværkere og derfor bruger mindre tid på gør-det-selv-opgaver i hjemmet. Den sparede tid til husligt arbejde kan derfor, helt eller delvist, omsættes til mere tid på jobbet. Det har desuden været antagelsen, at den strukturelle beskæftigelse ville stige, ved at mere sort arbejde bliver lavet hvidt, da boligjobordningen mindsker de økonomiske incitamenter til sort arbejdet.

Skatteministeriet har ændret beregninger
Til at undersøge de to effekter bestilte Skatteministeriet sidste år en rapport fra konsulentfirmaet DAMVAD. Af rapporten fremgår det, at analysen ”har ikke kunnet finde signifikante arbejdsudbudseffekter af BoligJobordningen”. I forhold til sort arbejde hedder det, at ”Analysen peger på en vis, begrænset effekt. Det er angiveligt DAMVAD-rapporten, der ligger til grund for, at Skatteministeriet nu har ændret i sit beregningsgrundlag.

Tilbage i februar skrev Skatteministeriet i et notat, at ”Skatteministeriet [har lagt] til grund, at den strukturelle effekt ville svare til virkningen af et beskæftigelsesfradrag af samme størrelse. Dermed øges arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.000 fuldtidsbeskæftigede på sigt”. I samme notat oplyste man desuden, at jobeffekter som følge af eventuel mindre sort arbejde ikke var medtaget.

I det nye svar hedder det derimod, at boligjobordningen på sigt kan medføre en ”forøgelse af den strukturelle registrerede beskæftigelse med i størrelsesordenen 600 fuldtidspersoner. Effekten kan henføres til et skøn på omfanget af konvertering af sort arbejde til hvidt (registreret) arbejde”.

Efter DAMVAD-rapporten har Skatteministeriet altså angivelig byttet rundt på de to effekter. Hvor man tidligere kun så på effekter af arbejdsudbud, ser man nu kun på effekter i forhold til mindre sort arbejde.  Og da den nye effekt af sort arbejde er lavere end den tidligere effekt på arbejdsudbuddet, betyder det samlet set, at forventningerne til den strukturelle beskæftigelse falder med 40 procent.

Det er samtidig værd at bemærke, at det er den registrerede beskæftigelse der stiger. Der er ikke tale om 600 nye job, men om at det arbejde, der tidligere optrådte som mørketal, nu kommer med i de officielle beskæftigelsesopgørelser.

Skatteminister kan ikke oplyse om kortsigtede jobeffekter
De 600 arbejdspladser, som svaret omhandler, er som sagt de langsigtede, strukturelle effekter. Der har været endnu større diskussion af ordningens kortsigtede effekter på beskæftigelsen som følge af, at efterspørgslen efter håndværksydelser stiger, når de som følge af fradraget bliver billigere. Venstre hævdede under valgkampen, på baggrund af tal fra Dansk Byggeri, at boligjobordningen kunne skabe 5.000 ekstra arbejdspladser i 2015.

Finansministeriet beregnede derimod effekterne til kun at ligge mellem 1.000 og 1.500 personer. På et samråd forleden kunne skatteminister Karsten Lauritzen ikke oplyse hvor mange arbejdspladser han nu forventer, at ordningen vil skabe i 2015, men han anerkendte, at tallet formentlig lå lavere end Finansministeriets beregninger – og altså endnu lavere end de 5.000, Venstre talte om i valgkampen.


Flere artikler om emnet