Det vil ifølge finansministeren gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte personer, som i dag er parkeret uden for arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan levere en arbejdsindsats, som er en mindsteløn værd.

Logikken bag indslusningslønnen er den samme, som bag den kritik, der i årevis har været rejst af mindstlønnen: Den høje danske mindsteløn er i virkelighed en usolidarisk barriere, der ekskluderer titusinder af personer fra arbejdsmarkedet. Ved at sænke mindstelønnen vil flere derfor få mulighed for at deltage i arbejdsfællesskabet, har det lydt fra særligt politikere og meningsdannere på højrefløjen.

Fagbevægelsen og venstrefløjen afviser tanken og mener, der er tale om en bekvem undskyldning for at trykke lønningerne og sikre billig arbejdskraft til virksomhederne. Men er der egentlig nogen dokumentation for, at lande med lavere mindsteløn er bedre til at få ufaglærte i arbejde?

Lavere mindsteløn = flere arbejdsløse
Tænketanken Cevea udgav i både 2013 og 2014 analyser, der så på sammenhængen mellem en række landes mindsteløn for ufaglærte og såvel arbejdsløshed som erhvervsdeltagelsen blandt de ufaglærte. Og konklusionen er klar: Der er intet der tyder på, at lavere mindsteløn skaffer flere ufaglærte i arbejde.

Tværtimod er det lande med høj mindsteløn, der har højeste erhvervsdeltagelse og den laveste ledighed blandt de ufaglærte. Både Tyskland og Storbritannien har mindstelønninger, som er markant lavere end den danske. Alligevel er der i begge lande blandt de ufaglærte både en højere arbejdsløshed og en lavere erhvervsdeltagelse end Danmark. Det gælder også hvis man ser arbejdsløsheden blandt de ufaglærte i forhold til arbejdsløsheden i samfundet som helhed.

Omvendt har Norge, hvor mindstelønnen er højere end i Danmark, faktisk både større erhvervsfrekvens og lavere arbejdsløshed blandt de ufaglærte. Der er altså den stik modsatte sammenhæng mellem mindsteløn og beskæftigelse, end den, der ligger til grund for højrefløjens forestillinger om, at lavere mindsteløn giver højere beskæftigelse.

Figur 1: Sammenfald mellem mindsteløn og beskæftigelsesfrekvens

Kilde: Tænketanken Cevea (2013)

Figur 1 viser sammenfaldet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt ufaglærte, det vil sige den procentmæssige andel der er på arbejdsmarkedet (X-aksen) og mindstelønnen opgjort i danske kroner (Y-aksen) på baggrund af tal fra Tænketanken Cevea. Som det ses, er der en positiv sammenhæng mellem høj mindsteløn og høj beskæftigelsesfrekvens.

Andre barriere end mindstelønnen er vigtige
Man kan naturligvis ikke ud fra undersøgelserne konkludere, at højere mindsteløn i sig selv giver højere erhvervsfrekvens, ligesom man ikke kan afvise, at en høj mindsteløn i nogle tilfælde kan holde grupper uden for arbejdsmarkedet. Der er tale om et statistisk sammenfald, men ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng.

Men undersøgelserne tyder på, at der er andre mekanismer end mindstelønnen som er vigtige, når det kommer til spørgsmålet om eksklusion fra arbejdsmarkedet. Samtidig viser undersøgelsen, at der i hvert fald ikke er noget belæg for at hævde, at den socialdemokratiske velfærdsstat er skyld i, at folk med lave kvalifikationer ekskluderes fra arbejdsmarkedet.