Ja til mere handel, nej til særregler for virksomheder

Centrum-venstre og i dele af fagbevægelsen har været for hurtige til at konkludere, at kritik af den særlige investeringsbeskyttelse i forbindelse med TTIP-aftalen også er en kritik af international handel.
Årets største økonomiske forhandling foregår mest af alt under offentlighedens radar. Det er således ikke meget, vi hører om TTIP-aftalen eller ser den diskuteret af danske politikere. Men aftalen kan ende med at få store konsekvenser for mulighederne for at føre progressive miljø-, arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik.

 Man skal også som fortaler for mere international handel kunne kritisere de regler, som er en del af de nuværende forhandlinger

Det skyldes, at den indtil videre indeholder en særlig bestemmelse om hvilke rettigheder investorer skal have og hvordan uenigheder mellem dem og de stater, de investerer i, skal løses. Det er det, der er kendt som investor-to-state dispute settlement eller i daglig tale ISDS.

International voldgift skal afgøre stridsspørgsmål 
ISDS-mekanismen kendes fra handelsaftaler mellem eks. USA og diverse udviklingslande, og giver udenlandske investorer adgang til at sagsøge regeringer uden om de nationale domstole. I aftalen med EU vil det betyde, at udenlandske koncerner, der mener at lokal regulering i det pågældende EU-land strider imod regler indskrevet i investeringstraktaten, får mulighed for at bruge en international voldgift til at sagsøge værtsstaten.

Investeringsvoldgiften består af tre advokater, der, i tilfælde af en tvist mellem en udenlandsk investor og værtslandet, bestemmer hvorvidt og i hvilket omfang værtslandet skal betale erstatning til virksomheden. På den måde kan udenlandske investorer gå helt uden om nationale domstole.

Handel er ikke reguleret af ISDS-mekanismer. De findes kun i investeringsaftaler

Det er ganske vidtgående, men kan altså blive virkelighed inden længe.

Alligevel har interessen for at diskutere TTIP og ISDS-mekanismen været meget begrænset. Det har ikke domineret de danske aviser. Og man har nemt kunnet få det indtryk, at det officielle Danmark – i dette tilfælde Udenrigsministeriet og de fleste af partierne på Christiansborg – ser ISDS-mekanismen som noget, man ikke kan komme udenom og hvis mulige negative konsekvenser, man skal passe på med at overdrive.

Faktisk bliver bekymringer over ISDS-mekanismen ofte udlagt som om, at man er kritisk overfor frihandel – senest af udenrigsminister Kristian Jensen. Men det er faktuelt forkert. Handel er ikke reguleret af ISDS-mekanismer. De findes kun i investeringsaftaler. Og handelsaftaler og investeringsaftaler er altså to vidt forskellige ting.

Ingen plads til nuancer og detaljer
Sagen om ISDS-mekanismen viser, at der ofte ikke er plads til diskussionen af nuancer og detaljer omkring politiske emner – også selvom de er store. Og også, at man i den politiske beslutningsproces har svært ved at håndtere, at der er elementer af en politisk pakke, som man støtter, der går i mod andre af ens værdier.

Det er farligt for den konkrete politik.

For ligesom man som tilhænger af en stærk offentlig velfærdsstat skal kunne kritisere overforbrug eller dårlig opgaveløsning i den offentlige sektor, skal man også som fortaler for mere international handel kunne kritisere de regler, som er en del af de nuværende forhandlinger om eksempelvis en handels- og investeringsaftale.

Selv på centrum-venstre og i dele af fagbevægelsen har man i mine øjne været for hurtige til at konkludere, at kritik af ISDS-mekanismen, der handler om opretholdelsen af investeringsaftaler, også var en kritik af international handel. Det er det ganske enkelt ikke.

Man kan således sagtens være for en aftale, der skal sikre mere handel mellem Europa og USA, men mene at det er uhensigtsmæssigt at inkludere regler i den, der giver virksomheder mulighed for at anlægge sager mod stater udenom det normale retssystem.

Store risici ved ISDS-voldgift
Den investorbeskyttelse og særbehandling, som ISDS-mekanismen indebærer, rummer flere væsentlige risici.

For det første kan den på sigt have en negativ indflydelse på indholdet af vores politik. Danmark er et foregangsland når det kommer til regulering af erhvervslivet i forhold til beskyttelse af miljøet. Og vi forventer naturligvis, at virksomheder, der driver forretning i Danmark, lever op til vores miljøkrav.

Men investorbeskyttelse via ISDS-mekanismen kan meget vel betyde, at Danmark ender med at betale en pris for vores progressive politik eller ikke tør holde fast i den. Hvis en amerikansk virksomhed, der er aktiv i Danmark, vurderer at nye danske miljøkrav fratager dem en forventet indtjening, kan den, hvis der er en ISDS-mekanisme, sagsøge Danmark. Og investeringsvoldgiften kan ende med at pålægge den danske stat en erstatning, som skal betales til virksomheden.

Det går imod selve ideenerne bag frihandel, som jo netop handler om, at handel mellem lande skal foregå uden restriktioner og støtteordninger.

I Canada har man flere gange oplevet konsekvenserne af en investeringsvoldgift. Her er det NAFTA-aftalen, der gør det muligt at rejse sagerne, og et flertal af tvisterne drejer sig om, at investorer udfordrer Canadas miljølovgivning. For nylig tabte Canada en sag, hvor en amerikansk virksomhed klagede over en miljøregulering, der forhindrede et stort mineprojekt i et beskyttet område.

Canada står nu til skulle betale op imod to milliarder kroner i erstatning. Og også tidligere har man i Canada enten tabt sager ved ISDS-voldgiftsretssager eller indgået kompromiser og betalt erstatning til de sagsøgende virksomheder.

ISDS-mekanismen udfordrer derudover vores opfattelse af ret og retfærdighed. Det er direkte udemokratisk at sagsøge stater, fordi internationale virksomheder mener, at deres mulighed for at tjene penge bliver begrænset af ny national lovgivning. Og det er lige så uretfærdigt at give store multinationale virksomheder rettigheder som andre nationale – i dette tilfælde danske – virksomheder ikke har.

Det strider mod de grundlæggende liberale principper vi kerer os om i Danmark. Samtidig går det imod selve ideenerne bag frihandel, som jo netop handler om, at handel mellem lande skal foregå uden restriktioner og støtteordninger.

Der er brug for, at vi får en dybere debat om ISDS-mekanismen herhjemme i Danmark. Det er et spørgsmål om balancen mellem demokrati og økonomiske interesser, og om nogle virksomheder skal have rettigheder, som de fleste andre ikke har.

Derfor arrangerer Tænketanken Cevea sammen med bland andet Poul Nyrup Rasmussen en høring om ISDS-mekanismen på tirsdag d. 15. september på Christiansborg. Det kan du læse mere om her.

 

Kristian Weise (f. 1979) er direktør i tænketanken Cevea.

Dagens Pio klumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.


Kommentarer fra Facebook