Flere lærepladser i industrien, tak

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en af de største trusler mod dansk økonomi. Men problemet kan løses, hvis flere virksomheder opretter praktikpladser. Og her spiller medarbejderne en vigtig rolle.
Oftere og oftere fortæller medierne om virksomheder, der har svært ved at finde de rette medarbejdere. Det bliver slået op som en stor nyhed, og det kan egentlig undre. Det bør nemlig ikke komme bag på hverken arbejdsgivere eller politikere, at vi står over for en væsentlig udfordring: At arbejdsstyrken ikke altid har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.

Ifølge AE-Rådets prognoser vil der alene inden for jern- og metalområdet mangle op mod 20.000 faglærte i 2020

Problemet er aktuelt, og ifølge AE-Rådets prognoser vil der alene inden for jern- og metalområdet mangle op mod 20.000 faglærte i 2020, hvis der ikke bliver gjort noget for at ændre billedet.

Problemet kan virke uoverskueligt, men løsningen ligger lige for: Der skal oprettes langt flere praktikpladser på de danske industrivirksomheder. Og opgaven burde være overkommelig. Der er nemlig masser af virksomheder, som sagtens kunne tage en (ekstra) lærling.

En analyse fra Undervisningsministeriet viser, at der i 2012 var potentiale for at øge antallet af lærepladser i industrien med 4.500, eller hvad der svarer til 63 pct. Siden den analyse er der kun kommet 9 pct. flere praktikpladser, så vi i dag er oppe på ca. 7.600, og dermed er der altså fortsat rum til at skabe ca. 4.000 flere praktikpladser i industrien alene.

Både små og store virksomheder skal bidrage
Skal potentialet udnyttes, er det afgørende, at alle virksomheder bidrager. Det gælder ikke kun de virksomheder, som endnu ikke har en lærling, men i lige så høj grad at få de virksomheder, som allerede har lærlinge, til at tage flere.

Ifølge en rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien har næsten hver fjerde virksomhed ikke en lærling, jf. tabel 1. Det er primært mindre virksomheder, der har valgt lærlingene fra, men relativt mange større virksomheder bidrager heller ikke.

tabel lærlinge på arbejdsplads

Ofte undskylder mindre virksomheder sig med, at produktionen er for lille eller for specifik til at tage lærlinge, men der findes dog flere eksempler på, at mindre virksomheder er gået sammen og har dannet lærlingenetværk, hvor virksomhederne i fællesskab opretter praktikpladser. MARCOD i Nordjylland er et eksempel på en gruppe virksomheder, der har lavet et lærlingenetværk.

En analyse viser, at der i 2012 var potentiale for at øge antallet af lære-pladser i industrien med 4.500

Flere virksomheder er allerede udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, men ifølge Metals undersøgelse har knap hver femte af dem ikke en lærling. Så selvom virksomhederne er udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, har de aktivt valgt ikke at bidrage til at løse problemet ved at tage en lærling. Målsætningen bør derfor være at overbevise de respektive ledelser om, at det er hensigtsmæssigt at ansætte en lærling.

Store virksomheder tager relativt færre lærlinge
Udover at flere virksomheder skal tage deres første lærling, så er der også et stort potentiale blandt de virksomheder, som allerede har oprettet praktikpladser. Det største potentiale ligger tilmed ikke hos de små produktionsvirksomheder. De løfter i stort omfang opgaven flot.

En analyse fra AE-rådet viser, at større virksomheder tager relativt færre lærlinge end mindre virksomheder: Virksomheder med færre end 50 ansatte har relativt set 6 lærlinge pr. 100 faglærte medarbejdere, mens virksomheder med mindst 250 ansatte har færre end 4 lærlinge pr. 100 faglærte medarbejdere.

Så det er også hos de store virksomheder med mange ansatte, professionelle HR-afdelinger og systematisk uddannelsesarbejde, at potentialet for flere praktikpladser ligger.

Erfaringen viser, at direktørerne ikke selv får idéen med at ansætte flere lærlinge

Men erfaringen viser, at direktørerne ikke selv får idéen med at ansætte flere lærlinge. De skal skubbes – og her spiller medarbejderne en central rolle. I Metals rundspørge svarer 37 pct. af tillidsrepræsentanterne, at deres virksomhed har øget antallet af lærlinge, fordi medarbejderne har presset på for at få flere lærepladser.

Så selvom flere virksomheder – særligt de små og mellemstore – skal i gang med at ansætte den første lærling, er det mindst lige så vigtigt, at de større virksomheder ansætter flere lærlinge. Udviklingen går dog i den rigtige retning. Fire ud af ti tillidsrepræsentanter, fra virksomheder der allerede har lærlinge, tilkendegiver, at virksomheden forventer at ansætte flere lærlinge det kommende år.

Uddannelses mismatch en udfordring
Den seneste prognose fra Vismændene viser, at beskæftigelsen vil stige med 200.000 personer frem mod 2020. Det er således ikke mangel på ledige hænder, der bliver den største udfordring de kommende år.

Udfordringen bliver snarere at undgå et ”uddannelses mismatch”, der kan koste arbejdspladser. Når en industrivirksomhed ikke kan få arbejdskraften, må man sige nej til ordrer. Det koster vækst og arbejdspladser – og det har vi ikke råd til.

 

Allan Lyngsø Madsen er cheføkonom og Mikkel Skydsgaard er økonom, begge i Dansk Metal.

“Faglige talknusere” er en fast analyseklumme på Netavisen Pio, hvor fagbevægelsens regnedrenge og -piger analyserer tidens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Bidragene kommer ugentligt fra LO, Dansk Metal, FTF, 3F, FOA og HK.


Kommentarer fra Facebook