Udlændingedebat er kommet for at blive

”Folket” er ikke i gang med et grundlæggende opgør med højrepopulismen, blot fordi civilsamfundet rejser sig til dåd i en krisesituation. Venstrefløjen har fejlvurderet udlændingespørgsmålet.
Vi har været her før. Sidste gang venstrefløjen i selvbenægtelse konkluderede, at nu var det slut med indvandringsdebat, var under finanskrisen. Nu skulle det hele handle om onde banker og kapitalismekritik. Sådan gik det som bekendt ikke.

Den eneste måde, at bekæmpe højrepopulismen på, er ved at tage folks bekymringer alvorligt

Nu er vi her så igen. Anført af overprofet Lars Trier Mogensens bombastiske fagter i Politiken, messer alt fra kommunister til radikale kosmopolitter at ”folket” er klar til et opgør med højrepopulismen. Anledningen er alene den, at et flertal af danskere ifølge en Megafon-måling ønsker at tage imod flere flygtninge.

I sin iver glemmer både Lars Trier og hans proselytter, at det kun er lidt over en måned siden, at en anden måling fra Megafon viste det modsatte. Samtidig placerer befolkningen stadig flertallet hos blå blok i ugens meningsmålinger.

Højrepopulismen er ikke på tilbagetog
Den rørende aktivitet i civilsamfundet, vi har set de sidste par dage, betyder dermed langt fra, at danskerne pludselig er vendt 180 grader på udlændingespørgsmålet. Danskerne har før haft varme hjerter under ekstraordinære kriser, uden at de af den grund har kastet de grundlæggende bekymringer med indvandringen fra sig. Det så vi f.eks. med indsamlinger og særlove til palæstinenserne i ’92.

Højrepopulismen er altså langt fra på tilbagetog, men nyder tværtimod nyt momentum. De fleste spåede at grænserne for Dansk Folkepartis vækst var nået i 2011, men ved valget for få måneder siden blev partiet belønnet med en fremgang på 15 mandater. Det afgjorde valget og sendte venstrefløjen ud i kulden.

Socialdemokraterne beholdte alene sin position som Danmarks største parti med en velkonstrueret kampagne, der slog partiets nye udlændingepolitik fast med syvtommer søm. Den eneste måde, at bekæmpe højrepopulismen på, er ved at tage folks bekymringer alvorligt. Socialdemokraterne har lært lektien. Det er på tide, at resten af venstrefløjen følger trop.

Lars Trier og dem, der er enige med ham, har ret i én ting: Danmarks politikere synes handlingslammede. I en historisk situation, hvor danskerne spejder intenst efter politisk lederskab, taler statsministeren det ene øjeblik om, hvor åbent et land Danmark er, mens han det næste taler om at hjælpe i nærområderne. Spørgsmål om, hvad det konkret betyder, mødes af en mur af tavshed eller forslag om at skære i udviklingsbistanden.

Jo vidst, den politiske lederskabskrise har aldrig været tydeligere. Evnen til selvstændig politikformulering er tilsyneladende blevet skiftet ud med jagten på folkestemninger.

Venstrefløjen har fejlvurderet danskerne
Men at danskerne skulle have lagt udlændingedebatten bag sig er ren ønsketænkning fra en fløj, der har været ved at gå op i limningen siden spørgsmålet overtog dagsordenen. Lars Triers påstand om et ”stemningsskift af tektoniske dimensioner” er ikke bare udtryk for vanlig sensationalisme, men også for en fejlvurdering af danskerne.

Danskerne har ikke foretaget et stemningsskifte fra selvoptagede isolationister til altruistiske verdensmænd

Mange fra venstrefløjen har i lang tid troet, at danskernes flugt til DF ikke var udtryk for reelle bekymringer, men derimod for, at de var blevet ”forført.” At det kun var et spørgsmål om tid, før befolkningen vågnede op som nyslåede verdensborgere – klar til åbne grænser og multikultur.

Danskerne har ikke foretaget et stemningsskifte fra selvoptagede isolationister til altruistiske verdensmænd. Den påståede mangel på ”gæstfrihed” har fra starten været en frelst opfindelse, designet til at bortforklare danskernes stigende bekymring med indvandringens slagside.

Intet tyder på, at denne slagside vil forsvinde lige med det samme. Der er fortsat store problemer med arbejdsløshed og kriminalitet. Senest har CEPOS foreslået, at problemerne kan løses ved at gøre syriske flygtninge til andenrangsborgere med en indslusningsløn. Sådanne forslag, som underminerer den danske model og gør indvandrere til løntrykkere, vil virke stadigt mere appetitvækkende for befolkning og politikere, jo større immigrationsproblemerne vokser sig.

Hvis vi smider alt det, vi har lært siden Muhammedkrisen, overbord nu, så afleverer vi sejren til vores stærkeste fjender. Venstrefløjen er intet uden bred, folkelig opbakning.

 

Casper Gronemann (f. 1987) er cand.scient.adm. og kolportør af socialdemokratisk propaganda på modkraft.dk.

Casper Gronemann er politisk konsulent på Christiansborg.


Flere artikler om emnet

Annonce