Man fornemmer næsten lidt fugtighed i øjenkrogen hos Kristian Thulesen Dahl, når man læser Politikens interview med DF-formanden. Her fortæller han åbenhjertigt (som Politiken formulerer det) om grunden til, at hans parti valgte ikke at gå med i den smalle Venstre-regering. I virkeligheden – må man forstå på DF-rorgængeren – var det kun, fordi Venstre ikke ville høre tale om permanent grænsekontrol, at det ikke blev til ministerbiler.

Jeg er overbevist om, at der nok skal blive klappet i takt, når Kristian Thulesen Dahl genfortæller den historie på Dansk Folkepartis årsmøde i denne weekend. Inden DF-medlemmerne på årsmødet bliver alt for begejstrede, vil jeg dog anbefale dem at tænke en ekstra gang over, hvad det egentlig er, Kristian Thulesen Dahl har sagt – eller rettere ikke har sagt.

Når den eneste egentlige forhindring for en OV-regering var Løkkes manglende accept af permanent grænsekontrol, har Dansk Folkeparti samtidig sagt, at de var parate til at acceptere Venstre-formandens øvrige krav til et regeringsgrundlag. Dermed har vi et meget interessant pejlemærke for, hvad Dansk Folkeparti vil acceptere som støtteparti i de kommende år. Venstres økonomiske politik i bredeste forstand. Den indbefatter en planlagt nedsættelse af topskatten fra 15 pct. til 10 pct., fjernelse af den målrettede ældremilliard, udhulningen af indsatsen mod social dumping, ja, fortsæt selv listen. Alt det og sikkert mere til var Kristian Thulesen Dahl parat til at opgive, hvis han blot kunne få en symbolsk gevinst ved den dansk-tyske grænse.

Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, har før demonstreret, at han er klar til at give køb på principperne, hvis prisen er god nok – og når man tager i betragtning, at han står som den svageste statsminister i mands og kvindes minde – ja, så er det vel uafvendeligt, at han en dag lader sig friste. Det kunne ske allerede i dette forår, når regeringen vil lave en skattereform.

Javist taler de om at forhandle bredt. Men fristelsen til at lave en smal reform med lidt fysisk grænsekontrol som betaling for topskattelettelser betalt af uddannelser og den nære velfærd kan blive for stor for den ikke specielt principfaste Løkke. Med interviewet i Politiken in mente vil en grænsekontrol nok være alt rigeligt for Kristian Thulesen Dahl. Jovist svigter han dermed de ældre, de svage, børnene og fremtiden, men hvem huske det, når hans folk klapper så taktfast af ham?

Nu kunne man tro, at jeg skrev dette blogindlæg, fordi jeg ikke bryder mig om Kristian Thulesen Dahl. Det er faktisk ikke tilfældet. Tværtimod fascinerer hans evner mig på samme måde, som når jeg ser en dygtige magiker udfører sine tryllekunster på scenen. Keine Hexerei nur Behändigkeit. Se til højre, der er en grænsebom, mens vi til venstre sluger en elefant og en kamel i form af nedskæringer og topskattelettelser. Men som med enhver dygtig magiker ved de fleste tilskuere inderst inde jo godt, at det hele er en illusion – også selvom man ikke lige kan se det, når tricket bliver udført.

 

Benny Engelbrecht er medlem af Folketinget og finansordfører for Socialdemokraterne.