Holst bør ikke frygte Thule

Havde Carl Holst været konservativ og havde regeringen nået at få lidt mere dun på hagen, var han sejlet direkte ud af sit ministerium til tonerne af Dansk Folkepartis partisang.
Dansk Folkepartis normalt markante sabelrysten, når en minister har kvajet sig, kan ikke engang høres som en svag raslusen i disse dage. De skal ikke have det mindste klinket i balladen om Forsvarsminister Carl Holsts (V) seneste møgsag om mulig ulovlig brug af embedsmand som spindoktor.

Normalt har partiet ellers på ingen måde holdt sig for god til at tryne blå regeringers ministre. Til tider er der endda nærmest gået sport i at håne og udstille især konservative ministre for DF.

Det vil se komplet håbløst ud, hvis statsministeren allerede skal til at fyre en minister efter to en halv måned som regeringschef

Men ikke denne gang. Selvom Carl Holst inden spindoktorsagen flere gange har været i vælten i sin temmelig korte ministertid – lagt sig ud med forsvarets flymekanikere, modsagt Anders Fogh-regeringens officielle forklaringer på at gå i krig i Irak og ikke mindst vagt befolkningens forargelse, da han følte sig aldeles berettiget til at hæve dobbeltløn som minister og regionsformand – ja så høres der ingen DF-sabelrysten. ”Vi har tillid til regeringens ministre”, slog næstformand Søren Espersen endnu engang fast torsdag.

Slagter de Holst slagter de Løkke
Hvorfor nu det? Jo, i det sekund, at Dansk Folkeparti blot begynder at antyde, at de lighed med hele oppositionen sætter spørgsmålstegn ved Carl Holsts embedsførelse, vil de næsten også være tvunget til at vælte ham. Ellers bliver partiet udstillet som en samling hyklere, der ikke tør stå ved deres kritik og vise konsekvens.

Men hvis de tvinger Lars Løkke til at skubbe Holst af taburetten, vil Løkke med stor sandsynlighed meddele dem, at de dermed også vælter regeringen. Skal Holst gå, skal det ske på ordre fra chefen selv, hvorpå Carl Holst officielt set vælger at trække sig af hensyn til regeringens ve og vel.

Carl Holst en af Løkkes absolut mest nære allierede

Men det vil ikke ske. For Lars Løkke Rasmussen er nødt til at stå last og brast med Carl Holst af to vigtige grunde. For det første vil det se komplet håbløst ud, hvis statsministeren allerede skal til at fyre en minister efter to en halv måned som regeringschef. Det vil destabilisere hans autoritet som både landets og partiets leder, at han ikke engang var i stand til at sætte et hold af duelige ministre sammen.

For det andet er Carl Holst en af Løkkes absolut mest nære allierede; en af dem, der uforbeholdent ofrede sig og tog kugler af tung kaliber for at beskytte chefen, da det så sortest ud for denne i Venstres borgerkrig sidste år.

LA og K holder kæft
De to andre borgerlige partier, Liberal Alliance og Konservative, har også pillet batterierne ud af kritikmegafonerne.  LA og K vil være sat totalt uden for indflydelse, hvis Løkkes regering måtte gå af.

Det er selvfølgelig klart, at der kan komme nye og så markant mere belastende oplysninger om Holst for dagens lys, så han kan blive tvunget til stige ud ad bagdøren på ministerbilen. Men i sådan et tilfælde vil det være aldeles usandsynligt, at det bliver DF, der svinger kniven.

 
Søren Strandman-Møller er politisk kommentator og kommunikationsrådgiver. Som journalist har Søren Strandman-Møller arbejdet for flere medier på Christiansborg. Søren Strandman-Møller har ingen politiske partier som kunder og er uafhængig af politiske interesser.
Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Flere artikler om emnet

Annonce