Fattigdom er ikke længere en sjældenhed i Danmark. I de seneste 15 år er antallet af fattige mere end fordoblet. I et af verdens rigeste velfærdssamfund lever 40.000 i dag i fattigdom – 8.000 er børn. Derfor blev der i 2013 indført en officiel fattigdomsgrænse.

Et udvalg af eksperter blev enige om, hvad det vil sige at være fattig: Mennesker der i mindst tre år må leve for under halvdelen af den typiske indkomst – i 2013 under 103.500 kr. om året. Studerende tæller ikke med, da de senere får en god indkomst.

Karen Ellemann vil kurere sygdommen ved at knuse termometeret

Socialminister Karen Ellemann (V) dropper nu den officielle fattigdomsgrænse. Hun kalder den »en kunstig, matematisk fattigdomsgrænse«, der ikke kan bruges i socialpolitikken. Sociale problemer handler om andet end kroner og ører, påpeger ministeren.

Det sidste er rigtigt. Derfor lagde eksperterne i 2013 op til, at økonomisk fattigdom skulle suppleres med opgørelser af afsavn, sygdom, social marginalisering og andet.

Fattigdomsgrænsen er som et termometer. Det fortæller ikke hele historien om sygdommen, men det er vigtigt, om patienten har feber eller ej. Karen Ellemann vil kurere sygdommen ved at knuse termometeret. Det fører sjældent noget godt med sig.

Den politiske baggrund er snublende ligetil. V-regeringen vil indføre en stribe nye særligt lave sociale ydelser – kontanthjælpsloft, ny lav integrationsydelse m.v. Dét sender et stort antal familier ud i fattigdom. Derfor er det bekvemt at afskaffe fattigdomsgrænsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opgør regelmæssigt antallet af fattige i Danmark. Dét kan Karen Ellemann heldigvis ikke ændre. Ved at skrotte fattigdomsgrænsen opnår regeringen imidlertid en anden fordel: Den skal ikke analysere de sociale konsekvenser af sin egen politik. Samtidig ser vi, at der også på andre områder lukkes ned for politisk ubekvemme tal.

Et af disse års store slagsmål står om de over 60.000, der har mistet dagpengene som følge af dagpengereformen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet udarbejder statistikken. De holder imidlertid op med at følge de ledige 15 måneder efter, at de har mistet dagpengene. Derfor kender vi ikke de langsigtede konsekvenser af reformen.

I juni viste tallene, at 12 procent af de »udfaldsramte« hverken modtager løn eller sociale ydelser, men bliver forsørget af familie eller andet. Statistikken medtager imidlertid ikke dem, der mistede dagpengene for mere end 15 måneder siden. En del af disse står også helt uden indkomst, men vi kender ikke det præcise tal.

Den politiske debat handler tit om analyser og nye tal. Dét ved de også på Slotsholmen. Derfor skal ubekvemme tal mørkelægges.

 
Lars Olsen (f. 1955) er uddannet cand.phil. i samfundsfag. Lars Olsen har siden 1984 arbejdet som journalist. I 2005 begyndte han at arbejde som forfatter på en stribe omtalte debatbøger. Blandt andet om ulighed i uddannelse og om skævheder i magtforhold og folkestyre. kommentarer
Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.