FN-mål: Danmark forpligter sig til højere lighed

Danmark har med FN’s udviklingsmål forpligtiget sig til at arbejde for, at indkomsterne blandt de lavtlønnede stiger. Det går dog tilsyneladende stik imod regeringens indenrigspolitiske dagsorden.
Danmark skal arbejde for, at indkomsterne stiger højere for de lavtlønnede, end for de højtlønnede. Der står klart, efter at den danske regering har tilsluttet sig FN’s 17 udviklingsmål og 169 delmål.

FN’s udviklingsmål handler overordnet om at bekæmpe global ulighed, udrydde ekstrem fattigdom, sikre kvinder rettigheder og passe på miljøet. Men som noget nyt omfatter målene ikke kun udviklingslandene, men også ilandene.

Udviklingsmål nummer 10 handler således om at ”Reducere ulighed i og mellem lande”. Det er altså ikke kun uligheden mellem Danmark og Benin der skal reduceres, men også uligheden i Danmark.

Af de første delmål til punkt 10, punkt 10.1, fremgår det, at landene skal arbejde for ”Frem mod 2030 gradvist at opnå og opretholde at indkomsterne blandt de nederste 40 % af befolkningen vokser med en hastighed som er højere end det nationale gennemsnit”.

Eller sagt mere mundret: Indkomsterne for de lavtlønnede skal vokse relativt hurtigere end indkomsterne for de højtlønnede.

FN ønsker dermed at gå op imod de seneste årtiers tendens til, at indkomsterne koncentreres i toppen af samfundet. En tendens, der på det seneste har fået stor opmærksom fra organisationer som IMF og OECD, der ellers ikke tidligere har været optaget at ulighedsspørgsmålet.

Den danske regering har altså med sin opbakning til udviklingsmålene også forpligtiget sig arbejde for støtte lighed mellem top og bund, så indkomsterne for de 40 procent med laveste indkomster vokser hurtigere, end indkomsterne for den øvrige befolkning.

Det synes ellers ikke at være i tråd med regeringens indenrigspolitiske dagsorden. Den går snarere i retning af mere ulighed, blandt andet i forlængelse af dagsordenen om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde” og geninstroduktion af fattigdomsydelserne.

Den netop indførte integrationsydelse vil især ramme dem der i forvejen har mindst, og samme effekt vil det kontanthjælpsloft, der snart indføres, have. Samtidig har regeringen en ambition om at sænke topskatten. Tilsammen trækker det i retning af, at de højeste indkomster får mere, mens de laveste indkomster får mindre.

Målene er ikke juridisk bindende, så det er ikke sådan, at FN indfører sanktioner mod Danmark, hvis uligheden stiger. Men det virker alligevel en smule ejendommeligt, at Danmark tilslutter sig et udviklingsmål der skal gælde for hele verden, vel vidende at den ikke har i sinde at leve op til målet.


Flere artikler om emnet

Annonce