Mette Frederiksen: Vi skal tage imod flere flygtninge men stille flere krav til indvandrere

Socialdemokratiets formand vil stille flere krav til indvandrere, der vil familiesammenføres. De skal blandt andet kunne tale dansk, være i arbejde og bo uden for ghettoerne. Til gengæld skal vi tage imod flere flygtninge. Der skal være balance i tingene, siger Mette Frederiksen.
Mens flygtninge i den seneste tid har været på alles læber, har indvandrere været væk fra den politiske radar. Men nu ønsker Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen at give den danske udlændingepolitik et eftersyn. Mette Frederiksen ønsker strammere regler for udlændinge, der ikke er på flugt, så det bliver lettere at hjælpe de mange flygtninge, der flygter fra blandt andet borgerkrigen i Syrien.

”Hvis vi gerne vil hjælpe dem, der er på flugt, så bliver vi nødt til at sikre, at der ikke samtidig kommer mange flere udlændinge hertil, som også har brug for hjælp. Det handler om at finde den rigtige balance. Hvis vi skal sikre en god og ordentlig integration, så er antallet på ingen måde ligegyldigt”, siger Mette Fredeiksen til Danmarks Radio.

Konkret er der tre områder, hvor den socialdemokratiske formand ønsker at ændre på de nuværende regler.

For det første ønsker Socialdemokratiet at skærpe kravene til udlændinges danskkundskaber, sådan at en indvandrer inden for de første 12 måneder i Danmark skal have bestået dansk 2. ” Når man bor i Danmark, er det vigtigt, at man kan dansk, og derfor vil vi gerne stramme kravene både for dem, der bor her i forvejen, og dem, der kommer hertil. Også af hensyn til udlændinge selv. For det er rigtig svært at få et arbejde, gå til forældremøder og læse avisen, hvis du ikke kan dansk”, siger Mette Frederiksen til DR.

Samtidig skal det blive sværere at få familiesammenføring, hvis man bor i en ghetto. ”I de store boligområder er der ofte problemer med integrationen samtidig med, at der er en høj arbejdsløshed. Det er en rigtig skidt cocktail i forhold til integrationen.

- Derfor vil vi gerne bruge boligpolitikken til at understøtte integrationen. Så bor man i et boligområde med massive integrationsproblemer, så er det en god idé, at man finder et andet sted at bo både i forhold til sig selv og sin ægtefælles skyld”, siger Mette Frederiksen

 

Samtidig skal det være et krav for at få familiesammenføring, at man er i uddannelse eller arbejde eller på en permanent offentlig forsørgelse, for eksempel førtidspension.

”Jeg synes, det er vigtigt, at man kan dansk, hvis Danmark er det sted, man gerne vil bo og leve. Ligesom jeg synes, det er vigtigt, at man kan gå på arbejde og forsøge sig selv. Det her er jo helt grundlæggende rodfæstet i både danske og socialdemokratiske værdier om ret og pligt”, siger den socialdemokratiske formand.

I en tid, hvor flygtninge og indvandrere tit bliver slået sammen til ét, lægger Mette Frederiksen altså op til, at vi skal skelne mere mellem de to grupper. Mellem dem, der er på flugt og har brug for hjælp, som vi skal tage imod flere af. Og på den anden side mellem dem, der rejser til Danmark, fordi de mener, at mulighederne for arbejde og økonomisk sikkerhed er større her. Der ønsker Mette Frederiksen, at der skal stilles hårdere krav, så indvandrere ikke i så høj grad er på passiv forsørgelse, men er en del af det danske arbejdsfællesskab.

Det socialdemokratiske ret-og-pligt-forslag møder til gengæld ingen rosende ord fra Enhedslisten, der mener, at det er ”uddannelsessnobberi” at stille øgede krav til indvandreres danskkundskaber.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook